Del : SMS
Berlingske Business

Teenageopfinder forgyldt af Yahoo

pix-yahoo
Overskrift
Yahoo har købt en app for 30 millioner dollar af den 17-årige Nick D'Aloisio. Foto:
 

Under en eksamen fødte en 17-årig opfinder ideen til Summly, som er blevet købt af Yahoo for 30 millioner dollar.

Artiklen fortsætter under annoncen

En app der kan opsummere en artikel som denne på kun 100 ord. En mængde sparet tid i eksamensperioder og et hurtigt overblik ved et kig på din smartphones' skærm. Teorien om at det måtte kunne lade sig gøre, satte gang i teenage-iværksætteren Nick D'Aloisios idé om at udvikle Summly.

Summly blev downloadet knap én million gange, før internetgiganten Yahoo, besluttede sig for, at en sådan kortfattethed er fremtiden for nyheder på farten. Selskabet var så sikker i sagen, at Yahoo betalte næsten 30 millioner dollar for appen og forgyldte den kun 17-årige britiske internetvidunderknægt, skriver ft.com.

»Nick er en helt exceptionel produktudvikler. Han repræsenterer et generationsskifte i den måde han tænker på, og hvad det vil sige at være oprigtigt mobil. Den generation tyr ikke bare til mobilen først, de tyr kun til mobilen,« siger Adam Cahan, direktør for Yahoos afdeling for mobilprodukter til ft.com.

Nick D'Aloisio blev født i Australien, men flyttede tidligt til London med sin mor og far. Han var ikke et helt almindeligt barn. Som seks-årig læste han universitetslærebøger om astronomi, og da han fyldte ni, havde han lært sig selv at bruge animationssoftware på en gammel Mac computer på sit børneværelse.

Summly var ikke Nick D'Aloisios første app. Fra værelset i Wimbledon, London, havde Nick D'Aloisio allerede udviklet flere andre downloads til mobilen, heriblandt forgængeren til Summly, som han kaldte Trimit.

Men under en eksamen i historie blev tidsspildet med at klikke ind og ud af artikler på Google for at finde ud af, om indholdet var brugbart, for meget for Nick D'Aloisio. Han opfandt Summly, den først succes af mange, mener Shakil Khan, investor og mentor for teenage-opfinderen.

»Tiden vil vise, hvad der kommer ud af det, men han ser verden helt anderledes end de fleste andre på hans alder, når man tænker på æstetik, design, brugervenlighed og teknologi. Han er ekstremt skarp. Det her er kun starten på en stor karriere for ham,« siger Shakil Khan, som tidligere har investeret i blandt andet Spotify, til ft.com.

Shakil Khan er ikke den eneste investor interesseret i Nick D'Aloisios verdenssyn. En kinesisk milliardær fra Hong Kong, Li Ka Shing, står ligeledes bag vidunderbarnet, som også allerede er blevet introduceret for Facebooks Mark Zuckerberg, Apples' Sir Jonathan Ive og har fået støtte af blandt andet Ashton Kutcher og Yoko Ono.

Trods succesen dropper opfinderen ikke ud af King's College School i Winbledon, hvor han både læser mandarin, latin, russisk, fransk og oldgræsk ud over at spille på skolens rugbyhold. Men det bliver et fjernstudie, da Yahoo-medarbejdere ikke må arbejde hjemmefra.

Rektor Andrew Halls har stadig kontakt med Nick D'Aloisio og beskriver ham som en stille, meget fokuseret dreng med talent inden for historie og filosofi og selvfølgelig matematik.

»Han arbejdede med algoritmer, da de fleste andre børn lærte at spille guitar eller spillede fodbold. Han gjorde også de ting, men han havde et mål. Et mål der oftest havde rødder i virkeligheden, og som kunne få noget til at fungere, få noget gjort lettere.«

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere