Berlingske Business
11:30I dag skal tysk domstol vurdere dieselforbud

Danmarks største sundhedsproblem: Manglende digitalisering

Topbillede
Foto: Scanpix

Vi registrerer mange vigtige data om danskernes sundhed – både kommunerne, hospitalerne og borgerne selv. Men oplysningerne bliver ikke brugt optimalt fordi koordinationen mangler, og det går ud over patienterne.

Skrevet af IT-Branchen

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Offentlig Digitalisering'. Se alle artikler her

Lægerne ved grundlæggende ikke, hvad borgeren registrerer om deres sundehed, eller hvordan de kan få informationerne ud af borgerens mobiler og ind på lægens egen computer. Dermed går sundhedsvæsenet glip af vigtig viden om patienternes dagligdag og sundhed.

I stedet skal borgeren typisk udfylde et skema, få foretaget en måling hos lægen eller få særligt måleudstyr med hjem, som skal udfyldes og tages med til en ny konsultation med lægen.

Når borgeren bliver henvist til behandling på et sygehus, sker der ofte ingen koordinering mellem sygehusets afdelinger. En borger risikerer sågar at blive kaldt til forskellige undersøgelser lige oveni hinaanden.
Og hvis borgerens sygdomsforløb inkluderer behandling på klinikker eller privatsygehuse, er det endnu mere begrænset, hvilken information der bliver delt mellem de forskellige behandlingssteder.

Vi lader den enkelte stå alene med sin sygdom
Den manglende koordination i sundhedsvæsenet betyder, at borgeren ofte må bære ansvaret for sit eget behandlingsforløb, og på egen hånd må stå for at ændre livsstilsvaner uden sundhedsvæsenets støtte.

For selvom hver dansker ifølge Sundhedsdatastyrelsen i gennemsnit er i berøring med sundhedsvæsenet 10 gange hvert år, tilbydes borgerne kun meget sjældent en systematisk tværgående opfølgning på deres behandlinger.

Hvis den tilbydes, vil det ofte være som led i en regelmæssig kontrol frem for en egentlig overvågning af udviklingen af borgerens sygdom. Ved flere sygdomsdiagnoser mangler der endvidere sammenhæng mellem de forebyggende og behandlingsmæssige tiltag, der tilbydes i forhold til de forskellige sygdomme.

Dermed står den enkelte dansker typisk selv med ansvaret for at opsamle og sammensætte de mange forskellige sundhedsdata, behandlingsforløb og målinger til et brugbart sæt informationer, der rent faktisk kan hjælpe dem med at blive rask.

”Det er problematisk, at vi lader så mange borgere stå alene med deres sygdomsforløb, bare fordi sundhedsvæsenet ikke er gearet til at håndtere de mange relevante data, der rent faktisk findes om den enkelte patient. Men hvis vi ikke gør noget nu, så vokser problemet bare,” siger Freddy Lykke, CEO i Sirenia og formand for IT-Branchens sundhedsudvalg.

En udfordring der vokser uden digitalisering
Statens Institut for Folkesundhed vurderer, at der i 2030 vil være op mod dobbelt så mange borgere med de mest udbredte kroniske sygdomme, og samtidig vil antallet af borgere på mindst 80 år ifølge Danmarks Statistik være fordoblet allerede i 2036.

”Hvor vi i dag er lidt mere en fire personer i den arbejdsdygtige alder for hver borger over 65 år, vil det være halveret om bare 25 år. Når vi samtidig kan se frem til flere med kroniske sygdomme, bliver vi nødt til at forandre sundhedsvæsenet ganske markant for at kunne følge med,” udtaler Freddy Lykke.

Brug det, der allerede eksisterer
Heldigvis er der ikke behov for at genopfinde sundhedssektoren, for at give en bedre og mere relevant service til patienterne.

De fleste forbedringer og forandringer kan gennemføres ved at bruge allerede kendte digitaliseringsredskaber, og forbedre måden hvorpå systemerne taler sammen med hinanden på tværs af faggrænser.
McKinsey vurderer i en analyse af den svenske sundhedssektor, at systematisk anvendelse af digitale løsninger, som allerede er tilgængelige i dag, kan medføre besparelser på op til 25 procent.
”Vi skal ikke genopfinde den dybe tallerken, men lære at bruge det bestik, der allerede findes på bordet. Gør vi det rigtigt, og udnytter vi de eksisterende digitale muligheder, mens vi åbner op for nye aktører, kan vi skabe et sundhedsvæsenet i absolut verdensklasse,” fortæller Freddy Lykke.

Konkret peger han på, at sundhedsvæsenet i langt højere grad skal tage udgangspunkt i den enkelte patient fremfor at være organiseret i faglige specialer og faste skabeloner for en ”standard-borger”.
Der skal også udpeges én forløbsansvarlig, der skal have det fulde ansvar for patienten gennem hele forløbet. Noget regionerne heldigvis er i gang med.

For at det kan ske og være effektivt, skal der etableres en fælles digital samarbejdsform, hvor alle parter kan få overblik over alle prøvesvar, journaler, bookinger, behandlingsforløb samt håndtere kommunikationen på tværs af aktører.

Samtidig skal borgerens og de pårørenes egne ressourcer i højere grad bringes i spil, så de i samspil med sundhedsvæsenet i langt højere grad kan tage et aktivt ansvar for egen sundhed.


Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Offentlig Digitalisering'. Se alle artikler her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen