Del : SMS
Berlingske Business

Iværksætter forlader Silicon Valley til fordel for Danmark

21BUSToke-Kruse#2.jpg
Toke Kruse, ophavsmand til Billy, beholder stadig en forretning i USA, men vil fokusere på Danmark, hvor væksten er god. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen

Kombinationen af medvind i Danmark og modvind i USA får nu ophavsmanden bag det serverbaserede regnskabsprogram Billy til at fokusere på hjemlandet.

Artiklen fortsætter under annoncen

De næste par år bliver det altovervejende fokusområde Danmark. Sådan lyder det fra stifteren af det serverbaserede regnskabsprogram Billy, der nu vender hjem fra USAs vestkyst for at fokusere på den danske forretning.

Toke Kruse forklarer, at det ikke handler om, at Billy (der tidligere hed Billys Billing) trækker sig fra den store nation på den anden side af Atlanterhavet. Men en række faktorer gør alligevel, at virksomheden ser sig nødsaget til at prioritere anderledes og sparke den helt store internationale satsning til hjørne.

dvca

Én faktor er konsekvensen af en stærk dollar. Den har på den ene side udhulet indtægterne i kroner og på den anden side gjort det dyrt at lægge software-udviklingsopgaver i USA.

»Dollarkursen er, siden vi kom derover, steget med 25 procent, og det giver en omkostningsstigning. Samtidig er hele Silicon Valley i kraftig vækst, og det skaber samtidig et enormt lønpres. De bedste udvikleres lønninger stiger nærmest i takt med dollarkursen, så pludselig er det dobbelt så dyrt at have en udviklingsafdeling i USA, som det er i Danmark,« siger Toke Kruse og tilføjer:

»Det betyder, at det danske marked i dag er mere konkurrencedygtigt, når det kommer til IT-udviklere. De har hele tiden været dyre i USA, men de er på den anden side også dygtige. Vi har ikke kunnet bygge det, vi har i dag, uden de amerikanske udviklere, men set med de økonomiske øjne giver det mere mening at udvide den danske afdeling.«

Reklamekampagne gav pote

Virksomheden Billy har rundt regnet tre år på bagen, og det er Toke Kruse og Sebastian Seilund, der er ophavsmændene til konceptet. Produktet er et serverbaseret regnskabs- og faktureringssystem, som er målrettet de helt små virksomheder. I foråret gennemførte virksomheden en større reklamekampagne på TV 2, som skulle lokke kunder til. Og det gav nye kunder. Toke Kruse vil ikke oplyse hvor mange, men siger, at virksomheden har fået »tusindvis« af signups, altså registrerede brugere. Det løft i den danske forretning er også en del af forklaringen på fokusændringen, forklarer stifteren.

»Med TV-reklamekampagnen er det lykkedes for os at komme ud til en bredere målgruppe. I første omgang var det mest iværksættere, vi henvendte os til. Med kampagnen er vi kommet ud i flere nichebrancher og har eksempelvis fået flere håndværkere og frisører som kunder. De har typisk under ti ansatte, og den slags virksomheder er der mange af herhjemme, så dem satser vi på at få endnu flere af,« siger han.

Lidt for optimistiske

Det er netop i forbindelse med satsningen i Danmark, at Toke Kruse mener, at det alt andet lige giver mening at lægge kræfterne i virksomhedens hovedkvarter i det indre København – og ikke på den amerikanske vestkyst, i San Francisco.

»Fokus har sådan set hele tiden været Danmark – planen var at rulle USA ud sideløbende. Men vi har ikke sat en stor markedsføringskampagne i søen derovre, og så kommer væksten jo ikke bare af sig selv. Vi har måske været lidt optimistiske, når vi lancerede i to lande samtidig,« siger han og tilføjer:

»Vi beholder stadig en forretning i USA, men vi har nu valgt at fokusere mere på Danmark, hvor væksten er god. Udviklingen betyder, at vi har mere brug for både vores IT-direktør, Sebastian Seilund, og mig selv herhjemme.« Billy har ifølge stifteren i dag et fornuftigt cashflow, og når tallene for 2014 bliver gjort endeligt op, så venter han, at bundlinjen kan ende med et lille plus. Når det kommer til indeværende år, så betyder omfattende udgifter til TV-reklamer, at en positiv bundlinje er mere tvivlsom. Men det gør ikke så meget, siger Toke Kruse. Strategien handler stadig om ekspansion – og for første gang begynder den 32-årige iværksætter at tale om, at den kan komme til at gå hånd i hånd med en kapitalindsprøjtning.

»Det har hele tiden været planen, at vi ville have investorer ind på et tidspunkt, men timingen har skullet være den helt rigtige. Der har ikke været brug for penge udefra endnu, men nu kører det på produktsiden, og vi er klar til at skalere,« siger Billy-ophavsmanden og tilføjer:

»Vi har faktisk åbnet for, at investorerne igen kan ringe på døren. Nu siger vi ikke kategorisk nej. Årsagen er, at det selvsagt kommer til at kræve midler at skalere endnu mere. Jeg er allerede i kontakt med potentielle investorer og kan godt forestille mig, at der sker noget på den front i år – hvis vi altså finder den rette.«

gary

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Afkastene i Sampensions markedsrenteprodukt 3 i 1 Livspension har været ganske pæne og landede i 2016 på 8,4 % for en 45-årig kunde med moderat risiko. Dermed placerer Sampension sig foran mange konkurrenter på årets afkast.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen