Del : SMS
Berlingske Business

Undervisning i iværksætteri vinder frem

05BUSPix-Mathias.jpg
Mathias Skar-Gisling har masser af ideer og projekter, men fandt ud af, at han bedst kunne udnytte dem ved at kombinere dem med at studere på CBS, hvor han lærer noget om iværksætteri og det at drive forretning. Foto: Niels Ahlmann Olesen

Nye fag inden for iværksætteri sniger sig ind på skoleskemaerne i folkeskolen og hele vejen frem til universiteterne. Det kan få flere unge til at turde etablere egen virksomhed, siger ekspert.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danmark får et tolvtal, når det gælder om at uddanne iværksættere. Det viser det årlige internationale iværksætterindeks GEDI.

Undersøgelsen placerer Danmark som det sjette mest attraktive land for iværksættere, men Danmark scorer især point for vores uddannelsesniveau, hvor vi er næsten dobbelt så gode som gennemsnittet på verdensplan til at tilbyde kommende iværksættere mulighed for at uddanne sig inden for området.

05BUSPix-Mathias.jpg
LÆS MERE : Ideer får nyt liv

I sidste skoleår mødte 18 procent af de danske elever og studerende på tværs af alle uddannelsesniveauer undervisning i entreprenørskab i forbindelse med deres skolegang. Det viser tal fra Fonden for Entreprenørskab, Young Enterprise, det nationale videnscenter for udvikling af entreprenørskab i undervisningen, som blev etableret i 2009 på baggrund af den daværende regerings strategi for uddannelse i entreprenørskab. Flere unge vil få mod til at kaste sig ud i iværksætterdrømmen, hvis de har haft undervisning i iværksætteri, mener Christian Vintergaard, der er administrerende direktør for fonden:

»Vi kan se i vores effektanalyse, at der er markant flere, der skaber egen virksomhed, når de på et eller andet tidspunkt er blevet trænet i det i forbindelse med deres studiegang,« siger han.

Gælder også gymnasiet

Og med den kommende folkeskolereform, der sætter innovation og entreprenørskab på skoleskemaet, tager regeringen endnu et skridt for at inspirere og motivere dem, der sidder ude på skolebænkene til at kunne blive den næste Christian Stadil eller Ole Kirk Christiansen.

»Det har aldrig stået tydeligere, at man skal arbejde med at opnå kompetencer i entreprenørskab. At uddanne i iværksætteri gør det sandsynligere, at elever i fremtiden kan blive selvstændige og få deres egen virksomhed og håndtere usikkerhed,« siger Christian Vintergaard.

Udbredelsen af fag inden for iværksætteri fortsætter op i gymnasiet, hvor Undervisningsministeriet det forløbne år har udviklet idéer til, hvordan innovation kan blive en del af alle fag på både stx og hf.

I regeringens gymnasieudspil fra 1. december i 2014 står der, at læseplanerne skal opdateres, så de stemmer overens med de krav, der fremover vil være om at være innovativ. På landets handelsgymnasier og tekniske gymnasier er fag som afsætning og virksomhedsøkonomi på hhx og teknologi og design på htx en fast del af studieretningerne, og på erhvervsuddannelserne kommer kompetencer inden for iværksætteri til at være et gennemgående tema i nye erhvervsfag som »Innovation,« der etableres som led i en ny reform.

Alt dette skal gøre elever og studerende klogere på, hvordan man får en god ide, siger undervisningsminister Christine Antorini (S):

»Det er hele processen fra at tænke i en ide til en løsning, det handler om. Det kan forhåbentlig få flere til at tænke, at de har lyst til at gå iværksættervejen og etablere en virksomhed,« siger ministeren og tilføjer, at man også kan bruge den viden, man får fra klasselokalet, ude på arbejdsmarkedet, hvor virksomheder efterspørger kandidater, der kan finde på nye, kreative løsninger.

Lyst til at lære

Danske unge hilser generelt de nye fag velkommen. De sætter sig gerne foran tavlen for at lære, hvordan man gør en ide til virkelighed, og hvordan man driver forretning, siger Thomas Telving, der er kommunikationsansvarlig i a-kassen Ase:

»Der er noget, der tyder på, det kan betale sig at undervise i iværksætteri, for vi kan se, der er efterspørgsel efter det,« siger han og henviser til en undersøgelse, Ase for nyligt har lavet.

Her blev 760 studerende fra landets universiteter spurgt, om de har overvejet at etablere sig som iværksætter. Over halvdelen svarer, at de har overvejet at etablere egen virksomhed, mens kun 22 procent aldrig har haft den tanke. Og den tendens bliver bekræftet af andre rundspørger. Blandt andet har analyseinstituttet GfK taget pulsen på den internationale lyst til iværksætteri, og her ligger Danmark helt i top med 90 procent af befolkningen, som er positive over for det. Til sammenligning er gennemsnittet for resten af verden 75 procent.

Thomas Telving glæder sig over, at der er unge kræfter derude, som er klar til at springe ud i iværksætterdrømmen, og han mener da også, man i Danmark bør skrue gevaldigt op for undervisningen i iværksætteri. Men for at det virkelig skal få de unge til at tage springet, er de nødt til at have råd til det, siger han:

»De studerende bremses af manglende økonomiske muligheder på studiet. Det kan man løse ved at tilpasse SU-systemet til, at det ikke er alle, der stræber efter at blive funktionærer med fast pension. Man skal med fordel kunne flytte fokus langt mere over på at stifte egen virksomhed – også i undervisningen.«

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere