Del : SMS

Iværksættere vil råbe politikerne op med deres nye fælles råd

23BUSVaekst-Oeyraby.jpg
Det nye Iværksætterråd med Christian Walther Øyraby i spidsen skal italesætte iværksætternes problemstillinger med én stemme over for politikere og andre beslutningstagere. Foto: Sophia Juliane Lydolph

Iværksætterrådet skal være dansk iværksættermiljøs nye samlede stemme. Lettere tilgang til risikovillig kapital er nøglemålsætningen for det arbejde, der blev skudt i gang på iværksættermøde.

Artiklen fortsætter under annoncen

»ITOP15 – år nul for Danmarks fremtid«. Hvis man skal tro sloganet for tirsdagens iværksættertopmøde, var investorer, iværksættere, organisationsformænd og politikere samlet for at bistå en genfødsel af dansk iværksættermiljø.

Genrejsningen fandt sted i en rå betonhal på Vesterbro. Regnen stænkede ind gennem de åbne vognporte, og de omkring 500 fremmødte beholdt overfrakkerne på.

På den måde var rammerne sat for, at formanden for Dansk Iværksætterforening, Christian Walther Øyraby, kunne træde op i spotlyset på den opstillede scene og offentliggøre etableringen af det nye Iværksætterråd. Iværksætterrådet adskiller sig ifølge Christian Walther Øyraby fra de eksisterende råd og foreninger ved at fungere som et samlet organ, der kan italesætte iværksætternes problemstillinger med én stemme over for politikere og andre beslutningstagere.

»Tænk, hvis der fandtes et sted, hvor man kontinuerligt kunne mødes for at koordinere en strategisk indsats for at lægge politisk pres,« siger Christian Walther Øyraby, der selv skal være formand for Iværksætter­rådet, som han mener kan blive et samlende organ.

Brugerfinansieret initiativ

Ideen har været undervejs længe, men der har ifølge Christian Walther Øyraby manglet opbakning og en anledning til at skyde projektet i gang. Anledningen har Google sponsoreret med tirsdagens topmøde, og opbakningen tikker ind på Christian Walther Øyrabys e-mail.

17BUSMartin-Lavlund.jpg

»Det er ligesom om, at det indtil nu har været en offentlig hemmelighed eller et tabu, at erhvervsfremmesystemet ikke rigtigt virker,« siger Christian Walther Øyraby og tilføjer:

»Først når vi kan blive enige om at anerkende vores problem, kan vi begynde at lave nye tiltag. Og det må være nu, de strategiske beslutninger skal tages, hvis vi ikke skal sakke helt bagud.«

Rådet skal bestå af en blanding af repræsentanter fra de ledende iværksætter­organisationer og menige iværksættere. Det er Dansk Iværksætterforening, Ivækst og Google, der står bag initiativet, som i øvrigt er brugerfinansieret.

ISRAEL-TEL AVIV-CITY

Den primære problemstilling for det nye råd er, hvordan de danske iværksættere får en lettere tilgang til risikovillig kapital, og det var også øverste punkt på dagsordenen for iværksættertopmødet. Blandt de fremmødte iværksættere var der bred enighed om, at den største udfordring i startup-miljøet i dag er den manglende investeringslyst blandt danske kapitalfonde og investorer.

Som en del af den debat var blandt andre erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) og vækstordførerne fra Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet indbudt til en diskussion om, hvorvidt iværksættere skal have særlige vilkår, eller om det kræver en større omlægning af ramme­vilkårene for erhvervslivet.

Troels Lund Poulsen går ikke ind for særbehandling af iværksættervirksomhederne, men erkender, at politikerne skylder at levere i forhold til de »festtaler«, der er blevet holdt om de danske vækstpotentialer.

ISRAEL-SOCIETY/

Iværksættere skal ikke være kastebolde

»Det største succeskriterium er at skaffe bedre rammer for beskatningen, og her må vi se på erhvervsskatterne, men det er svært at fastslå, at investeringslysten er det største problem. Lige så mange oplever udfordringer med etablering og overhovedet at komme i gang, og her må vi sørge for at folk ikke føler sig som kastebolde mellem de offentlige myndigheder,« siger Troels Lund Poulsen, der til foråret vil præsentere af en samlet politik for at fremme iværksætteri.

Et af de steder, iværksætterne i fremtiden kan gå til for at få hjælp til blandt andet etablering, er på den såkaldte iværksætter-hotline, der også blev lanceret i forbindelse med topmødet. Det er ASE, der står for at drive telefonrådgivningen, som er åben 12 timer dagligt.

09BUSPix-vaekst-Regnar-og-M.jpg

»Vi tror på, at der er et rum for et privat tilbud i forhold til råd og vejledning. Ud over tæt sparring med eksempelvis Skat har vi stor erfaring fra den virkelige verden,« siger Karsten Mølgaard, administrerende direktør i ASE.

I salen blev der taget godt imod den nye hotline og Iværksætterrådet, som konstitue­res og begynder sit egentlige arbejde 5. november.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere