Del : SMS
Berlingske Business

Virksomheder og universiteter vil skabe nye job

26BUSPix-Nye-job.jpg
I forbindelse med Euroscience Open Forum – Europas største videnskabspolitiske konference i København – var der inviteret til debat. Her deltog blandt andre – set fra højre: Kjeld Stærk, divisionsdirektør i Danfoss, professor Willy Shih, Harvard Business School, og professor Henrik I. Christensen, Georgia Institute of Technology. Foto: Mads Nissen

Det er muligt at skaffe 100.000 nye job i fremstillingsindustrien i Danmark, mener eksperter. Virksomheder som bl.a. Danfoss og Terma har allieret sig med universiteterne for at få sat skub i produktionen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er endnu kun en drøm. Men den store mission er, at det i løbet af nogle år skal lykkes førende danske industrivirksomheder med Danfoss, Grundfos, Terma og Danish Crown i spidsen i en alliance med en række universiteter at skabe 100.000 nye arbejdspladser i produktionsvirksomheder.

Så mange job har Danmark siden 2008 mistet i fremstillingsindustrien. På EU-plan er tallet 3,8 mio. I samme periode har Kina og lande i Sydøstasien haft vækst og skabt millioner af nye job på bekostning af Europa og USA. Men der er nye boller på suppen, hvis det står til førende danske virksomheder.

»Det er muligt at skabe en mere konkurrencedygtig produktion og dermed flere job i Danmark, bl.a. ved øget brug af robotter. Men processen med at genskabe 100.000 job kommer ikke ned fra himlen, det er hårdt arbejde,« siger Kjeld Stærk, direktør i Danfoss Service.

Novo Nordisk-flag

Som næstformand for den nye forening MADE, Manufacturing Academy of Denmark, repræsenterer han foreningen, der håber at få gang i hjulene i fremstillingsindustrien.

Det skal ske gennem en fælles indsats mellem forskningsverdenen og virksomheder. Konceptet er, at virksomhederne udvikler deres produktion i samspil med forskere og andre virksomheder for at styrke Danmarks konkurrenceevne på det globale marked. Op mod 30 virksomheder, syv universiteter og teknologiske institutter og Dansk Industri har med støtte fra private fonde og foreninger etableret foreningen.

Målet er gennem forskningsprojekter og uddannelse af ansatte at opnå en bedre produktivitet i industrien og økonomisk vækst.

Udvikling af nye produkter og bedre måder at arbejde på kan eksempelvis ske gennem forskning i, hvordan en Lego-klods skal kvalitetssikres undervejs i produktionen, så der er behov for mindre kontrol efterfølgende. Det kan også være forskning i, hvordan robotter gør indpakningen af kød på Danish Crowns slagterier mere effektiv. Den økonomiske støtte til produktionsforskningen i projekterne kommer fra både virksomheder og fonde.

Højtuddannede  iværksættere - 1

Danfoss har således skudt ti mio. kroner i MADE samt et lignende beløb i et strategisk forskningspartnerskab med DTU. Forskere på DTUs Center for Electric Power & Energy skal forske i fremtidens intelligente komponenter og energiløsninger. Det kan føre til mere anvendelse af robotter og automatisering på virksomheder.

»Vi kigger på det her for at se, om der i stigende grad er mulighed for at anvende robotter i Danfoss’ produktion. Vi håber også, at det viser det sig at være vejen frem for danske virksomheder, så produktionslinjerne kommer til at bestå af mennesker og menneskelignende robotter, der har alle de fordele, mennesker har. Vi vil kunne få mere effektiv, intelligent, fleksibel og effektiv produktion,« siger direktør Kjeld Stærk.

Muligt at skaffe job tilbage til Europa

Han var en af de eksperter og internationale forskere, der på Carlsberg i København i går fortalte om, hvad samarbejder mellem forskning og udviklingsindustri har gjort i USA og Tyskland for at holde på produk­tionsarbejdspladserne og skabelse af nye job. Panelet var sammensat af DI som led i en videnskabspolitisk konference.

Professor og direktør Henrik I. Christensen fra Georgia Institute of Technology i USA var en anden af deltagerne. Han har stået i spidsen for den amerikanske robotstrategi og de seneste år sammen med en snes andre eksperter været rådgiver for Det Hvide Hus og USAs administration for at sikre økonomisk vækst for USA. Professoren peger bl.a. på, at i f.eks. staten Georgia fik koreanske Kia for nogle år siden stillet gratis jord til rådighed til etablering af en stor fabrik til produktion af biler.

NYSE070614_Business

Det samme kan den danske stat og kommuner gøre, hvis de vil være kreative for at tiltrække ny produktion.

»Alt det her har hjulpet os i USA med at bringe omkring fem mio. job tilbage fra Kina inden for de seneste seks år, især inden for luftfarts-, energiteknologi- og pharmaindustrien,« siger Henrik Christensen.

Og det er langt fra urealistisk at opbygge en stærk produktionssektor og få de ti mio. job i Europa, der er forsvundet de seneste ti år, tilbage, fastslår han over for Berlingske Business.

Hans visioner for at få dansk vækst på basis af hans indgående erfaringer fra USA ligger på flere måder i tråd med visionerne i det danske MADE-samarbejde.

»Det er nødvendigt at etablere et system, hvor universiteterne, de tekniske institutter og virksomhederne får et tæt samarbejde og bliver enige om de ti områder, som Danmark skal satse på de næste ti år. Det er helt oplagt, at pharma-, medico-, energi- og klimateknologierne, som bl.a. Novo, Danfoss og Grundfos laver, bliver endnu vigtigere i fremtiden for at skabe vækst og job,« siger Henrik Chris­tensen.

25BUSKoebenhavns-Raadhus.jpg

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere