Del : SMS
Berlingske Business

Signifly skal bruge tiden bedre

23BUSPix-Signifly2.jpg
Det er vigtigt at bruge sin tid på det kunderne vil betale for. Men hvad vil det sige i praksis. Ole Kring, 51 år og direktør med konsulenterfaring er i dialog med Michael Valentin, 23 år, direktør og medejer i det digitale bureau, Signifly, om hvordan man gør. Foto: Niels Ahlmann Olesen

Det digitale bureau Signifly, der udvikler digital kommunikation på nettet, er i vækst. Men væksten rummer også fælder. Dem hjælper en direktør for en virksomhed, der er fire gange så stor, Signifly ud af. Det sker i en mentorordning, der har til formål at øge virksomhedernes produktivitet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Signifly er et digitalt bureau i København, der har fire år på bagen. Bureauet leverer digital kommunikation i form af websites, film, annoncering og tiltag på de sociale medier. Det har ni medarbejdere. Bureauet er blevet større i de senere år, hvor det har hjulpet en voksende kundekreds med at skabe opmærksomhed om kundernes produkter på de digitale platforme. Blandt kunderne er TDC og 3x34.

Omsætningen vokser, og der er også overskud. Optimismen er stor, men alligevel har bureauets direktør og en af de tre ejere, Michael Valentin, 23 år, en fornemmelse af, at det godt kunne blive bedre. Signifly har ambitioner om at være den bedste udbyder på sit område. Derfor har der været meget fokus på at øge produktkvaliteten. Men nu er der også behov for, at de forretningsmæssige resultater i højere grad matcher kvalitetsindsatsen. Med andre ord: Produktiviteten skal op.En bedre produktivitet er også målet med en ny kampagne, som Dansk Industri har sat i gang blandt sine medlemsvirksomheder. Formålet er at vise, at højere produktivitet ikke bare er noget, politikerne skal sørge for ved at forbedre virksomhedernes rammevilkår. Det kan i høj grad også opnås, hvis virksomhederne gør en indsats selv.

BM

Ole Kring er direktør og medejer af den fire gange så store virksomhed Scandinavian Micro Biodevices i Farum, som producerer diagnostikværktøjer til dyrlæger. Virksomheden er syv år gammel, har 29 ansatte og en omsætning på 30 mio. kr. Ole Kring har desuden tidligere i sin karriere været virksomhedskonsulent.

I Krings øjne er Signifly nået til et stadie i sin udvikling, hvor der skal være stor opmærksomhed på, at virksomhedens omsætning og resultat kommer til at vokse i samme takt.

For hvis overskuddet ikke vokser i samme takt som omsætningen, kan Signifly blive sårbar, hvis der indtræder en vækstpause.

Derfor skal overskudsgraden op. Det har han talt en del med Michael Valentin om. Kring er nemlig udpeget af DI som Signiflys mentor. Dvs en sympatisk lytter og sparringspartner, der skal hjælpe Signifly med at komme op at flyve – i bogstaveligt taget.

Han gør det ved at stille spørgsmål og reflektere over de svar, Michael Valentin giver ham. Og ved at give sine egne erfaringer omkring virksomhedsdrift videre.

Ole Kring har ikke forstand på digital markedsføring. Men han har god erfaring med at drive forretning. Derfor har han straks slået ned på overskudsgraden, da han lærte Mikael Valentin og Signifly bedre at kende.

Det handler om at bruge tiden bedre og sikre, at den tid, man bruger, er en tid, der skaber værdi for kunden. Og som kunden derfor også vil betale for. Lige netop den udfordring findes mange steder i rådgivningsbranchen.

For at kunne bruge tiden bedre må man i større detaljer vide, hvad medarbejderne bruger deres tid på.

En bedre og mere systematisk tidsstyring skal derfor ind som styringsredskab i Signifly. Ikke for at direktør Valentin i alle detaljer skal vide, hvad hans medarbejdere arbejder med, men for at han kan følge med i, om målene nås.

»Det handler om at skabe en faktabaseret dialog internt i virksomheden,« forklarer Ole Kring.

Hvis f.eks. Signifly sætter sig som mål at brugte x antal timer på nye kunder, så skal Valentin kunne se, om der også bruges tid på at nå målet i praksis og sammenholde tidsforbruget med de nye kontrakter, der indgås.

Det handler også om at skabe overensstemmelse mellem dem, der sælger Signiflys ydelser, og dem, der producerer dem. Hvis et projekt bliver oversolgt og kræver mere tid end forventet, kan det give underskud.

12BUSmoneymoneymoney.jpg

»Vi ved godt, at vi skal have en højere produktivitet, men det har været rart at sparre med en erfaren direktør og iværksætter om, hvordan vi opnår det,« fortæller Michael Valentin. Han har nu aftalt med Ole Kring, at han efter nytår skal vise, hvordan han har fulgt op på de forslag og modeller, som Kring har forsynet ham med.

For Ole Kring, 51 år, er mentoropgaven noget, han bruger en del af sin sparsomme fritid på. Han forventer ikke, at opgaven skal give ham noget tilbage. Bortset fra den fornøjelse det altid er at se en virksomhed vokse.

»Men hvis jeg en dag skal udarbejde en ny slide-præsentation af min virksomhed, så vil jeg sikkert synes det var rart, hvis Michael kastede et blik på den«, erkender han.

Hvordan, relationerne mellem mentor Kring og mentee Valentin udvikler sig, kan ingen sige i dag.

Signifly har dog en ambition om på et tidspunkt at rekruttere en bestyrelse af professionelle udefra.

Her kan mentorordningen være et skridt på vejen. Men som Ole Kring siger:

»Det er ikke nødvendigvis fornuftigt, at jeg skal i bestyrelsen. Det kan ligeså godt være, at der er brug for branchefolk, som skal hjælpe Signifly med at øge kundemassen. De kompetencer har jeg ikke.«

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere