Del : SMS

»Vi laver ikke en god bycykel, vi laver en fantastisk bycykel«

21BUSCykler.jpg
Gobike står bag Københavns nye bycykler. Bestyrelsesformanden Lars Bruhn (tv.) og den administrerende direktør Torben Aagaard (th.) cykler på de nye bycykler, der har medvind. Foto: Nikolai Linares

GoBike har med fokus på grøn mobilitet og grøn innovation lavet en bycykel, der hele tiden kan opdateres.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du har været i København, Rotterdam, Barcelona eller Stavanger på det seneste, har du måske set dem. De hvide bycykler med elmotorer og tabletcomputere er tydelige i bybilledet, og virksomheden bag er dansk.

For GoBike begyndte cykelturen i 2011, da Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, DSB og Metroselskabet begyndte søgningen efter en ny bycykel.

21BUSGobike2.jpg

IT-manden Torben Aagaard, der i dag er administrerende direktør hos GoBike, var med og mødte hollænderen Jeffrey Dost, der havde en rigtig god elcykel. De etablerede et partnerskab, og 1. juni 2012 blev deres cykel valgt som Københavns nye bycykel.

»Vi ville ikke bare lave en god, men en fantastisk bycykel. Vi har brugt tid på at finde ud af, hvad der er en fantastisk cykel for henholdsvis en pendler, en turist og en borger. Kommunerne havde muligheden for at vælge en standardcykel, der var afprøvet mange steder, men de var modige og kunne se vores idé,« siger GoBikes Torben Aagaard.

Og en standardcykel kan man ikke kalde den. På styret sidder en tablet, man kan bruge til alt fra at finde vej og søge på seværdigheder, til at se togafgange og tænde og slukke den elmotor, der sidder bag på cyklen.DSB efterlyste en løsning, hvor færre pendlere skulle tage cyklen med i toget. Derfor kan man via GoBikes app bestille en bycykel allerede hjemmefra, så man er sikker på, at den står klar, når man kommer ind med toget.

Bycyklens tablet er altid online og bliver opdateret hvert tiende sekund med nyheder om togforsinkelser og lignende. At den er online betyder dog også, at GoBike altid kan se, hvor cyklerne er, og selv om cyklerne ikke har været udsat for særlig meget hærværk og tyveri, er det en fordel.

»Siden de første cykler blev sat op i København i 2013, har vi haft tre ødelagte sæder og omkring 15 brugstyverier. Ved hjælp af GPS-overvågningen har vi sporet cyklerne, og de er tilbage i drift. Det er langt mindre, end vi havde turdet håbe på.«

17BUStonini.jpg

I april 2013 kontaktede Torben Aagaard Lars Bruhn, som i dag er bestyrelsesformand. Han samlede ni andre, der ville være med til at investere tid og penge i projektet, og nu er der 250 bycykler i København fordelt på 20 opladestationer.

GoBike har ti ansatte og sørger for både produktion, levering og leje af cykler og de opladestationer, cyklerne står i. Desuden sørger virksomheden for reparationer, vedlige­hold og opdateringer af både cyklen og den software, der ligger i tabletcomputeren på styret. Aftalen kører indtil videre i otte år, og prisen er 48.000 kr. per cykel for hele perioden eller 500 kr. per cykel hver måned.

Det koster brugeren 25 kr. per på­begyndt time at låne en cykel, men man kan også oprette abonnement for 70 kr. om måneden og få cyklen til seks kroner per time. Det skaber en indtjening til kommunerne, og det er meningen, at ordningen skal kunne køre rundt økonomisk.

Udadtil er København en af verdens mest respekterede cykelbyer, og GoBikes bestyrelses­formand, Lars Bruhn, lægger ikke skjul på, at det er vigtigt for virksomheden at have København som kunde.

»Det er meget vigtig for en iværksætter­virksomhed som vores, at vi kan få København som udstillingsvindue for vores by­cykler,« siger han. Virksomheden oplever også stor interesse fra medier i udlandet, og også turister kommer for at opleve cykelkulturen i København.

»Folk udefra kommer ikke kun for at se cyklerne, men for at se cyklerne i en meget optimeret infrastruktur i København, der har været arbejdet med i mange år,« siger GoBikes administrerende direktør, Torben Aagaard.

pix-carsten

GoBike har budt på tre udbud i forskellige lande og vundet dem alle. Målet er, at Go­Bikes cykler og software bruges i 25 byer i 2016.

Desuden arbejder virksomheden frem mod, at energien til opladningen af el­cyklerne udelukkende skal komme fra grøn energi til den tid.

I dag findes cyklerne i Rotterdam, Stavanger, Barcelona og København, men også andre byer er interesserede i løsningen.

»Kommunerne omkring København begynder også at vise interesse. Vi ligger i konkrete forhandlinger med tre omegnskommuner lige nu,« siger bestyrelses­formand Lars Bruhn.

Aftalen i København er planlagt til at indeholde 100 opladestationer og 1.860 bycykler. Torsdag aften bliver der i Borgerrepræsentationen taget endelig stilling til, om byen skal have de 1.610 cykler, der endnu ikke kører rundt på de københavnske gader. For GoBike er det en vigtig milepæl.

»Hvis der kommer flere opladestationer og flere cykler, er der oftere en cykel der, hvor man har brug for den, og så kan flere få gavn af dem. Desuden vil digitale cyklelåse, der gør det muligt at låse cyklen, mens man for eksempel er på café, øge udlejningen,« siger Lars Bruhn.

På fire måneder fra 1. april til 31. juli er hver af de 250 bycykler blevet brugt to gange om dagen i gennemsnit. Målet er tre ture per cykel om dagen i 2015 og fire i 2016, og det skal softwaren i cyklen hjælpe med.

»Vi vil være den virksomhed, der kan udvikle de mest innovative software­løsninger, der nogensinde er set. Vi vil gøre cyklen til et wi-fi-hotspot, så turisterne kan uploade billeder til nettet direkte ude ved Den Lille Havfrue. Vi elsker at udvikle spændende, populære løsninger, så vi vil gøre alt for at holde cyklerne opdaterede hele tiden. Vi er teknologidrenge og gadgetsfreaks,« siger Torben Aagaard.

19BUSTil-Berlingske-Busines.jpg

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere