Del : SMS

Velfærdsindustri: Megen snak og få resultater

ældre
Svaret er forskellige hjælpemidler. Det kunne f. eks. være en rollator, der mere fungerer som et træningsredskab til at holde folk gående end som et hjælpemiddel til gangbesværende.

Hvis forsøget udbredes nationalt, vil der kunne frigøres ressourcer svarende til ca. 1.200 årsværk årligt, og kommunernes investering i hjælpemidler er tjent ind på under ét år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sådan lyder det i en af de evalueringer, som man kan finde på Socialstyrelsens hjemmeside. Evalueringen vedrører et forsøg, hvor kommunernes visitatorer af ældre er inddraget for at vurdere, hvordan borgere over 75 år bedst kan hjælpes til at klare sig selv, inden det er for sent. Svaret er forskellige hjælpemidler. Det kunne f. eks. være en rollator, der mere fungerer som et træningsredskab til at holde folk gående end som et hjælpemiddel til gangbesværende.

10BUSVAeKST_AKP-design.jpg

Som det videre hedder i evalueringen af forsøget: »Når kommunernes visitatorer på ældreområdet ved for lidt om, hvordan hjælpemidler kan afhjælpe borgerens problemer, tildeler de ofte personlig, praktisk bistand i stedet«. Og det er som bekendt dyrt for kommunen.

Teksten siger meget om, hvordan det danske marked for velfærdydelser fungerer. For det er nemlig ikke et marked, der drives af privat efterspørgsel, men af hvad offentligt ansatte hjælpere mener, at borgere har behov for. I andre lande, hvor sundheds- og socialvæsenet er mere privat og forsikringsbaseret, bestemmer borgerne i højere grad selv, hvad de har brug for af hjælpemidler.

Om det er fordel at indrette sundhedssystemet mere forsikringsbaseret er et spørgsmål om politisk temperament, og den diskussion kan bestemt bringe sindene i kog. Men det er ikke ærindet med denne klumme.

Derimod illustrerer evalueringen, hvorfor politikernes megen snak om, at Danmark skal leve af velfærdindustri, mere er snak end realiteter.

For problemet er, at det danske marked, som velfærdsindustriens produkter skal udvikles på basis af, netop ikke fungerer som et marked.

Den offentlige efterspørgsel udgøres af 98 kunder – nemlig landets kommuner – og i praksis færre, fordi kommunerne ofte køber sig ind i indkøbsfællesskaber.

Der er altså ikke en masse kunder derude at påvirke, som der i Japan, Schweiz eller for den sags skyld i Tyskland eller USA.

Vi tror herhjemme, at vi har alle forudsætninger for at udvikle en velfærdsindustri, fordi vi har en stor offentlig og kompetent sundhedssektor. Men faktum er desværre, at også når det gælder velfærdsindustri, er man længere i Sverige, Tyskland, England, USA og Schweiz og ikke mindst Japan, hvor en stor del af sundhedssektoren er privat.

I Danmark har vi haft en velfærdsindustri, længe før begrebet blev opfundet. Vores høreapparatproducenter, Oticon, GN og Videx, opstod i 1950erne på basis af danske lægers hørecentraler,og de krav, som de stillede til producenterne. Vi har også en stor medicinalindustri, der er opstået ud af et forskningssamarbejde med danske sygehuslæger helt tilbage i tiden før Anden Verdenskrig.

Det nye er, at den offentlige sektor i mellemtiden har vokset sig stor. Nu må vi udnytte dens viden til at skabe kommercielle produkter, hvis vi fortsat skal have råd til at finansiere velfærden over skatterne. Ikke desto mindre er der dog ved at komme lidt mere form på velfærdsmarkedet.

Socialstyrelsen har nu fastslået, hvilke teknologier kommunerne med fordel kan arbejde med, hvis de vil øge kvaliteten og spare personaletimer.

Og kommunerne har etableret et center, der skal samle den viden, der er på feltet, så det ikke bliver projektmagere, der er gode til at skrive ansøgninger om puljemidler, som får opgaverne.

Men hvordan får man markedstænkning ind i det offentlige? Den har delvis holdt sit indtog. Der er ikke det sygehus og ikke den socialforvaltning, der ikke er taler om »businesscases«, Men derfra og så til at agere så kommercielt, at også kommercielle virksomheder kan få et udbytte, er der stadig langt.

Det kan være, det går med velfærdsindustrien som med vindmølleindustrien, der også udviklede sig over 30 år. Den er stadig afhængig af offentlig støtte, men udgør dog efterhånden en væsentligt eksportindustri for Danmark.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere