Del : SMS
Berlingske Business

Officerer vil flytte droner fra militæret til erhvervslivet

droner
Med lyst hår er det Christian Clemmensen Møller (tv) og mørkt hår er det Klaus Wolfsberg Kastrup (th) sammen har de startet firmaet Dronops - som sælger ydelser med Droner. Foto:

To officerer i flyvevåbnet vil bruge deres erfaring til at skabe komplette droneløsninger til erhvervslivet. Først og fremmest handler det om at oplyse, om de muligheder droneteknologien tilbyder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er hverken farligt eller ulovligt at bruge droner til kommercielle formål. Dét er det budskab, stifterne bag dronevirksomheden Dronops Ivs gerne vil udbrede.

Klaus Wolfsberg og Christian Clemmensen Møller er begge officerer i flyvevåbnet og ved derfor, hvad de taler om.

»En drone flyver på vilkår, der minder meget om dem, en helikopter flyver efter – det handler om luftfartslovgivningen. Og med vores baggrund i flyvevåbnet føler vi, at vi kan tilbyde branchen både den tekniske og forretningsmæssige knowhow,« siger Christian Clemmensen Møller, der er ved at videreuddanne sig til civilingeniør i virksomhedsproceser.

SWITZERLAND POSTAL DRONE

Stifterne ønsker at flytte fokus fra droner som krigsvåben til de mere kommercielle fordele, teknologien kan tilbyde. Eksempelvis kan dronerne bruges til at give huskøbere et bedre billede af ejendommens beliggenhed.

Dronops er i øjeblikket ved at udvikle et koncept for præsentation af liebhaver-ejendomme i samarbejde med en række aarhusianske ejendomsmæglere. Dronerne er udstyret med fire rotorer og et 4k kamera, der kan filme i højeste opløsning. Dronerne styres fra jorden og kan filme ejendommene fra tagrenden og op til 100 meters højde.

»Udstyret er ekstremt mobilt. Vi kan lette fra husets forhave, flyve op og filme udsigten, lokalområdet og vende tilbage igen og lave nogle vanvittigt fede skud,« siger Christian Clemmensen Møller, der oplever en stor efterspørgsel efter præsentationsmateriale i høj kvalitet til liebhaver-ejendomme og erhvervsbyggeri.

GERMANY AGRICULTURE DRONE

Dronops satser på at kunne udvikle og tilbyde totalløsninger inden for en lang række områder – det handler bare om at se mulighederne.

»Opgaven er lige nu i at forklare kommende kunder, hvilke muligheder de har.Sideløbende udvikler vi vores egne koncepter, så vi har en række færdige droneløsninger at tilbyde, når vi får kunderne med på vognen,« siger Christian Clemmensen Møller.

USA CONSUMER ELECTRONICS SHOW

Dronops’ droner flyves af uddannede piloter, og virksomheden har fået dispensation fra Trafikstyrelsen til at flyve med dronerne. Stifterne bag Dronops oplever en god dialog om at få lovgivningen om droneflyvning på plads og mener, at fokus skal lægges på at få øjnene op for de muligheder, der allerede kan udnyttes i dag.

SWITZERLAND-ECONOMY-TRANSPORT-DISTRIBUTION

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere