Del : SMS
Berlingske Business

Iværksætter vil crowdfunde sig til succes: Vil dyrke jordbær i køkkenskabet

08BUSvaekst---Karl-Andreass.jpg
Ifølge opfinderen Karl Andreassen gør de særlige lysplader det muligt at dyrke sibiriske tomater, så de bliver 180 cm høje. En imponerende bedrift for en plante, der normalt måler 60 cm. Foto: Palle Peter Skov

Når opstartsvirksomheden Back2Green skyder en crowdfunding-kampagne i luften midt i september bliver det uden et patent på lommen. Virksomheden vurderer, at de hellere vil leve med risikoen for kopier end at poste dyre summer i patentsøgning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Karl Andreassens nytårsmenu bød på friske, hjemmedyrkede jordbær og tomater fra skabet. Han havde dyrket grøntsagerne ved hjælp af sin egen opfindelse, Power Plant. LED-plader som ved hjælp af den rette teknik leverer lige nøjagtig den mængde lys, der skal til, for at få planter til at gro i selv det mørkeste skab.

»Vi havde arbejdet med LED-produkter i andre sammenhænge, og i den forbindelse ville vi gerne undersøge, om man kunne udvikle en form for vækstlys,« siger Karl Andreassen.

dcf

I midten af september skyder Karl Andreassens virksomhed Back2Green en crowdfunding-kampagne i luften på platformen Kickstarter. Den nyligt etablerede virksomhed har valgt ikke at søge patent på trods af udsigten til at miste muligheden for at gøre det, når kampagnen først er blevet offentliggjort.

»Når der ikke er et bedre system i Danmark for små iværksættere, bliver man nødt til at gøre noget alternativt, og for os blev løsningen crowdfunding, for på den måde kan vi få finansieret vores første produktion uden om banken,« siger Karl Andreassen.

Han mener, at det bliver for kompliceret at beskytte Power Plant fra den globale verdens øjne. Kopierne vil dukke op – patent eller ej, men Karl Andreassen tror på, at deres produkt er så stærkt og dygtigt rent teknologisk, at kopier ikke kan true virksomheden. Økonomi spiller også en stor rolle for Back2Greens beslutning om ikke at søge patent.

Et patent er for dyrt

»EU-patent er for eksempel en fantastisk god idé for store medicinalvirksomheder, men for os er 90.000 kroner mange penge. Det er helt ude.«

03BUSAudiocase.jpg

Det er næsten udelukkende det økonomiske aspekt, som holder Back2Green fra at søge patent på deres opfindelse. Hvis omkostningerne på patentsøgning havde været lavere, havde virksomheden med stor sikkerhed søgt patent, men som det ser ud lige nu, er udgiften selv for et patent gældende i Danmark for høj for den lille virksomhed.

»Det er en katastrofe, at vi ikke kan søge et lille patent til overskuelige priser i kongeriget Danmark. For små virksomheder handler det jo netop om at gøre det godt på små hjemmemarkeder og så gå ud i verden bagefter. Alternativt skal vi gemme ideen væk i skabet og sige, det var det,« siger Karl Andreassen.

I september skal Karl Andreassen mødes med erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) og drøfte de udfordringer, han møder som iværksætter og medejer af en opstartsvirksomhed.

Men indtil da, håber Karl Andreassen, at Power Plant får en god fødsel uden for mange kopier.

»Patentsystemet er alt for stor en omgang for små virksomheder, så nu er der ikke andet at gøre end at lægge vores idé ud på Kickstarter og se, om vi kan komme videre der fra.«

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere