Berlingske Business
14:48Wall Street tilbage på det grønne spor

Børsudsigt 2017: Mange risici og medvind til aktier

Topbillede

Danske Bank, Arbejdernes Landsbank og Finanshuset i Fredensborg giver bud på, hvad der kommer til at præge nogle nervøse finansmarkeder i år – og hvad private investorer bør have for øje, når pension og fri formue skal plejes.

Af Nils-Ole Heggland

”Hav godt med aktier”. ­Danske Bank er fortrøstningsfuld til 2017, fordi et ”globalt, synkront opsving er i gang,” som seniorstrateg Lars Skovgaard Andersen udtrykker det.
Landets største bank anbefaler overvægt i aktier, som generelt ventes at klare sig godt, mens kurserne på obligationer kan falde senere på året, hvis de ventede rentestigninger sætter ind.
Geografisk har banken især tiltro til USA og Europa, mens aktier i vækstøkonomierne vil have svært ved at følge op på stor fremgang i 2016. Dog er Brasilien og Rusland to sandsynlige undtagelser:
”Begge lande kan nyde godt af, at olieprisen har nået bunden og endda kan fortsætte med at stige lidt endnu.”

Af samme årsag peger Danske Bank på olie som en af de tre sektorer eller brancher, der har særligt gode udsigter. Olieprisen nåede ned under 30 dollar per tønde og ligger aktuelt omkring 52 dollar. I kraft af det globale opsving kan den stabilisere sig i niveauet 50-60 dollar, vurderer banken.

Lars Skovgaard Andersen og hans kolleger har også et godt øje til deres egen branche. Bankerne vil nemlig nyde godt af opsvinget, og særligt bankaktier i Nordamerika og Norden har banken fidus til.
På det allerseneste har Danske Bank set sig lun på medicinalaktier. De bliver ellers normalt opfattet som defensive papirer, der er gode i dårlige tider, fordi hospitaler og borgere er nødt til at købe medicin, også når samfundsøkonomien er sløj. Der er to overordnede årsager til anbefalingen, forklarer Lars Skovgaard Andersen:

”For det første har mange medicinalvirksomheder en god pipeline; de er tæt på at få godkendt en række produkter, som de så kan begynde at sælge. For det andet kan vi se, at europæiske medicinalaktier i øjeblikket bliver handlet på lavere kursniveauer, sammenlignet med andre aktier, end de historisk er blevet. Det opfatter vi som en mulighed for at købe aktier i den branche ret billigt.”

Snarere aktiehop end kursfald
Arbejdernes Landsbank udtrykker i et notat ”betydelig usikkerhed” om aktierne i 2017, men vurderer dog, at der er ”større sandsynlighed for kursstigninger end for kursfald” både i USA og i eurozonen.
Når optimismen trods alt vejer tungest, skyldes det, at ”den moderate fremgang i verdensøkonomien fortsætter”. Særligt USA har udsigt til øget vækst i år.
Desuden er der masser af penge i markedet, og det er svært at opnå fornuftige afkast på obligationer, et af alternativerne til aktier. Og i verdens største økonomi er der med præsidentskiftet udsigt til lavere selskabsskat.

Arbejderbanken rejser samtidig tre advarselsflag: Kan aktiefesten fortsætte i USA efter otte år med kursstigninger og tredoblede aktieindeks? Kan vækstoptimismen blive til pessimisme, hvis Donald Trump skuffer som præsident? Og så er der den politiske usikkerhed i Europa med fremgang til protestpartier og en stribe vigtige valg om hjørnet: til præsidentposten i Frankrig, til forbundsdagen i Tyskland, til parlamentet i Holland og måske også i Italien.

Der lurer mange risici
”Vi er nok i begyndelsen af en global højkonjunktur, men der er mange risici. Derfor bliver 2017 et vanskeligt investeringsår, hvor du skal passe på udsving i aktiemarkedet, og hvor obligationerne er meget lidt tiltrækkende, men alligevel nødvendige.”

Sådan bliver investeringsudsigterne opsummeret af Kim Valentin, adm. direktør i rådgivningsfirmaet Finanshuset i Fredensborg.
Risiciene omfatter blandt andet fortsat uro i det olierige Mellemøsten, terroraktioner i Europa, sandsynlige renteforhøjelser fra centralbanken i USA og mulige barrierer for den internationale handel efter valget af Donald Trump.

”Som investor må du gardere dig mod risiko, og når du køber aktier, så sørg for en god spredning på sektorer og brancher, hav en overvægt af defensive aktier, og få en god blanding af USA, Europa og ­Fjernøsten,” lyder anbefalingen fra Kim Valentin.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen