Berlingske Business
12:46Positiv stemning i Europa styrer uden om Madrid

Administrator-forening bejler til de ansatte i finanssektoren

Topbillede
PR-foto: CEJ

Nybyggeri og pensioneringer betyder, at der bliver behov for tusindvis af nye administratorer i de kommende år. Ejendomsforeningen Danmark har startet en kampagne for at få flere ind i faget. I spidsen står Anne Marie Oksen, direktør i CEJ og formand for ejendomsforeningens uddannelsesudvalg.

Af Sten Thorup Kristensen

Mange ansatte i banker og realkreditinstitutter sidder uroligt i stolene i disse år, hvor den finansielle sektor fyrer folk i bundter.

Men de behøver ikke nødvendigvis lede længe efter et nyt job: Den lave rente, der presser bankerne, giver til gengæld rygvind i ejendomsbranchen. Og blandt andet ejendomsadministratorerne mangler folk i en grad, så Ejendomsforeningen Danmark nu har lanceret kampagnen ”Bliv Ejendomsadministrator”.

I spidsen for kampagnen står formanden for foreningens uddannelsesudvalg Anne Marie Oksen, der til daglig er adm. direktør i CEJ. Hun forklarer, at det ikke kun er de aktuelt gode tider for ejendomsbranchen, der skaber behovet for arbejdskraft. Det handler nok så meget om nogle strukturelle forhold.

”Dels er vi i gang med et generationsskifte blandt vores nuværende medarbejdere, og dels opføres der, specielt i København, mange nye boliger og andre ejendomme, hvilket betyder, at der er endnu mere, der skal administreres. Det kommer også til at gøre sig gældende i Aarhus og de andre store byer,” siger Anne Marie Oksen.

Karrierehop ønskes
Ejendomsforeningen Danmark har regnet sig frem til, at der i alt skal uddannes 4250 ejendomsadministratorer over de næste ti år for at dække behovet. Den nye kampagne, der blandt andet kører på facebook og på hjemmesiden Ejendomsadministrator.dk, er da også tydeligt rettet mod de unge.

”Vi er ret ukendte som branche, og vi har gennem flere år arbejdet for at gøre os mere synlige. Det har hjulpet, og der er kommet mange flere ind på ejendomsadministratoruddannelserne de senere år. Men mange ved stadig ikke, hvad vi laver, så det skal kampagnen være med til at vise,” siger Anne Marie Oksen.

Men det tager tid, før de unge først får uddannet sig, og derefter opnår en erfaring, så de for alvor kan løfte et stort læs. Derfor vil administratorerne også gerne have folk fra andre brancher til at foretage et karrierehop, og det er her, den finansielle sektor kommer ind i billedet.

”Det er nærliggende at tænke på tilstødende brancher som realkredit og banker, hvor man jo skærer ned i disse år. Vi ser gerne, at ansatte herfra lader sig omskole til vores branche, for de har i forvejen den kunde- og serviceorientering, som vi også lever af. Vi er begyndt at få henvendelser fra medarbejdere i finansielle virksomheder, og vi har også rettet henvendelse til de pågældende virksomheders HR-funktioner for at gøre opmærksom på, at vi er en beslægtet branche, der søger medarbejdere,” oplyser Anne Marie Oksen og tilføjer, at springet fra at være for eksempel boligrådgiver i en bank eller lånerådgiver i realkreditinstitut, og så til at blive ejendomsadministrator, ikke er så stort.

Motivationen
Hun er ikke tvivl om, hvad der selv motiverer hende ved at arbejde som ejendomsadministrator.

”Den alsidighed, der ligger i jobbet. At man beskæftiger sig med en ejendomsbranche, der er i rivende udvikling. At man får fingeren på pulsen i forhold til, hvad der rører sig i henseende til for eksempel byudvikling og renovereringer. Uanset konjunkturerne skal ejendomme altid passes og forvaltes, og de udfordringer, det giver, giver mig kicket i den her branche,” siger Anne Marie Oksen.

”Man kan også sige det sådan, at mæglerne er inde et kort øjeblik for at formidle et salg. Så slipper de ejendommene igen, og i den mellemliggende tid passer vi ejendommene og skal sørge for, at afkast og drift lever op til de forventninger, køber har. Det er meget spændende og udfordrende. Så der er alt for lidt opmærksomhed på, hvad vi laver i hverdagen,” slutter Anne Marie Oksen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen