Del : SMS
Berlingske Business

Iværksætter modnet af modgang

04BUSPix-Martin-Bjergegaard.jpg
Der gik ti år, fra Martin Bjergegaard første gang forsøgte sig som iværksætter, indtil han for alvor fik succes med egen virksomhed. Her ses han tidligere på året under opbygningen af et af sine seneste projekter, kontorfællesskabet Rainmaking Loft på Holmen. Arkivfoto: David Leth Williams

Inden Martin Bjergegaard fyldte 23 år, havde han etableret fem forskellige virksomheder – og nået at fejle med dem alle. Det skulle tage seks år, før han turde binde an med egen virksomhed igen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Martin Bjergegaards erfaring er dyrekøbt. Han kuldsejlede med fem iværksætter­projekter, inden han søgte tilbage til universitetet og måtte vente seks år, før han for alvor fik succes med sin egen virksomhed.

»Jeg havde et helt skørt selvbillede, som var en blanding af min opdragelse og af, at jeg havde fået gode karakterer. Jeg var jo blevet kørt ind i et mind set om, at jeg kunne erobre verden lige efter handelsskolen. Det var i høj grad også min fars plan, og det var en tåbelig plan,« siger Martin Bjergegaard.

Det er sådan, han ser tilbage på tiden, efter at han blev færdig på handelshøjskolen i Horsens.

q

Han havde et brændende ønske om at være iværksætter og etablerede på fem år fem forskellige virksomheder. Uden held. Projekterne gik gang på gang i vasken, og som 23-årig var Martin Bjergegaard ifølge sig selv dybt ydmyget.

»Når det, man har fortalt alle, skal blive en succes, ikke bliver til noget, man løber tør for penge og skal fyre medarbejdere, er det meget svært at forbinde med det her konceptuelle begreb om, at det er en læringsoplevelse,« siger Martin Bjergegaard og tilføjer:

»Det, der fyldte mest, var at skuffe andre og føle, at jeg som person var en fiasko. Jeg havde lagt meget krudt i det, knoklede løs og identificerede mig rigtig meget med mine projekter.«

Men Martin Bjergegaard løb tør for penge og måtte gentænke planen for sit liv. Han forlod tanken om at blive iværksætter og søgte i stedet ind på en kandidatuddannelse på Handelshøjskolen i Aarhus.

»Jeg havde tidligere klaret mig ret godt i skolen, og ubevidst søgte jeg nok tilbage til noget, hvor jeg vidste, jeg kunne få en succes­oplevelse. Og det viste sig også at blive en opblomstring. Jeg oplevede, at verden faktisk var meget større end min iværksættervirksomhed, og at livet ikke sluttede, fordi jeg ikke var lykkedes,« siger Martin Bjergegaard.

Martin Bjergegaard fortæller åbent om sine tidlige erfaringer med iværksætteri. Han virker reflekteret. Og mindes også selv, at han som helt ung var meget bevidst om sine op- og nedture.

Iværksætterdrømmen var han ikke i tvivl om; den forblev intakt. Men efter afsluttet uddannelse havde Martin Bjerge­gaard behov for at tage ved lære af andres succes.

fejle

»Jeg havde stadig smerten for tæt på og var ikke klar til at begynde selv. I stedet fik jeg interesse for at se, hvordan de store firmaer arbejder. Jeg følte mig ikke selv professionel nok og var meget bevidst om, at jeg skulle tage ved lære,« siger Martin Bjergegaard.

Han blev i første omgang konsulent hos McKinsey. Her holdt han opmærksomt øje med, hvordan virksomheden blev ledet, og konsulentarbejdet var en effektiv måde at få en forståelse for en lang række forskellige nyetablerede virksomheder.

Sårene blev slikket, og Martin Bjergegaard skiftede job og blev en del af Claus Meyers nyetablerede virksomhed.

Her kom han med egne ord »et skridt nærmere iværk­sætter-tilværelsen« og kom ombord på en virksomhed med vind i ryggen.

Og pludselig var den tilbage. Gnisten. Troen og modet til at begynde selv. Martin Bjergegaard så et såkaldt hul i markedet og etablerede frokostordningskonceptet Frokost.dk.

Sidenhen har han været med til at stifte iværksætterfabrikken Rainmaking Loft, som udvikler og investerer i nye iværksættere både i og uden for Danmark.

I dag bliver han flere steder nævnt som en succesfuld serieiværksætter, men han har ikke glemt nederlagene.

På godt og ondt.

»Du bliver ikke klogere af at drikke champagne og spise jordbær, nærmere tværtimod. Og det er nok også derfor, at alle de store filosoffer, Nietzsche og Kierkegaard især, nærmest anbefaler, at man skal have noget modgang i sit liv,« siger han, og man er ikke i tvivl om, at han har læst og taget ved lære – også af de store filosoffer.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere