Del : SMS
Berlingske Business

Soldater, immigranter og rigmænd spiller på israelsk iværksætter-scene

ISRAEL-TEL AVIV-CITY
Det syder af virkelyst og innovation i Tel Aviv Foto:

Innovation trives i kaos og optimisme, det er Tel Aviv et pulserende bevis for. Badebyen har en af verden bedste startup-miljøer, og israelerne har iværksætteri i blodet.

Artiklen fortsætter under annoncen

ISRAEL. Tel Aviv er et sammensurium af tradition og nytænkning, kalotter, homoseksuelle og surfere på rygsæksrejse. Men et holdepunkt findes her: du kan få morgenmad hvor som helst, når som helst.

Udeservering er populær, og alt fra egg benedict til den lokale specialitet, shakshuka, serveres langs de trafikerede veje døgnet rundt.

Morgenmaden tjener dem, der tilbragte lidt for længe af gårsdagens nat i baren, men er også et af de eneste tegn i gadebilledet på, at Tel Aviv er en pulserende, international forretningsby.

paypal

Man kan ikke umiddelbart adskille forretnings­mændene fra dem med tømmer­mænd, for alle går lige afslappet klædt, men lytter man godt efter, finder man ud af, at cafeerne også er mødested for iværk­sættere, investorer og potentielle samarbejds­partnere. Der tales engelsk og ofte i en kakafoni af forskellige dialekter.

Tel Aviv kaldes også for Silicon Wadi. »Wadi« er hebraisk for det engelske »valley«, og navnet antyder, at byen er i skarp konkurrence med den amerikanske IT-klynge, når det kommer til koncentrationen af talent og gode idéer.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Alle vil være iværksættere

Israel er kendt for komplicerede religionskonflikter og ustabile politiske forhold, men færre kender til den imponerende vækst, landet har gennemgået. Israel har haft en stort set uafbrudt økonomisk vækst, siden landet blev grundlagt i 1948.

De seneste år er det udviklingen af computerteknologi og den vibrerende iværksætterscene, der er årsag til den økonomiske succes. Tel Aviv er af flere medier blevet udråbt til den bedste iværksætterby uden for USA, og særligt i de seneste tre år er antallet af iværksættervirksomheder og international kapital steget markant.

»Det er blevet trendy at være iværksætter,« råber en ung mand til et iværksætterfest i en baggård på Rotschild Boulevard. »Det er ligesom med rockmusikere – alle vil lære at spille guitar og drømmer om at blive stjerner.«

Internationale investorer og globale teknologi­virksomheder har også fået øjnene op for Tel Aviv. Byen tiltrækker mere risikovillig kapital per indbygger end noget andet sted i verden, og det er ikke unormalt, at en virksomhed er rejst udelukkende ved hjælp af amerikanske og europæiske investorer, der har været forbi byen.

Iværksætterlysten er stor, og israelerne er ikke blege for at studere avanceret computervidenskab. Til gengæld er markedet lille.

Israel har otte millioner indbyggere, og det er årsagen til, at forretningsmændene taler engelsk over morgenmaden på cafeerne. De arbejder tæt sammen med partnere i Europa, Amerika og Asien, og på grund af tidsforskellene er iværksætternes døgnrytme ofte forskudt, og morgenmaden må udskydes et kvart døgn.

»I Sillicon Valley er du godt tilpas, det føles som om, du er i midten af al ting. Her skal du derimod konstant kæmpe for at komme ud og udvide,« fortæller Ben Lang, en 21-årig newyorker, der efter at have deltaget i et amerikansk acceleratorprogram er taget til Tel Aviv for at blive iværksætter.

Hans synspunkt bakkes op af Elliot Hool fra Get Stocks, der netop har lanceret sit koncept i Storbritannien.

»Vi har testet konceptet her. Men hele forretnings­planen bygger på, at vi skal ind på det europæiske og amerikanske marked,« forklarer han.

Virksomheden har lavet en portal, hvor private kan handle med aktier. Elliot Hool er opvokset i kibbutz, og på spørgsmålet om portalens sikkerhed, svarer han skråsikkert, »at den bliver varetaget af forsvarets dygtigste folk«.

Og det er netop her, årsagerne til iværksættersuccesen skal findes – i den israelske DNA og militærets struktur og indflydelse.

Krige, immigranter og politisk regulering

8200. Talkombinationen bliver nærmest brugt som en trylleformular eller et særligt garantistempel i iværksættermiljøet. Det er imidlertid navnet på det israelske forsvars største enhed.

Afdelingen tager sig af teknologiudvikling og digital sikkerhed, og den israelske regering har investeret et ukendt stort beløb, for at være blandt de førende i udviklingen af militær computerteknologi. Afdelingen er også den enhed, der leverer nogle af Israels mest succesfulde iværksættere.

Liron Azrielant er ansat i den amerikanske kapitalfond Blumbergs israelske afdeling. Hun har studeret på en række af USA mest prestigefyldte universiteter, men det er hendes værnepligt i det israelske militær, hun nævner, hvis hun skal svare på, hvad der har haft størst betydning for hendes karriere.

Chancen for succes afhænger af teamets sammensætning, og hvis de har været involveret i en af militærets elitestyrker, ved du, at de har en erfaring inden for ledelse og ingeniør­kundskab, som man ikke kan få noget andet sted

Liron Azrielant er ansat i den amerikanske kapitalfond Blumbergs israelske afdeling
DEL CITAT

Og det er ofte også militærerfaringen, hun kigger efter, når hun udvælger, hvilke virksomheder kapitalfonden skal investere i.

»Chancen for succes afhænger af teamets sammensætning, og hvis de har været involveret i en af militærets elitestyrker, ved du, at de har en erfaring inden for ledelse og ingeniør­kundskab, som man ikke kan få noget andet sted,« siger hun.

Værnepligten er obligatorisk for alle mænd og kvinder i minimum to år. Militæret har kendskab til samtlige gymnasieelevers karakterer og frivillige aktiviteter, og på den baggrund bliver de placeret i forskellige dele af forsvaret.

»Som 18-årig ved du oftest ikke, hvad du skal med dit liv, og i stedet for at se en masse serier for at finde ud af det, bliver vi kastet ind i militæret. Når vi er færdige som 20-årige, ved de fleste, hvad de skal, og har et netværk, de kan trække på resten af livet,« forklarer en ung israelsk iværksætter.

Skab din egen levevej

Tilbage på en af morgenmadsrestauranterne kommer en tjener gående med en bakke i hånden.

»Jeg sveder som et svin,« siger han, idet han serverer appelsinjuicen.

På israelsk kaldes den opførsel chutzpah og anses mere som en mentalitet end dårlige manere. Den israelske kultur er uformel og ligefrem, enhver politiker får et kælenavn, og israelerne er ikke bange for at udfordre autoriteter eller eksisterende normer.

»Den ligefremme tilgang til tingene er værdifuld, når man skal udvikle nye koncepter,« forklarer Amit Kachvan, der driver et kommunalt iværksætterfællesskab på Tel Avivs hovedbibliotek.

Hun forklarer også, at det i Israel er meget nemt at starte et nyt firma efter konkurs, og at der hersker en kultur, hvor man ikke er bange for at tage ved lære af fiaskoer.

Israel er en befolkning af immigranter, og mange har oftest ikke haft andet valg end at starte fra bunden og opfinde deres egen levevej, når de er ankommet til landet.

Kibbutzerne var som det første eksempel med til at udvikle vandingssystemer til at dyrke området omkring Tel Aviv, og iværksætter­succesen op gennem 00erne skyldes ifølge en privat investor i høj grad den russiske immigration.

Da Sovjetunionen brød sammen, fløj det israelske militær passagerfly ud for at transportere 800.000 russiske jøder til Israel. Procent­delen af højtuddannede blandt immigranterne var stor, og mange af dem driver i dag succesfuld forretning i Israel.

Op gennem 00erne har Israel haft succes med at indføre en række reformer og støtte­pakker til iværksættere. I dag lokkes udenlandske entreprenører til landet med gratis beboelse i tre måneder, visum og en kontorplads i et af de kommunale iværksætter­fællesskaber.

På et pressemøde bliver Tel Avivs borgmester spurgt om, hvad der kan true den israelske iværksætterscenes udvikling.

»Jeg kan ikke komme i tanke om noget,« svarer han efter lidt betænkningstid.

Berlingske Business tur til Tel Aviv er sponsoreret af det israelske udenrigsministerium og den israelske ambassade i Danmark, som en del af innovationsfestivalen DLD Innovation.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere