Berlingske Business

Jobindex: Krise gjorde os til nummer ét

kaare
Kaare Danielsen, der er stifter af JobIndex. Foto:

Nysgerrige iværksættere spidsede ører, da Kaare Danielsen fortalte om, hvordan vedholdenhed, satsninger og en fæl finanskrise gjorde Jobindex til den dominerende aktør på sit marked.

Artiklen fortsætter under annoncen

Finanskrise. Bare ordet alene emmer af frygt, smalhals, sparetider og minusvækst. Men for jobsitet Jobindex blev krisen, der begyndte i 2008, noget helt andet. Den blev en vej til vækst.

Det var en af de lidt overraskende pointer, som kom frem, da Jobindex’ stifter og administrerende direktør, Kaare Danielsen, i sidste uge gik på scenen foran omtrent hundrede tilhørere til Nordic Growth Hackers-event i iværksættercentret Founders House i København.

Seks foredragsholdere fik hver et kvarter til at fortælle en historie om, hvordan de fik gang i salgskurven. Andre foredragsholdere var blandt andet startup-kometer som løbe-app’en Endomondo og bildelingssitet Gomore, og de gav hver deres vinkel på, hvad der gav dem det puf, som gjorde deres produkt kendt.

30BBMmichael-m2.jpg

Den mest erfarne var Jobindex’ Kaare Danielsen, og hans historie om jobsitets kamp for vækst. En historie om aktion og reaktion – og om at have et produkt, man er villig til at kæmpe for.

»Man skal selvfølgelig have et godt og konkurrencedygtigt produkt, som man tror på. Det er en forudsætning. Og det havde og har vi,« lød det fra Kaare Danielsen, der vendte blikket tilbage mod fortiden, hvor han var firstmover på det danske marked for internet-jobannoncering.

Til BM

Genkendelse var afgørende

Det var både inden og efter, at dotcom-boblen kollapsede ved årtusindeskiftet, at tingene gik stærkt.

På en kort årrække blev det klart, hvem konkurrenterne på markedet var, det avisejede Jobzonen og det private Stepstone. Men det blev også klart, at aktørernes overlevelse afhang af brugernes genkendelsesgrad.

»Sagen var, at Stepstone på et tidspunkt kom ind i billedet og truede os – og det oven i dotcom-balladen. Vi var ved at løbe tør for penge, og vi måtte finde en ny strategi. I den forbindelse valgte vi at fokusere på de store kunder, vi havde – og deriblandt Mærsk. Vi spurgte dem om, hvad det var, de ville have, og hvorfor de kunne lide os,« siger Kaare Danielsen og tilføjede:

»Det rettede vi så ind efter, og det fordi vi tænkte, at hvis Mærsk gerne ville have det, så var der nok også andre store, der efterspurgte samme service.« Jobindex kæmpede i de år med et fænomen, som handler om genkendelse. I Kaare Danielsens optik husker brugere af jobsites generelt ikke andet end navnene på de to største aktører. Derfor blev det essentielt at gøre Jobindex-navnet kendt. Og i de første år havde Kaare Danielsen det problem, at Jobindex havde en af de laveste genkendelsesgrader blandt brugere af jobsites – til trods for at de var en af de største aktører.

Det var udslagsgivende for, at Jobindex begyndte at annoncere voldsomt – og det i høj grad i fjernsynet, der er en af de allerdyreste former for annoncering. Men med tiden gav det pote. Det gjorde dog ikke bundlinjen større, fordi annonceringsprisen åd provenuet fra det stigende antal brugere. Men i længden viste det sig at udgøre et stort plus – og det i forbindelse med at hele verdensøkonomien tog et enormt dyk som følge af den finansielle nedsmeltning i 2008.

19BUSdtu.jpg

Krisen ramte hårdt

»Finanskrisen ramte os enormt hårdt. Vi gik fra 33.000 annoncer om måneden til 13.000. Omsætningstabet var voldsomt. Og hvad gør man så?« spurgte Kaare Danielsen retorisk og kom selv med svaret:

»Vores konkurrenter valgte at skrue ned for blusset for at spare penge. Aviserne, der stod bag Jobzonen, led hårdt og stoppede stort set deres markedsføring for Jobzonen. I to år havde de ingen TV-annoncer. Men det havde vi. Vi valgte en anden vej.«

Jobindex led også under krisens indledende barske år, men da det værste var overstået, så verden pludselig anderledes ud. Jobindex indtog som følge af den vedvarende annoncering klart tronen som den mest kendte jobportal. Og det gav dem luft til at købe den tredjestørste aktør, Stepstone, og dermed satte Jobindex sig ifølge Kaare Danielsen sig på to tredjedele af internetjobmarkedet.

I indeværende år håber mange, at det økonomiske opsving bliver en realitet, og at vi alle kan begynde at tale om kriseårene i datid. Jobindex er kommet ud på den anden side som en anden og større aktør.

»Det er ikke, fordi vi har lagt alle udfordringer bag os. Langtfra. Men situationen er da en anden, man kan måske sige, at jeg er nok kommet frem til, at det er svært at være et lille selskab – og det er meget svært at være et stort selskab,« sagde Kaare Danielsen.

02BUSJesper-Roelund.jpg

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Trump har sat en lille kæp i det globale klimahjul ved at genåbne tidens mest kontroversielle olieledninger. Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvorfor det alligevel er det økonomiske ra...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen