Del : SMS
Berlingske Business

Nu ruller den fjerde industrielle revolution

17MAGJim-Hagemann-Snabe-104.jpg
Jim Hagemann Snabe. Foto: Simon Læssøe

Den fjerde industrielle revolution ruller over kloden og bliver omdrejningspunktet for topmødet i World Economic Forum i Davos. Danske Jim Hagemann Snabe – medlem af ledelsen i WEF – udlægger perspektivet bag en revolution, der vil ændre virkeligheden for lande, virksomheder og mennesker.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den fjerde industrielle revolution.

Sådan lyder det vigtigste punkt på dagsordenen på årsmødet i World Economic Forum, som om få dage åbner i den schweiziske bjergby, Davos.

Her vil alverdens stats- og regeringschefer sammen med lederne fra klodens største selskaber tage bestik af, hvordan den nye revolution vil præge deres lande og virksomheder – og hvordan verden vil komme til at se ud.

17MAGTyskland-pix-153208.jpg
LÆS MERE : Lær af Tyskland

Det er langtfra første gang, at en ny industriel revolution bryder igennem. Den første indtraf med dampmaskinens indtog i 1784 og åbnede for at producere med maskinkraft. Den næste foldede sig ud i 1870, da samlebåndet gav mulighed for masseproduktion i uset skala. Den tredje fra 1969 blev baseret på øget brug af computere, elektronik og automatisering.

Nu ruller den fjerde industrielle revolution over kloden, og ifølge grundlæggeren af World Economic Forum, den tyske professor Klaus Schwab, vil det ske med en hastighed og en gennemslagskraft uden historisk fortilfælde.

Anders Runevad

I en ny bog fortæller han om de svimlende perspektiver, der opstår, når milliarder af mennesker er forbundet via mobile enheder med en hidtil uset regnekraft, lagerkapacitet og adgang til viden. Disse muligheder vil blive forstørret af nye teknologiske gennembrud inden for områder som kunstig intelligens, robotteknologi, The Internet of Things, autonome køretøjer, 3D-print, nanoteknologi, bioteknologi, materialevidenskab, energilagring og kvantecomputere.

pix-flag

I erhvervslivet – og ikke mindst i produktionen – vil sofistikerede robotter, øget kunstig intelligens og brugen af avancerede materialer gøre sit indtog, og via automatisering og digitalisering kan varer fremstilles – nærmest uden berøring af menneskehånd – og nå ud til kunder og brugere på nye måder.

Revolutionen vil påvirke næsten alle brancher. Millioner af job vil forsvinde. Mange nye vil komme til. Top og bund vil blive berørt. Robotter vil tage arbejde fra industri- og landarbejdere, men akademisk trænede fagfolk som læger, jurister og økonomer vil også opleve, at dele af deres kompetencer vil blive overgået af ny teknologi. Vesten vil blive udfordret. Men det vil udviklingslande og vækstøkonomier også.

I mange år er job blevet outsourcet – altså flyttet ud – fra Vesten til udviklingslande i Asien. Men i den fjerde revolution kan der ske en modbevægelse, fordi innovation og teknologi åbner for lokal produktion i Vesten.

Lykketoft afviser snak om klimamødets død Lilleholt: Skjorter

Når den danske erhvervsleder, Jim Hagemann Snabe, taler om den fjerde industrielle revolution, understreger han, at der netop er tale om en revolution i ordets egentlig forstand. Altså, en dyb og grundlæggende forandring, der vil ændre verden.

Han har været med til at sætte den fjerde industrielle revolution på toppen af agendaen i Davos.

Som tidligere topchef i den store tyske teknologivirksomhed, SAP, har han fulgt de sidste 30 års teknologiske spring på tæt hold. I dag er han medlem af bestyrelsen i SAP, ligesom han sidder i bestyrelsen for andre tyske og danske selskaber som bl.a. Siemens, Allianz og Danske Bank. Derudover er han med i ledelsen af World Economic Forum, hvor han arbejder tæt sammen med Klaus Schwab under organisationens storladne motto, der handler om at være med til at forbedre verdens tilstand.

TOPSHOT-FRANCE-CLIMATE-WARMING-COP21

Over for Berlingske opfordrer Jim Hagemann Snabe danske politikere og erhvervsfolk til at udnytte mulighederne – og styre uden om faldgruberne – i den fjerde industrielle revolution.

I udgangspunktet ser han spændende nye muligheder for Danmark.

»I industrialiseringens tidsalder har vi brugt teknologi til at erstatte arbejdskraft, og vi har flyttet produktion til steder, hvor arbejdskraft var billig. Kina skabte et væksteventyr ved at blive verdens fabrik,« siger han.

Inden for mange brancher bliver 95 procent af alt lavet i Kina i dag – fra computere til legetøj – som en logisk konsekvens af, at Kina har haft fordelen ved den billige arbejdskraft, som Europa og Vesten ikke har kunnet matche. Nu står vi på kanten af en ny virkelighed.

»Robotteknologi er blevet så avanceret, at man kan lære en intelligent robot hvad som helst. Teknologien er også blevet billigere. De fleste moderne fabrikker kører i princippet uden menneskelig involvering. Det betyder, at Kinas fordel med mange og billige arbejdere ikke længere er afgørende.«

FILE USA JOBLESS RATE

Fremover bliver det måske snarere prisen på en kilowatt time – det vil sige evnen til at kunne producere og distribuere energi på en effektiv og bæredygtig måde – der afgør, hvor virksomheder placerer deres fabrikker.

Udover at prisen på arbejdskraft ikke længere er altafgørende, sker er der noget andet nyt.

»Inden for masseproduktionen vil man altid producere i et så stort antal som muligt for at gøre produkterne billige. Men 3D-print-teknologi gør det muligt at printe et enkelt produkt til samme pris eller måske billigere end ved masseproduktion,« siger Jim Hagemann Snabe.

Det giver nye muligheder for at producere lokalt. I stedet for først at flytte råvarer til Kina for at få det hele produceret og derpå transportere færdige varer tilbage, kan en virksomhed være i tæt kontakt med sine kunder og udforme produkter, der passer til kunden og derpå producere dem lokalt. Hvilket også minimerer risikoen for at producere varer, som ender med at ramme ved siden af markedet.

»Varen bliver produceret tæt på kunden, så man bedre kan møde kundens behov og levere hurtigere,« siger Jim Hagemann Snabe.

Derudover skaber 3D-teknologien bedre muligheder for at genbruge materialer.

»Mange af de materialer, vi bruger i dag, kan bruges igen. Når man er færdig med et produkt, kan man smelte det om, så spildet bliver mindre, og det er godt for klodens ressourcer.«

Vindenergi

Ifølge Jim Hagemann Snabe er der tale om en radikal ny måde at producere på, og han opfordrer politikere og erhvervsledere til at forberede sig på indtoget af den fjerde industrielle revolution.

»På vej ind i en radikalt anderledes verden kan man ikke tage det eksisterende og blot tænke i fremskrivninger og forbedringer. Hvis en radikal forandring er på vej, må man skabe en vision for, hvordan verden vil se ud om fem eller ti år – og så regne baglæns. Hvad skal der til for at få os derhen? Det er en anden metode.«

Her savner han større mod hos danske politikere.

»Jeg ved godt, at det at drive et land er anderledes end at drive en virksomhed. Men hvis jeg var virksomhedsleder, ville jeg kigge på, hvordan jeg tror, at verden vil se ud om fem-ti år. Jeg ville nøje overveje, hvad vi er gode til i min virksomhed, og som har relevans for den verden. Derpå ville jeg starte målrettede projekter for at blive verdensmester på de felter, hvor vi har muligheder og fordele.«

Hans pointe er, at Danmark har sine styrkepositioner, og at den fjerde industrielle revolution åbner muligheder for nationer, der ikke nødvendigvis er størst, men som er hurtige til at omstille sig.

»I min vision vil der ske decentralisering i alle brancher. Hvis det er retningen, bør vi spørge os selv, om det er godt eller skidt for Danmark? I min hjerne er det super godt, for i masseproduktionens verden har vi ikke den skala, som Kina har, og det får vi aldrig. Når udviklingen går i retning af at kunne producere præcist og direkte til kundens behov, er det godt for os.«

Jim Hagemann Snabe mener oven i hatten, at danskere har vigtige kompetencer i den nye verden.

»Hvad skal man kunne? Jeg mener bl.a., at man skal være meget designorienteret. Man skal kunne designe systemer for værdikæder, hvor der er mindre spild, og det skal designes ind i produktet fra starten. Der ligger en stor opgave i at være kreativ, lytte og fortolke kundens behov og derpå designe en løsning hurtigt. Det er meget anderledes end i masseproduktionen, hvor du designer efter pris,« siger han.

Udviklingen vil gå stærkt inden for brancher, hvor Danmark har noget at byde på.

• Inden for energiområdet har Danmark en stærk position, og ifølge Snabe bør vi satse endnu mere på at opbygge en decentral infrastruktur til at producere og distribuere energi effektivt og bæredygtigt. Han fremhæver desuden, at virksomheder som Danfoss og Grundfos har unikke styrker, når det handler om at udnytte energien, så der er mindst muligt spild.

• Inden for medicin- og medikoindustrien har Danmark verdensklasse, men fremover vil det blive afgørende at komme endnu tættere på den enkelte patient. »Udviklingen vil gå i retning af mere individuel behandling. Det handler om at kunne forstå den enkelte patients DNA og sygdomsbillede og derpå skræddersy en behandling,« siger Jim Hagemann Snabe.

CHINA-BUSINESS/

• Inden for fødevarer har Danmark stærke traditioner for at bruge teknologi. Når Jim Hagemann Snabe ser frem, skal Danmark fortsat være dygtig til at kunne producere i store mængder, men efter hans mening bliver værdiforædling vigtigst.

»Hvis jeg siger NOMA, står det som symbolet på, at Danmark kan få råvarer til at være unikke. Vi skal blive endnu dygtigere til at skabe værdi af fødevarer i stedet for at satse på masseproduktion.«

• Inden for software til at styre højtsofistikerede robotter har Danmark også noget at byde på. Derudover peger Jim Hagemann Snabe på, at Apple har lagt et datacenter i Danmark, og hvis vi kan drive det med optimal energieffektivitet, kan vi måske opøve endnu en vigtig kompetence. Når han ser ind i fremtiden, drømmer han også om, hvad der kunne ske, hvis vi kunne flytte en del af vores suveræne designhistorie over til software, så vi ikke alene er dygtige til at designe møbler og huse, men kan være med til at skabe softwaredesign, som bliver afgørende for mange brancher.

Jim Hagemann Snabe savner at se målrettede satsninger.

»Jeg mangler en vision for de markeder, hvor vi tror, at Danmark kan blive førende. Vi bør fokusere mere på investeringer, som kan inspirere virksomhederne til at blive de førende i verden.«

15BUSDavos-181927.jpg

Han understreger, at han ikke fisker efter, at politikerne skal betale hele regningen.

»Selvfølgelig skal staten ikke betale for det hele. Men politikerne kan skabe vilkår, som gør det interessant for virksomheder at lave de investeringer, der skal til for at blive førende. Det kræver planlægning,« siger han.

Nå ja, og så var der det med faldgruberne. For hvad sker der med nationer, som fejler i den fjerde industrielle revolution? Her lyder svaret, at netop fordi udviklingen sker så hurtigt, kan mange miste meget – på meget kort tid.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere