Berlingske Business

Formand om ledelsesuro i Tiger-koncern: Vi har brug for stabilitet

Vagn Ove Sørensen
Bestyrelsesformand for Flying Tiger Copenhagen, Vagn Ove Sørensen Foto:

Flying Tiger Copenhagen skifter atter ud i topledelsen. For halvandet år siden smuttede stifterfamilien ud af driften, så sagde formand Ole Andersen farvel, og efter to år på posten ryger direktøren ud.

Artiklen fortsætter under annoncen

Butikskæden Flying Tiger Copenhagen - for mange bedre kendt som Tiger - skifter endnu engang ud i virksomhedens topledelse. Franskmanden Xavier Vidal ryger ud efter to år som administrerende direktør, ifølge formand Vagn Sørensen fordi der er brug for »stabilitet«.

»Det markerer ikke en ændring i strategien. Vi kører videre efter den strategi, der ligger. Men vi har brug for stabilitet for at kunne fortsætte vores vækst som hidtil,« siger Vagn Sørensen til Berlingske Business.

Stabilitet er da heller ikke det første ord, der dukker op på lystavlen, når tankerne falder på Flying Tiger Copenhagen, som den skæve butikskæde har heddet siden foråret 2016. Stifter Lennart Laiboschitz har gjort en dyd ud af at agere i kaos og opbygge sin virksomhed med utraditionelle forretningsgange, som ikke nødvendigvis passer ind i et excel-ark.

billede Tiger

Men siden kapitalfonden EQT i efteråret 2012 købte 70 procent af Zebra, selskabet bag butikskæden, har der været brug for at systematisere og strømline for at rulle konceptet ud. For en kapitalfond som EQT og erfarne bestyrelsesformænd som først Ole Andersen og siden Vagn Sørensen, foregår den systematisering hovedsagligt i netop Excel-ark, hvor der omvendt ikke er plads til alt for meget kaos.

Balancen mellem kaos og stabilitet - mellem stifterfamilien og folkene omkring EQT - har angiveligt givet anledning til heftig uenighed mellem tidligere formand Ole Andersen og Lennart Lajboschitz. I sommeren 2015 trak Lennart Lajboschitz og hans kone, Sus, og ældste søn, Simon, som begge havde centrale roller i virksomheden, sig fra driften, bl.a. på grund af grundholdningen om, at traditionel tilgang til forretningsarbejde er reaktivt.

»Nogen vil gøre ting anderledes, end vi har gjort, og det skal de have frihed til,« sagde Lennart Lajboschitz dengang til Berlingske Business.

tiger

Kort tid efter stifterfamiliens exit fra driften stoppede Ole Andersen som bestyrelsesformand. I sine to og et halvt år som formand hentede han blandt andet Xavier Vidal til den danske butikskæde. Franskmanden overtog efter Christian Mariager, som holdt halvandet år i virksomheden. Nu skal der igen nyt blod til den flyvende tiger fra København, som bevæger sig i faser frem mod målet, som EQT for længst har defineret som en børsnotering. For at nå det mål er der altså nu brug for stabilitet.

»Vi har brug for at vokse mere, og vi har brug for at stabilisere os på en række områder, så vi eventuelt er klar til det næste ejerskifte, som – som det ser ud nu – efter al sandsynlighed bliver en børsnotering,« siger Vagn Sørensen og understreger, at det ikke er »relevant på nuværende tidspunkt.«

»Der er mange ting, der skal gennemføres, før en børsnotering kan komme på tale. Men det er klart en mulighed i fremtiden,« siger formanden.

Bestyrelsesmedlem Michael Hauge Sørensen overtager midlertidigt som administrerende direktør for Flying Tiger Copenhagen. Han har bred erfaring med ledelse og bestyrelsesposter i globale detailhandelsvirksomheder, bl.a. gennem 19 år hos ECCO Group, hvor han var blandt kandidaterne til at overtage topposten som adm. direktør. Han er desuden formand i legetøjskoncernen Top-Toy, der driver Fætter BR og ToysRUs.

Tiger har fået ny topchef i form af Xavier Vidal, som kommer fr

Ifølge Vagn Sørensen har bestyrelsen endnu ikke fundet den rette person til at overtage direktørposten i et mere langsigtet perspektiv, men der bliver arbejdet på sagen.

Flying Tiger Copenhagen blev stiftet af Lennart Lajboschitz i 1995, hvor han åbnede den første butik. I dag har butikskæden over 3.500 ansatte og mere end 700 butikker over hele verden. Virksomheden ejes af kapitalfonden EQT, som også ejer Top-Toy.

Zebra omsatte i 2015 for 3,6 milliarder kroner, hvilket svarer til en vækst på 44 procent. Væksten kom dog primært fra nye butikker, mens væksten i de eksisterende butikker var beskeden på 0,3 procent. Overskuddet for 2015 blev 291 millioner kroner før skat.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Afkastene i Sampensions markedsrenteprodukt 3 i 1 Livspension har været ganske pæne og landede i 2016 på 8,4 % for en 45-årig kunde med moderat risiko. Dermed placerer Sampension sig foran mange konkurrenter på årets afkast.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen