Del : SMS
Berlingske Business

Tunge drenge presser lønnen i PR-branchen

25BUS64844829pr.jpg
PR-bureauerne har igen fået travlt, og kunderne er samtidig blevet mere krævende. Foto: Scanpix

PR-bureauerne har vind i sejlene. Både omsætningen og antallet af ansatte er stigende, men kunderne kræver nye og flere kompetencer, og det kniber med at holde lønomkostningerne nede.

Artiklen fortsætter under annoncen

Krisekommunikation, sociale medier og strategisk kommunikation har sat skub i PR-bureauernes omsætning oven på finanskrisen. Det viser en ny brancheanalyse foretaget af Berlingske Research. Men bureauerne har mindre succes med at holde omkostningerne nede og sikre resultatet på bundlinjen, og det skyldes blandt andet, at virksomhederne i stigende grad må have den helt store tegnebog op af lommen, når de går på udkig efter kvalificerede medarbejdere.

»Branchen er i gang med en opkvalificering for at matche nogle kunder, der også er blevet dygtigere og stiller større krav. Rollen med at varetage den samlede kommunikationspakke er blevet mere kompleks,« siger Søren Kaster, formand for brancheforeningen Public Relations Branchen og direktør i kommunikationsbureauet Kasters A/S.

Simmelkiær

Han understreger, at branchen har været gennem en udvikling fra hovedsagelig at beskæftige sig med traditionelt presse-arbejde til at håndtere den integrerede kommunikation, der også omfatter strategi, forretningsmål, intern kommunikation og sociale medier. Det betyder, at kommunikationskonsulenterne i højere grad end tidligere skal have samfundsindsigt og forretningsforståelse ud over de traditionelle kommunikationskompetencer.

»Det, bureauerne efterspørger, er dygtige seniorrådgivere med erfaring, og seniorrådgivere som er i stand til at tiltrække nye kunder. Dem er der en kraftigt stigende efterspørgsel på, og det gør den gruppe medarbejdere dyre,« siger Søren Kaster.

PR på skoleskemaet

En analyse fra Dansk Erhverv viser, at antallet af medarbejdere i PR-branchen er steget støt siden 2011, og ved udgangen af sidste år lå niveauet 20 procent over de 1.056 medarbejdere, der var ansat i bureauerne i 2008.

To ud af fem bureauer fortæller i Berlingske Researchs undersøgelse, at de forventer at ansætte flere i det kommende år, ligesom flere virksomheder giver udtryk for, at lønpresset og rekrutteringen af kvalificerede medarbejdere er en udfordring.

Men samtidig med at lønnen presses på nogle medarbejdergrupper, er der arbejdsløshed i andre grupper. Ifølge Søren Kaster kan det skyldes, at uddannelserne ikke har været gode nok til at følge udviklingen. Han påpeger, at man i USA har public relations på universitetsdagsordenen, og at danske uddannelser med fordel kunne opkvalificere på området.

Podio

»Der er mange kommunikationsuddannelser landet over, men der er stadig en opfattelse af, at PR er lig med pressearbejde. Det, vi efterlyser, er sammenhængskraften i hele kommunikationspakken, samfundsindsigten og forretningsforståelsen. Vi mangler den uddannelse, der kan begge dele,« siger han.

PR

I dag er mange af de seniorrådgivere, der er så stor rift om, hentet ind fra andre dele af erhvervslivet, hvor flere års erfaring hæver beløbet på lønsedlen betragteligt.

Men ifølge Søren Kaster er det ikke kun de tunge drenge fra erhvervslivet, der koster på bundlinjen:

»Der er en del af bureauerne, som har haft vanskeligheder, fordi de har lagt et for højt lønniveau til at begynde med. Eksempelvis har den journalistrekruttering, man har set, været med til at sætte en relativt høj barre. PR-branchen har jo udviklet sig fra at være en meget fragmenteret branche med mange små foretagender, og forretningsudviklingen har ikke altid været i fokus, men det er den ved at komme nu.«

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere