Del : SMS
Berlingske Business

Nyt mikrolån skal give rygstød til små, risikovillige selskaber

16BUSPix-Water-for-Life.jpg
Vækstfonden har sammensat en ny type lån til små virksomheder, hvor EU går ind og stiller ekstra sikkerhed. Direktør Pål-Erik Jahnsen fra virksomheden Water for Life fik et lån med vækstkaution til at komme i gang for. Foto: Christian Liliendahl

Oven i de bedre lånevilkår, små virksomheder får med næste års finanslov, går EU nu også ind og stiller kaution for mikrolån til iværksætterne. Det gør det lettere at give lån til en ellers risikabel gruppe, mener Danske Bank.

Artiklen fortsætter under annoncen

Midt under finanskrisen fik Pål-Erik Jahnsen den idé, at han ville etablere en virksomhed. Virksomheden skulle sælge en ny type kølere til kildevand, som skulle konkurrere mod de klassiske plasticbeholdere, man kender fra kontorlandskaber verden over.

Men de senere år har det mildest talt været svært for små, nystartede virksomheder at overbevise bankmanden om, at de skal have et lån, fordi det er en risikabel gruppe. Mange knækker nakken. Pål-Erik Jahnsen fik hjælp til at stille kaution for lånet gennem Vækstfonden, men selv med staten i ryggen er det ikke givet, at forretningsplanen bliver blåstemplet af banken.

Fra i dag bliver det dog lidt nemmere at berolige sin bankmand, hvis man er en lille virksomhed med under ti ansatte og skal bruge op til 185.000 kroner for at komme i gang. Vækstfonden er nemlig omsider nået til enighed med EU, nærmere bestemt Den Europæiske Investeringsfond, om en ordning, hvor unionen hjælper med at stille sikkerhed over for banken.

De såkaldte mikrolån er allerede en realitet i adskillige EU-lande, men uenighed om udformningen har hidtil holdt de danske iværksættere uden for puljen. Men nu har EU så indvilget i Vækstfondens krav om, at det skulle være en del af den eksisterende ordning om vækstkautioner, hvor bankerne kan få dækket en del af tabet, hvis virksomheden bukker under.

»Ofte er det sådan, at de små virksomheder har større risiko for at køre skævt end de lidt mere modne, og derfor holder bankerne sig væk. Nu skal vi så have de her penge ud, så flere kan få råd til investeringer,« siger Christian Motzfeldt, direktør i Vækstfonden.

Han vurderer, at i løbet af et år vil mellem 50 og 100 virksomheder, som ellers ikke ville have kunnet låne penge i banken, få mulighed for det med den nye ordning.

AVask_2side_Business

Den nye lånemodel kommer i kølvandet på en række andre initiativer, der skal lette de små og mellemstore virksomheders adgang til kapital. Med finansloven for 2014 blev store dele af forårets vækstpakke nemlig fremrykket, og det skal nu sætte turbo på vækstskabelsen i erhvervslivet.

Et af initiativerne omhandler også Vækstfonden, hvor virksomheder med et relativt stort finansieringsbehov, men ringe mulighed for at stille sikkerhed, får væsentlig nemmere ved at få adgang til et lån. Derudover indeholder pakken en forlængelse af fristen for momsbetaling for mindre og mellemstore virksomheder.

Og nu kommer altså en håndsrækning til de helt små virksomheder i form af lettere adgang til lån. I høj grad tiltrængt, mener Håndværksrådet, som er interesseorganisation for de små og mellemstore virksomheder i Danmark.

Men spørgsmålet er naturligvis, hvor stor effekten bliver af EU-garantierne. Hele ideen er at øge incitamentet over for bankerne til at give lån til de mindste virksomheder, men bankerne har stadig risiko forbundet med lånene.

»Jeg tror, at der er mange, der meget gerne vil bruge det her, men selvfølgelig beror det på en vurdering fra bankernes side, og de har stadigvæk risiko forbundet med det her. Selv om de får lidt større tabsdækning, er det stadig noget, de skal se efter i sømmene. Men nu er der hul igennem, og så handler det bare om at bruge det,« siger Christian Motzfeldt.

06BUSaddwish.jpg

I Danske Bank vurderer bankdirektør og chef for Business Banking, Lars Stensgaard Mørch, at det vil gøre det mere attraktivt at gå efter den ellers risikofyldte kundetype, men at det stadig frem for alt handler om at vurdere de enkelte projekter meget nøje.

»En væsentlig del af vores forretning med de små virksomheder arbejder ud fra de muligheder, Vækstfonden giver. Og jeg kan ikke se andet, end at det her kommer til yderligere at styrke vores mulighed for at give lån til små opstartsvirksomheder,« siger han.

Det konkrete initiativ er ikke noget, man specifikt har forespurgt i Danske Bank, men det adresserer en udfordring, man er sig udmærket bevidst om, og derfor er det godt, at der bliver gjort noget, mener Lars Stens-gaard Mørch.

»Der er slet ingen tvivl om, at det her er positivt. Det gør det jo lettere for os at hjælpe de mindre erhvervskunder og dermed også leve op til det samfundsansvar, vi har, fordi det er en gruppe, hvor overlevelsesraten jo desværre er relativt lille. Det er let at tabe penge på,« siger han.

pix-pengesedler

I et showroom for kildevandskølere i Helsingør sidder Pål-Erik Jahnsen og glæder sig over, at han fik et lån, selv om året var 2009, og lysten til at låne ud ikke var på sit højeste. Det var ifølge ham selv udelukket, at han kunne have stillet den nødvendige garanti. Han glæder sig også over, at flere virksomheder som hans nu ser ud til at kunne slippe igennem nåleøjet og få en stak penge i hånden til at udvide forretningen med.

Pål-Erik Jahnsen vil da heller ikke afvise, at vejen for hans virksomhed, Water for Life, igen kommer til at gå forbi et lån med vækstkaution.

»Det kunne vi sagtens finde på. Jeg synes, det er hårdt for små virksomheder som vores at skaffe finansiering til projekter,« siger han.

Og der er rigeligt at bruge pengene på. Den arkitektdesignede kildevandskøler skal ud på det internationale marked og udfordre de »billige kinesiske modeller«, som han siger. Virksomheden er i øjeblikket ved at gå ind på det norske marked, og resten af Europa ligger ikke langt ude i fremtiden.

»Vi har ikke udviklet vores produkt til Danmark eller Norge – vi har udviklet det til det internationale marked. Rundt omkring i verden står der over to millioner kildevandskølere fra Kina med plastdunke. Det er dem, vi skal udfordre,« siger Pål-Erik Jahnsen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere