Del : SMS
Berlingske Business

Velfærdsindustrien ruller langsomt

10BUSVAeKST_AKP-design.jpg
Annette Krath Poulsen håber at kunne udvikle nye versioner af sin taskerollator, men først skal salget øges, og det er ikke sikkert, at gennembruddet kommer i Danmark. Foto: Niels Ahlmann Olesen

Vi skal leve af at lave nye velfærdsprodukter baseret på know how i den offentlige sektor, siger politikerne. Men det er ikke bare sådan lige.

Artiklen fortsætter under annoncen

Som den står der på lysbordet hos Annette Krath Poulsens designvirksomhed på Frederiksberg, skulle man tro, at den var et produkt af den voksende velfærdsindustri, som alle siger, vi skal leve af i Danmark i de kommende årtier.

ældre

Men den røde Promenade Taskerollator, der bærer umiskendeligt præg af nordisk funktionelt design og har vundet en lang række produktpriser, er først og fremmest kommet til verden, fordi der er en efterspørgsel fra private borgere. De, der gerne vil betale 1.500 kr. ekstra for ikke at blive stigmatiseret som gangbesværede af de billige modeller, som danske kommuner stiller til rådighed, hvis en medborger visiteres til en rollator på skatteydernes regning.

Annette Krath Poulsen har brugt seks år af sit arbejdsliv på at udvikle, teste og markedsføre rollatoren, der mere ligner en barnevogn end et hjælpemiddel til gangbesværede.

Hun arbejder lige nu på at udvikle elektronisk tilbehør til den, så den også bliver en »ældrejogger«, der i bogstaveligste forstand holder ældre »gående« og måske kan forhindre, at de en dag bliver gangbesværede.

Til dags dato er der solgt et stort trecifret antal eksemplarer, men det tager tid at opnå et gennembrud på markedet. Og det kan lige så godt komme i Japan, hvor sundhedssystemet er delvis forsikringsbaseret, og hvor kunderne derfor i højere grad end i Danmark kan bestemme, hvilke hjælpemidler de har brug for.

Annette Krath Poulsen er én af den danske velfærdindustris mange små praktikere, der har været med, siden terminologien om velfærdindustriens strålende fremtid blev introduceret i Danmark omkring årtusindskiftet.

Hun deler visionerne og har selv deltaget i en lang række offentligt-private innovationsprojekter, der skulle udvikle nye produkter på området.

Undervejs har der ikke været den politiker, der ikke har villet gøre Danmark til foregangsland på feltet. Der har ikke været den kommune, der ikke påstod, at den kan være et eksempel for andre, når det gælder skånsomme løft. Der har ikke været den region, der ikke har villet skabe patientbehandling i verdensklasse med et nyt banebrydende system til patientjournaler.

Vælger den positive vinkel

»Jeg vælger at se det positivt. Der har været sat mange offentlige penge i spil i form af puljemidler for at udvikle velfærdsindustrielle produkter. Noget er godt, andet er skidt. Det er en modningsproces, der har taget tid. Nu er der ved at komme mere styr på det. Jeg håber, at det også vil gavne en lille virksomhed som min, hvor vi gerne vil udvikle, men også skal have smør på bordet, og ikke bare gratis kan dele ud af vores erfaringer til højre og venstre,« siger Annette Krath Poulsen.

Velfærdsteknologien i form af hjælpemidler som støvsugerrobotter, skylletørre-toiletter, løfteredskaber og nye arbejdsprocesser er for alvor på vej ind i kommunerne og ud hos de ældre – godt hjulpet af sidste års kommuneaftale med staten. Her forpligter kommunerne sig til at spare 500 mio. kr. allerede i 2014 ved at anvende ny velfærdsteknologi. Samtidig er der i kommunalt regi taget initiativ til at samle kommunernes mange erfaringer på området, så man kan få overblik over, hvad der virker og dermed, hvad der skal drive efterspørgslen på velfærdsteknologi på det danske hjemmemarked.

Godt med koordination

»Det bliver godt med noget koordination på tværs af kommuner og regioner. Noget af det sværeste, når man arbejder med privat-offentlig innovation, er at skabe ligeværdige konsortier mellem private virksomheder og de offentlige aktører, der skal hente midler i hver sin kasse. Der skal være en businesscase – ikke alene for kommunen, men også for den private part. Hvad, det sidste vil sige, skal mange kommuner først nu til at lære,« siger Annette Krath Poulsen.

Hun forventer sig meget af, at mange hidtidige ordninger og puljepenge til fremme af privat-offentlig-innovation nu er samlet under det, der er døbt »Markedsmodningsfonden«.

Her er det ikke alene offentlige, men også private aktører som hende selv, der kan søge projektstøtte. Det vil gøre projekterne mere virksomhedsnære, mener hun.

Sektorleder på Teknologisk Institut, Troels W. Pedersen, der bistår virksomheder med produktudvikling af hjælpemidler og andre velfærdsteknologiske løsninger, ser også tegn på, at en modningsproces omsider er ved at give resultater i den danske velfærds- industri.

»Det er lidt ligesom med vindmøllerne. De blev bygget herhjemme i firserne af idealister, der troede på vedvarende energi. I dag har vi en hel industri på feltet, men det har taget over 30 år at bygge den op.«

Når man taler om dansk velfærdsindustri, ser han både styrker og svagheder. Den offentlige sundheds- og socialsektor i Danmark er den mest veldokumenterede i verden. Den store faglighed og de betydelige IT-færdigheder i sektoren gør det let at afprøve nye produkter og løsninger. Det drager ikke blot danske, men også mange udenlandske virksomheder nytte af. Ulempen er, at markedet i Danmark for velfærdsløsninger stort set udgøres af 98 kommuner, der på borgernes vegne bestemmer, hvad pengene skal gå til.

»I de lande, hvor sundhedssektoren er markedsbaseret – og det siger jeg ikke, fordi jeg går ind for det – er det lettere for velfærdsindustrien at afsætte sine produkter, fordi aftagerne agerer som private virksomheder«, siger Troels Pedersen.

Besværlige udbud

Ifølge Leif Lytken, sekretariatschef hos Danske Rehab – brancheforening for producenter og leverandører af hjælpemidler – er det afgørende, at danske producenter kan få referencekunder hos det offentlige.

»Med danske referencer er det nemmere at sælge i udlandet, og det skal vi helt klart være i stand til, fordi det danske hjemmemarked sjældent er stort nok til at bære de udviklingsomkostninger, der er forbundet med hjælpemidler,« siger Leif Lytken.

Pensionsopsparing investeret

Også han ser tegn på, at en modningsproces er i gang, så velfærdsindustrien kan lægge fra land, men han peger på, at der stadig er en masse barrierer.

»Det største problem er, at mange udbud, hvor kommunerne efterspørger velfærdsteknologi, må gå om. Dialogen mellem de private prækvalificerede virksomheder og kommunerne om, hvad, det er, der efterspørges, er ikke god nok,« mener han.

Tilbage hos Annette Krath Poulsen, der har investeret det meste af sin pensionsopsparing i sin Promenade Taskerollator, er der et ønske om, at det offentlige som kvalificeret efterspørger også vil efterspørge produkter, der forebygger skader og fremmer aktivitet og motion. Som f.eks. hendes rollator, der i højere grad er et hjælpemiddel, der forhindrer, at brugerne bliver gangbesværede. Hun drømmer om at lave nye versioner af sin rollator, som hun også kalder »Frederiksberg Rollatoren«.

I en kombination af interaktiv elektronik og rollatorer tegner der sig nye perspektiver for ældrepleje, men så langt er det offentlige ikke på indkøbsområdet. Det kan være, at sparringspartnerne findes i udlandet, hvor markedet er præget af privat efterspørgsel.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere