Del : SMS
Berlingske Business

Østjysk entreprenør løber med vækstpokal

aaa

Horsens-virksomheden Casa A/S er blevet kåret til Entrepreneur of the Year i region Midtjylland. Entreprenør- og ejendomsudviklingsselskabet har på få år etableret sig som en af nationens stærkeste på sit felt.

Artiklen fortsætter under annoncen

På trods af gyserhistorier fra finanskriseårene er det stadig et faktum, at der kan tjenes penge på mursten. Det har entreprenør- og ejendomsudviklingsselskabet Casa A/S i hvert fald erfaret, og det er der andre, der har fået øjnene op for.

Deriblandt er dommerpanelet i vækstdysten Entrepreneur of the Year, som onsdag aften har afsløret, at det bliver Horsens-virksomheden Casa A/S, der i år kan bryste sig af at være vinder i konkurrencens midtjyske region.

Casa A/S blev etableret i 2006 af den driftige iværksætter Michael Mortensen, og lige siden er det gået fremad. Nu er virksomheden blevet en tung aktør inden for ejendomsbranchen, og den væksthistorie har alt andet lige imponeret talknuserne i revisions- og konsulenthuset EY. Det forklarer konkurrenceansvarlig Søren Smedegaard Hvid, revisor og partner i EY.

EY

»På blot otte år har Casa A/S udviklet sig til en relevant og respekteret spiller på det danske marked og samarbejdspartner for en række professionelle danske og internationale bygherrer,« siger han i en skriftlig kommentar til kåringen og tilføjer:

»Juryen påpeger, at der ikke kun er tale om en virksomhed, der kan skabe betydelig vækst i omsætning og indtjening, men som også skaber arbejdspladser - ikke kun i virksomheden, men også hos rådgivere og underentreprenører på byggerierne.«

Og det er ikke små tal, det kommer til, når det handler om, hvor mange mennesker Case A/S alt i alt beskæftiger. Virksomheden selv har omtrent 80 medarbejdere. Men når man tæller med, hvor mange par hænder den sætter i sving via blandt andet underleverandører, så når tallet ifølge virksomheden selv op på over 1.000.

De er med til at udforme, igangsætte, overvåge og rejse bygninger i både privat og offentligt regi. Case A/S gør sig nemlig i hele kæden - fra den analytiske designfase til endelig overdragelse af nøgler. Og det har den altså haft succes med. Den kunne i regnskabsåret 2014 præstere en nettoomsætning på over 900 millioner kroner og en bundlinje på 43 millioner kroner. De tal er svulmet voldsomt på bare fem år. I 2010 lød tallene på henholdsvis 180 og 10 millioner kroner.

24BUSsoeren-smedegaard-hvis.jpg

Men det er ikke kun virksomheden selv, som dommerpanelet i EY-vækstdysten har fundet interessant. Det er i høj grad også manden bag, Michael Mortensen, og hans professionelle karriere, der har imponeret. Michael Mortensen, der i dag sidder på 55 procent af virksomheden, som har en håndfuld datterselskaber under sig, lagde nemlig de første sten på sin karrierevej allerede som 14-årig i 1985.

Her stiftede han sammen med en advokat sit første selskab, der også var inden for ejendomsbranchen. Med årene fik han sig en tømreruddannelse og begyndte selv at konstruere parcelhuse. Konceptet blev udvidet og udviklet med årene, og samtidig endte han med at overtage sin fars entreprenørselskab. Det blev senere kendt under navnet Huscompagniet, som han dog senere valgte at sælge til en kapitalfond.

Herefter valgte Michael Mortensen at bruge sin erfaring i branchen til at etablere ny virksomhed. Og det er det projekt, der i dag er blevet til det særdeles succesrige Casa A/S. Ifølge EY har Michael Mortensen nu stået i spidsen for 8.000 boligbyggerier og mere end 100.000 kvadratmeter erhvervsbyggeri i Casa A/S-regi. Han er med andre ord ikke en hr. Hvemsomhelst mere i den danske entreprenørbranche.

Derfor mener dommerpanelet i vækstdystens midtjyske heat da også, at Case A/S er en oplagt vinder af den regionale konkurrence. En konkurrence, der i år er præget af et deltagerfelt, som for alvor har vokset sig stort. I år klarede 232 midtjyske virksomheder de skrappe deltagerkrav om blandt andet 15 procents bruttoavancevækst. Det er 43 procent flere end året før. Spørger man EYs Søren Smedegaard Hvid, så er der god grund til at fremhæve alle deltagervirksomhederne i regionen.

»De virksomheder, der har succes, har en stærk forretningsidé og har ofte set nogle muligheder, som andre ikke har set eller ikke er lykkedes med. EY Entrepreneur Of The Year er en hyldest til de vækstdynamoer, der har gåpåmod og viljen til at lykkes, og deres betydning for samfundsudviklingen,« lyder det fra Søren Smedegaard Hvid.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere