Del : SMS

Virtuel virksomhed seksdobler antallet af kunder

04BUSJan-Adeltoft.jpg
Administrerende direktør Jan Adeltoft i den virtuelle virksomhed WebProof, som på seks måneder har seksdoblet sit antal af kunder.?Foto: Sara Gangsted

Den virtuelle virksomhed WebProof stormer frem. På seks måneder har virksomheden seksdoblet antallet af kunder og er blevet sat på Red Herrings top 100 liste over de mest lovende teknologivirksomheder i Europa.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det sidste halve år er det gået stærkt for den virtuelle virksomhed WebProof. I januar 2015 iværksatte virksomheden en ny forretningsstrategi, og siden da er antallet af kunder seksdoblet, og virksomheden er blevet kåret, som en af de 100 mest lovende teknologivirksomheder i Europa af det internationale erhvervsmagasin Red Herring.

WebProof, som har eksisteret siden år 2000, står bag en cloud-baseret platform, som leverer løsninger til online samarbejde og korrektur af dokumenter og grafisk design. Hvor virksomheden tidligere er gået efter store spillere som Lego, Coop, Walt Disney og Aller, er løsningen nu også målrettet små og mellemstore virksomheder.

03BUsnordea.jpg

Strategiskiftet blev sat i gang af WebProofs ejere, far og søn, Jan og Jakob Adeltoft. En stor kunde som Lego giver WebProof flere end 2.000 brugere verden over og flere end 30.000 årlige projekter. Men den gode forretning findes ifølge adm. direktør, Jan Adeltoft, i høj grad hos små og mellemstore virksomheder.

»Vi har haft en tyngde på de store kunder, men der er hundredefold flere små virksomheder. Jo mere man kan sprede sig på flere små kunder, desto bedre er fremtiden sikret. Vi har fået øjnene op for, at små virksomheder også bliver store en dag,« siger Jan Adeltoft.

Som at få en Oscar

Den nye strategi åbner for markant mindre virksomheder med to til 100 brugere. Samtidig har WebProof lanceret en særlig licens, som giver freelancere, designere, projektledere og mindre agenturer mulighed for ubegrænset at prøve tjenesten med op til otte brugere. Det har vist sig at være udslagsgivende for det voksende antal af kunder, som er steget lige siden.

WebProof fik endnu mere opmærksomhed, da erhvervsmagasinet Red Herring kårede dem som en af Europas 100 mest lovende teknologivirksomheder. Jan Adeltoft mener, at placeringen på listen har været med til at skabe større opmærksomhed og netværk.

»Det er ligesom at få en Oscar. Hvis man får en Oscar, så bliver man løftet, og flere lægger mærke til en,« siger han.

Washa

Opmærksomheden kom især fra den anden side af Atlanten. Jan Adeltoft kunne hurtigt se, at tre ud af fire nye kunder kom fra USA. Derfor besluttede han sig for, at sønnen, Jakob Adeltoft, fra juli skulle stå i spidsen for et nyetableret kontor i Florida.

»Vi havde tidligere fået forespørgsler fra virksomheder som Walmart, men da de fandt ud af, at vi sad i Europa bakkede de ud. Hvis man er et større firma, så forventer man, at supporten ligger i den samme tidszone, så når antallet af amerikanske kunder stiger, bliver vi nødt til at være dér,« siger Jan Adeltoft.

Selv om WebProof stort set kører hele forretningen virtuelt, er det vigtigt at møde de helt store kunder ansigt til ansigt, så derfor giver det i høj grad mening for virksomheden at have en mand i USA, når kundetilstrømningen kommer der fra.

»Den vigtigste indgang til det amerikanske marked er, at vi er til stede derovre. Vi har ikke en udfarende salgsorganisation, så det handler meget om, at virksomhederne skal finde os. Vi går ikke ud og leder efter dem, men det øjeblik de finder os, tager vi hånd om dem,« siger Jan Adeltoft.

Per Erland

Første marketingkampagne

Faktisk har WebProof aldrig gjort et stort nummer ud af marketing. Da Jan Adeltoft etablerede virksomheden i år 2000, kom han fra den grafiske branche og havde gode kontakter inden for området. WebProof har aldrig haft en salgsorganisation. Eksisterende kunder giver ordet videre, og på den måde er virksomheden vokset støt.

»For første gang går vi i efteråret i gang med at lave en kampagne, så derfor er jeg ikke bange for at sigte mod en stigning på 1.000 eller flere 1.000 pct. i antallet af kunder, inden året er omme,« siger Jan Adeltoft.

online

WebProof består af 20 medarbejdere, hvor 15 af dem er programmører, som befinder sig over hele verden. Selv om virksomheden har fysisk adresse, og mødelokaler på Rådhuspladsen i København og i Miami, foregår næsten alt via nettet. Online kundemøder, chat og e-mails er måden, man kommunikerer på i WebProof kun afbrudt af månedlige møder for danske medarbejdere i København.

Før i tiden holdt virksomheden til i kontorlokaler i Roskilde, men da programmørerne alligevel havde brug for dyb koncentration, kommunikerede medarbejderne via e-mail for ikke at forstyrre, selv om de sad ved siden af hinanden.

»Vi fandt ud af, at det fungerede bedre at arbejde hjemmefra. Jeg tror uden tvivl, at fremtidens virksomheder ser sådan ud. Men jeg savner frokostpausen fra den gang,« siger Jan Adeltoft.

q

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere