Del : SMS
Berlingske Business

Tolerancen trives på danske arbejdspladser

smiling businesspeople with tablet pc in office
Foto:

Danmark ligger hører til blandt de lande, hvor diskrimination på arbejdspladser forekommer sjældnest. Det viser en international undersøgelse, som vikar- og rekrutteringsbureauet Randstad har gennemført i 34 lande.

Artiklen fortsætter under annoncen

Diskrimination på grund af alder, køn, religion eller etnicitet hører til sjældenhederne i Danmark, hvis man skal tro en ny, international analyse, som vikar- og rekrutteringsbureauet Randstad har gennemført i 34 lande verden over.

Sammenlignet med andre lande, er danske arbejdspladser nogle af de steder, hvor man sjældnest løber ind i diskrimination.

Randstad har i samarbejde med Blauw Research og Survey Sampling International spurgt 400 danske lønmodtagere. 16 pct. siger, at de har været vidne til diskrimination, når det gælder alder, 15 pct. har været vidner til diskrimination af køn, mens henholdsvis 11 og ti pct. har været vidner til diskrimination, når det gælder etnicitet og religion.

Når det gælder aldersdiskrimination er Danmark det femte mindst diskriminerende land, kun overgået af Sverige, Luxembourg, Slovakiet og Østrig. I den anden ende af skalaen finder man lande som Indien, hvor 56 pct. af de adspurgte har været vidner til aldersdiskrimination og Grækenland, hvor det gælder 39 pct, og Brasilien hvor 38 pct. har overværet at ældre medarbejdere bliver diskrimineret.

Når det gælder kønsdiskrimination er Danmark det sjette bedste land at arbejde i, mens Luxembourg og Slovakiet ligger helt i top. Luxembourg vinder også, når det gælder diskrimination på grund af religion og etnicitet, mens Indien ligger helt i bund på alle parametre.

»Jeg synes, at vi er kommet et godt stykke, om end det ville være fantastisk, hvis vi kunne sige, at her forekommer der ingen diskrimination overhovedet, men det, tror jeg, er ønsketænkning. At vi er kommet så langt, tror jeg, i høj grad skyldes oplysningskampagner og lovgivningen generelt,« siger Nima Astanehdost, direktør i Randstad.

Han mener også, at den stigende brug af vikarer har været med til at nedbryde nogle fordomme mod personer, der er anderledes.

»I mange tilfælde kan virksomheder være tilbageholdende med at ansætte en person, som skiller sig ud fra de øvrige medarbejdere. De vælger så at tilknytte personen i et vikariat og hurtigt nedbrydes fordommene, hvorefter det i mange tilfælde ender med en fastansættelse,« siger Nima Astanehdost.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere