Berlingske Business
08:01Aktivistisk pengetank vil skære europæisk storbank op i tre dele

Boligområder for mennesker

billede

Blandede boligformer og byfunktioner er nøgle-begreber, når kommunerne i Loop City vil udvikle adskillige nye boligområder langs letbanen.

Af Nils-Ole Heggland

Liveability – eller såmænd bare et godt sted at bo – er tidens overskrift for byplanlæggere og eksperter, når nye byområder skal udvikles. For eksempel langs den kommende Hovedstadens Letbane, hvor en halv snes kommuner i Loop City-samarbejdet håber at kunne udvikle boliger til knap 20.000 nye indbyggere de næste to årtier.

”Det bliver relativt tætte boligområder, som ligger i kort afstand til letbanens stationer. En vigtig opgave bliver at skabe liveability, altså at gøre det til gode og trygge steder at bo og leve. En af opgaverne bliver at fylde byrummene, så der er liv og aktivitet,” siger Søren Hansen, projektdirektør for byplanlægning og transport i ingeniørvirksomheden Rambøll.

I disse år lægger byplanlæggerne særlig vægt på to ting: Dels så vidt muligt at have blandede boligformer i nye kvarterer, så der kommer forskellige indbyggere, hvad angår alder, erhverv og indkomst.

Dels at samle forskellige funktioner, både boliger, erhverv, butikker, cafeer, børneinstitutioner og rekreative områder som legepladser, grønne anlæg og idrætshaller – det skaber liv en større del af døgnet, hvorimod rene boligområder risikerer at ende som sovebyer, tømt for liv og aktivitet i dagtimerne.

Skoler uden skel
Søren Hansen opfordrer rådhusene til at tænke tværs over kommunegrænserne, når de nye byområder skal planlægges:
”Kommunerne bør samarbejde om at etablere børneinstitutioner, skoler, biblioteker, idrætsanlæg og store legepladser i de kommende boligområder. For mange beboere vil eksempelvis den nærmeste skole ofte ligge på den anden side af kommunegrænsen, men det bør ikke betyde noget, hvis Loop City-tankegangen skal føres ud i livet.”

Tanken er ikke helt fremmed. Rødovre og Brøndby har i årevis samarbejdet om at drive svømmehallen Vestbadet, der nærmest ligger oven på den fælles kommunegrænse.


Boliger på vej
Analysevirksomheden Incentive har i en nylig rapport anslået, at der er basis for 18.500 ekstra indbyggere langs letbanen. Det svarer formentlig til omkring 10.000 nye boliger, og kommunerne har gjort klar til adskillige boligområder og konkrete projekter.
Særligt Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe håber, med tilsammen 13 letbanestationer, at få en del nye boliger – i Lyngby overvejende ved nybyggeri, i Gladsaxe også ved at ombygge – eller nedrive – erhvervsbygninger.

Længere sydpå omfatter Kirkebjerg-projektet hele 1.000 boliger i Brøndby, men ganske tæt på kommunegrænsen og Glostrup Station, der både får letbane, S-tog og måske regionaltog.

Investorer på spring
Søren Hansen fra Rambøll peger på, at byudvikling kræver meget store beløb udefra.
”Det gælder om at trigge private investeringer, som typisk kommer til at udgøre 90 procent af de samlede investeringer eller ni gange, hvad det offentlige formår.”
Med det afsæt kan Loop City-kommunerne glæde sig over, at pensionskasser og andre ejendomsinvestorer samt projektudviklere står på spring for at bygge boliger langs letbanen. Ja, faktisk er flere allerede i gang.

Særligt pensionskasserne har masser af penge, og i øjeblikket er boliger et interessant supplement eller alternativ til at købe obligationer med historisk lav rente. Den fremtidige efterspørgsel er understøttet af, at hovedstadsregionen forventer flere indbyggere de næste mange år. Desuden finder nogle investorer efterhånden boligpriserne i selve København lige vel høje, og det har skærpet interessen for boligprojekter lidt længere væk fra Rådhuspladsen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen