Del : SMS
Berlingske Business

Små virksomheder skal sparke liv i dansk økonomi

sass og østergaard
Erhvervsminister Henrik Sass Larsen og skatteminister Morten Østergaard I erhvervsministeriet Foto:

Selv om regeringen ikke vil sende lige så mange skattekroner ud i den nye vækstplan, vil den være i samme vækstkaliber som planen fra sidste forår, afslører skatteminister Morten Østergaard (R) og erhvervsminister Henrik Sass Larsen (S). Motoren i planen er skattelettelser og nye finansieringsinitiativer, som skal sikre mere risikovillig kapital til de små og mellemstore virksomheder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Regeringen præsenterer nu en del af sine længe ventede vækstinitiativer, som for færre penge vil have samme effekt på væksten, som sidste forårs vækstplan med bl.a. selskabsskattelettelser for milliarder af kroner havde. Det siger skatteminister Morten Østergaard (R) og erhvervsminister Henrik Sass Larsen (S).»Vi kommer med en stor vækstpakke, der er af samme kaliber som den sidste år. Sidste år var der en BNP-effekt på seks miliarder kroner, så mon ikke det er i omegnen af det samme,« siger Henrik Sass Larsen. Og dét er, selv om pakken ikke bliver nær så stor en udskrivning for statskassen, understreger de to topministre og løfter sløret for planens »motor«: skattelettelser og finansieringsinitiativer skal i samspil sikre flere risikovillige penge til iværksættere og mindre virksomheder. Formålet er at hæve erhvervsinvesteringerne med 8 mia. kr. om året, sætte gang i væksten og dermed trække dansk økonomi helt ud af krisen. Hvor pengene til vækstinitiativer skal findes, bliver dog ikke konkretiseret.

regering vækst

»Vi får en meget stor effekt, selv om det i økonomisk omfang ikke svarer helt til det, som vi gjorde sidste år. Derfor er pakkens samlede effekt på dansk økonomi af samme kaliber som sidste år. Det er selvfølgelig ikke kun de her initiativer, men også mange andre. Vi kan ikke tilvejebringe samme finansiering på inputsiden, men det centrale er jo, hvad det gør ved økonomien, og om samfundskagen bliver større,« siger Morten Østergaard (R).

vækst regering

Cheføkonom Steen Bocian fra Danske Bank understreger, at udspillet rammer en tør plet i dansk erhvervsliv.

»Det tager fat de rette steder, fordi de små virksomheder typisk har en meget lav egenkapital og derfor har svært ved at investere. Får de tilført mere fremmedkapital, så kan det give bedre adgang til lån og flere investeringer,« siger han.

En stribe erhvervsorganisationer tager positivt imod tiltagene, og Jannick Nytoft, direktør i brancheorganisationen for venture- og kapitalfonde, DVCA, kalder planerne »et stort, stort skub« på vejen mod at få flere vækstvirksomheder i Danmark.

På Christiansborg er modtagelsen mindre begejstret. Hverken Venstre eller Konservativ Folkeparti er imponerede over ambitionsniveauet i vækstinitiativerne. Men selvom ambitionerne er for lave, vil de dog glædeligt lægge stemmer til. Enhedslisten har derimod »umiddelbart« ikke tænkt sig at støtte regeringens udspil.

12-13 / VÆKST

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere