Del : SMS
Berlingske Business

Unge og gamle skal lære af hinanden

laila pawlak
Laila Pawlak og hendes partner fik idéern til »Thinkubator« fra deres mange år som konsulenter. Foto:

Et nyt projekt samler iværksættere og etablerede virksomheder, så de kan dele nytænkning og erfaring med hinanden. Projektet er støttet af Erhvervsstyrelsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

De har brug for hinanden for at kunne løse de udfordringer, de hver især står overfor. Store veletablerede virksomheder vil ikke overhales indenom af ny teknologi eller nye produkter, og opstartsvirksomheder har brug for råd til, hvordan de får succes.

Derfor skal de nu hjælpe hinanden i et nyt projekt – »Thinkubator« – der sætter nye og gamle virksomheder sammen i et innovationsforløb.

»Det skriger jo til himlen, at nogen skal bygge bro mellem de her to parter,« siger Laila Pawlak, der står bag projektet sammen med sin partner fra iværksætterkonsulenthuset Dare2.

27BUSJonathan-Loew.jpg

»Hele pointen er, at begge parter får noget ud af det. De små startups får et netværk og erfaring fra de store virksomheder, der bliver inspirerede og får hjælp til at være innovative,« forklarer hun. Som konsulenthus hjælper Dare2 i forvejen virksomheder med at skabe innovation. Samtidig er Dare2 også et none-profit iværksætterhus, som hjælper opstartsvirksomheder med at realisere deres ideer og komme ud i verden. De to ting har de nu slået sammen. De store virksomheder betaler et beløb for at indgå i et etårigt innovationsforløb, hvor de kommer på en masse udviklingskurser. Opstartsvirksomhederne får derimod et tremåneders kursus gratis. Her er de med til at udvikle de store virksomheder og komme med ideer og nye inputs til deres forretning.

De får hver 1.000 dollar om måneden, som Laila Pawlak kalder for »startup-SU« .Det er en del af den betaling, de får for at dele deres ideer med de etablerede virksomheder. Pengene skal bruges til at stable deres forretning på benene.

01BUSBenny-Engelbrecht.jpg

Laila Pawlak og hendes partner fik idéen til »Thinkubator« fra deres mange år som konsulenter. Her kunne de se, at de store virksomheder passer så godt på deres eksisterende forretning, at al innovation bliver ædt op af tryghed.

Den tryghed kan ende med at koste flere virksomheder livet, mener hun. Blandt andet peger Laila Pawlak på Blockbuster, der frem til 2009 holdt stædigt fast i, at streamingfilmtjenesten Netflix kun havde en lille del af markedet og aldrig ville blive til noget, indtil Netflix’ markedsandel pludselig steg enormt.

Eller en virksomhed som Kodak, der opfandt digitalkameraet, hvilket senere »slog Kodak ihjel«, som Laila Pawlak beskriver det:

»Det er jo paradoksalt, for de opfandt det, men lod andre videreudvikle det og køre med den teknologi, fordi de ikke troede, det ville blive til noget.« De to første virksomheder, der har valgt at betale for at være med i projektet, er Call me og Saxo.com. Begge virksomheder gør det for at undgå at ende som Blockbuster eller Kodak, siger Laila Pawlak: »De ved, at hvis de skal udvikle sig og ikke ende som dem, er de nødt til at alliere sig med nogle, der bliver den næste store ting på markedet,« siger hun.

Mathias Lundø Nielsen. Nustay

»Thinkubator« har allerede fået sit første skulderklap. Nemlig af Erhvervsstyrelsen, der har valgt at støtte projektet økonomisk.

»Erhvervsstyrelsen finder Thinkubator interessant, da projektet har som ambition at styrke det danske økosystem ved at lade iværksættere, etablerede virksomheder og det akademiske miljø lære af hinanden,« siger Nicolai Hellmann, der er chefkonsulent for Erhvervsstyrelsens nationale erhvervsudviklingsafdeling.

»Vi ved fra blandt andet Silicon Valley, at disse tre elementer har stor indflydelse på at skabe et stærkt økosystem,« siger han.

Der findes en lang række undersøgelser, som har vist, at et samarbejde imellem iværksættere og etablerede virksomheder kan skabe nogle unikke synergieffekter mellem parterne, oplyser Nicolai Hellmann.

iværksætter nedtur

Thinkubator begynder for alvor efter jul, og ambitionerne er store:

»Vi vil lave nogle lykkelige ægteskaber, som kommer til at bidrage til vækst og til Danmarks fremtid. Det er i al beskedenhed det, der er vores ambition,« siger Laila Pawlak. Udover Call me og Saxo.com, der indleder deres innovationsforløb i januar 2015, er Laila Pawlak og hendes partner i gang med at forhandle med flere virksomheder, der har interesse i projektet. Både danske og udenlandske.

Opstartsvirksomhederne skal rekrutteres i begyndelsen af det nye år. Deres – lidt kortere – innovationsforløb begynder til foråret. Fremover er det planen, at konceptet skal sælges til udlandet. Blandt andet har Indien vist interesse for at købe modellen og opsætningen bag Thinkubator.

Crowdnews

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere