Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Leder i HTH om nedfaldne køkkenskabe: »Vores kvalitet er skandaløs«

hth
Køkkenskabe er begyndt at falde ned fra væggene hos HTH-kunder. Køkkenfirmaet har undladt at advare kunderne, men nu kommer ledere i køkkenfirmaet med endnu et kritikpunkt: Skabene falder ned, fordi topledelsen har skåret på kvaliteten af spånplader.

Køkkenskabe er begyndt at falde ned fra væggene hos HTH-kunder. Køkkenfirmaet har undladt at advare kunderne, men nu kommer ledere i køkkenfirmaet med endnu et kritikpunkt: Skabene falder ned, fordi topledelsen har skåret på kvaliteten af spånplader. Denne påstand afvises imidlertid af selskabets direktør.

Der var 150 ledere samlet i forbindelse med konference­opkaldet i HTHs nordiske salgsnet. Og der var ikke lagt op til diskussion. I den ene ende af opkaldet sad blandt andre administrerende direktør Rune Stephansen, salgs­direktør Morten Kyed, servicechef Torben Bregendahl samt intern jurist Morten Hohn. I den anden ende af telekonferencen sad samtlige butikschefer, filialchefer og regionsdirektører fra HTH i Norden.

Sidstnævnte medarbejdergrupper blev bedt om at slukke deres mikrofoner – det ville ikke være muligt at stille spørgsmål.

Sådan forløb opkaldet ifølge Berlingske Business’ oplysninger, da HTH-topledelsen skulle informere de øvrige ledere i virksomheden om problemerne med en bestemt type køkkenskabe, der var begyndt at falde ned fra væggene ude hos kunderne.

Oplysningerne var ikke ny information for mange af deltagerne i konferenceopkaldet, for flere af dem havde i næsten et år rettet henvendelse til HTH om kunder, der oplevede problemer af netop den type, som Belingske Business beskrev lørdag. Men HTH undlod i op mod et år med at informere kunderne om problemet.

HTH-topledelsen forklarede på telefonmødet, at problemet skyldes de såkaldte K21-beslag, der har været i produktion siden 2002.

Men den forklaring er de HTH-ledere, som Berlingske Business har været i kontakt med, uenige i. De mener derimod, at problemet skyldes, at HTH har skiftet materialeleverandører, så det er samme leverandør som i resten af det svenske Nobia AB – Nobia ejer HTH.

Kvaliteten af køkkenerne efterhånden er »skandaløs«, udtrykker en deltager på telefonmødet, der ikke ønsker at stå frem med navn, idet topledelsen i en e-mail til alle ansatte har givet medarbejderne i Nobia-koncernen mundkurv på. De må ikke tale med nogen om de nedfaldne køkkenskabe.

Beslag har været anvendt i 14 år

Børsnoterede Nobia i Sverige, som ejer HTH, forklarer i en e-mail udsendt til alle koncernens medarbejdere, at problemet ifølge en intern undersøgelse såvel som en ekstern undersøgelse foretaget af Teknologisk Institut bunder i, at netop disse beslag ikke er tilstrækkeligt stærke til at kunne bære vægten af køkkenskabe med en bredde på over 70 centimeter.

Samme melding lyder fra HTH-direktør Rune Stephansen, der over for Berlingske uddyber, at problemet med beslagene er, at konstruktionen ikke er tilstrækkeligt stærk, når de bliver boret ind i skabet.

06BMBSvane1.jpg

Den forklaring køber flere af deltagerne på telefonmødet dog ikke. De mener, at problemet skyldes, at spånpladerne, som skabene er samlet af, er blevet udskiftet til spånplader af en dårligere kvalitet. De nye spånplader revner og river sig løs fra beslagene, lyder det fra medarbejderne.

Argumentet lyder, at K21-beslagene har været anvendt siden 2002, men at problemerne ikke opstod, før spånpladerne for knap et år siden blev udskiftet. Blandt Berlingskes kilder er der ingen tvivl om, at det netop er en ringe kvalitet af spånpladerne, der er problemet.

En af deltagerne til konferenceopkaldet nævner blandt andet, at bunden i køkkenskabe er begyndt at bule nedad, fordi spånpladen ikke var stærk nok til at bære tørvarer som ris og mel.

Direktør Rune Stephansen afviser over for Berlingske, at kvaliteten af spånpladerne er blevet dårligere.

»Der er to store forhandlere af spånplader i verden. Det er dem, vi bruger. Vi vælger ikke fra nederste hylde.«

Men er spånpladerne blevet billigere?

»Prisen på spånplader følger markedets udvikling. Vores indkøbere forsøger altid at få den bedste pris.«

Closeup view of metallic handl

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen