Berlingske Business
17:07Pandora og Vestas fik høvl på rød aktiedag

Batteridrevet byggeri til fremtidens grønne byer

Topbillede
Stemningsbillede fra Building Green. Foto: Building Green

Den tyske arkitekt Wolfgang Frey er en pioner inden for bæredygtighedsbevægelsen. Han er en af de stjernearkitekter, der gæster årets Building Green i København i november, hvor han kommer for at fortælle om det revolutionerende byggeri Smart Green Tower, der vil forsyne en hel bydel med grøn energi.

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Et bæredygtigt samfund'. Se alle artikler her

Af Maja Grønby

En 16 etager høj bygning, der kører på batterier og forsyner en hel bydel med grøn energi. Det lyder som et utopisk fremtidsideal, men er ikke desto mindre et konkret projekt, som lige nu er undervejs i den tyske by Freiburg. Det er den tyske arkitekt og bæredygtighedspioner Wolfgang Frey, der fra sin tegnestue Frey Architekten står bag det spektakulære bygningsværk Smart Green Tower.

»Smart Green Tower er inspireret af teknologien bag elbiler og demonstrerer en ny måde at producere og lagre energi på. Bygningen kører på batterier og henter alt sin energi fra solcellepaneler integreret på tag, facade og balkoner. Den er forbundet med elnettet og sender dermed energi ud til omkringliggende bygninger,« siger Wolfgang Frey om bygningen, der lagrer energi i lithium-ion batterier og som kan understøtte energibehovet i en hel bydel.

»Vi står over for store udfordringer med energiforsyningen til byerne i fremtiden, og Smart Green Tower kan være en af løsningerne,« forklarer Wolfgang Frey, der er blandt hovedtalerne på årets bæredygtige byggeevent Building Green.

Topbillede

Bæredygtighed som kerneværdi
Bæredygtighed er en livsfilosofi for den tyske arkitekt. Det ses ikke bare i hans arbejde som arkitekt, men i alt, han foretager sig. For at kompensere for sit eget aftryk på kloden har han for eksempel igangsat et enormt genbeplantningsprojekt i Taiyuan i Kina, hvor han i dag har plantet mere end 6.000 træer.

Siden 1991 har han stået i spidsen for Frey Architekten, der har bæredygtighed som absolut kerneværdi og som har hovedsæde i den tyske øko-by Freiburg. Og det er da også her Smart Green Tower realiseres.

Fremtidens bæredygtige byudvikling handler om samarbejde
For Wolfgang Frey er et vellykket byggeprojekt meget mere end arkitektur. Hvis et projekt skal skabe forandring med stor værdi for alle parter, bør arkitekter samarbejde med økonomer, historikere, advokater, sociologer, forskere – ja kort sagt alle, der er involverede i planlægningen og realiseringen af projektet. Ikke mindst de mennesker, der skal bo i bygningen.

»Fremtiden for bæredygtig arkitektur og byudvikling handler om samarbejde. Forskellige videnskabelige områder skal arbejde sammen om at finde løsninger og allervigtigst: forstå hinanden. Hvis vi skal udvikle nye og varige løsninger er det alfa og omega, at vi forstår hinanden på tværs af faggrupper,« siger Wolfgang Frey og tilføjer:

»Events som Building Green giver mulighed for at diskutere alle emner inden for bæredygtighed. Det er en platform, hvor vi kan udvide vores netværk og skabe nye samarbejdsmuligheder.«

Topbillede

Mød nogle af de førende profiler inden for bæredygtigt byggeri
Wolfgang Frey er en af de store, internationale profiler, der lægger vejen forbi eventen Building Green i København for at fortælle om sine visioner for bæredygtighed. På Building Green samles byggebranchen over to novemberdage i Forum for at debattere, netværke og blive inspireret sammen med pionerer som Wolfgang Frey og andre stærke kapaciteter inden for bæredygtigt byggeri og arkitektur.

»Wolfgang Frey er en stærk og markant profil, som vi er glade for at have på programmet. Han er en af de arkitekter, der har været med til at grundlægge hele det fundament af bæredygtighedstanker i byggeriet, som vi står på skuldrene af i dag,« siger Sarah Elhauge, som er projektleder på eventen, der løber af stablen for syvende år i træk.

Hør Wolfgang Frey fortælle om Smart Green Tower på Building Green i København, der foregår i Forum den 1. og 2. november. Wolfgang Frey vil være i selskab med andre førende aktører inden for grønt byggeri som hollandske Thomas Rau fra RAU Architects og Jason Roberts fra Better Block Project i USA.

Der er gratis adgang, og man kan tilmelde sig eventen og dermed springe køen over på selve dagen, på: http://buildinggreen.eu/cph/

 

Denne artikel er en del af annoncetillæget 'Et bæredygtigt samfund'. Se alle artikler her

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen