Der er mange som tjener store penge på låneomlægninger og boligejerne er langt fra sikre vindere. De kan derimod gå hen og blive de store tabere.
15. juni 2008, 21:01 – opdateret 2. november 2010, 13:00
Staten og så realkreditten er sikre vindere, hvis boligejerne i stort omfang begynder at bytte billige fire og fem procent lån ud med de langt dyrere syv procent lån. Taberne kan derimod blive boligejerne.
Staten tjener store summer på alle former for låneomlægninger, fordi boligejerne skal betale et gebyr på 1.400 kroner til tinglysning af lån. Det gælder dog alene på lån, der er optaget efter 1. juli sidste år. Men stort set alle de lån, som er modne til omlægning nu, er fra før denne dato.
Der skal også afregnes en strafafgift på 1,5 procent af et eventuelt ekstra låneprovenue. Øger man således sit lån fra 1,0 til 1,5 million kroner for at bygge til eller om på sit hus, skal skatteminister Kristian Jensen (V) lige bede om 7.500 kroner i rene afgifter og ren skat.
Nye lån optaget efter 1. juli sidste år, skal der dog ikke betales tinglysning af, hvis man ikke får penge udbetalt. Men kommer der et provenu ud til boligejerne, skal de 1.400 kroner betales, plus 1,5 procent af den ekstra lånesum.
Så staten kan let komme til at tjene en kvart milliard kroner eller mere endnu, hvis eksempelvis 200.000 boligejere lægger lån om – og en del ved samme lejlighed optager lidt tillægslån. Realkredit og banker står til at tjene endnu mere. De modtager penge fra gebyrer, kurtage, renter og meget andet, når et gammelt boliglån skal byttes ud med et nyt. De samlede omkostninger ved at omlægge et lån til én million kroner er tæt ved 8.000 kroner, som boligejerne skal betale, uden garanti for, at de penge kommer igen.






























































