Del : SMS
Berlingske Business

Idéudviling gav patent og 1,8 millioner kroner

claus skov
Spørgsmålet er, hvilket omfang projektet får. Hvis det bliver så stort, som det måske kan se ud til, kan vi nok ikke løfte det selv. Claus Skov, direktør Papiruld Danmark Foto:

En mindre virksomhed har fået tilført 1,8 mio. kr. til at løfte en nyudviklet fugemasse ud til verdens byggepladser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Virksomheden Papiruld Danmark dedikerede for over tre år siden en hel dag udelukkende til at udvikle nye produkter. Kontoret i Hillerød var for en kort bemærkning skiftet ud med Gilleleje Badehotel, hvor 16 medarbejdere idéudviklede en hel dag. Det har nu kastet to patenter af sig og et produkt, der netop er blevet støttet med 1,8 mio. kr. fra Realdania Fonden.

Papiruld Danmark producerer isoleringsmateriale ved at genbruge og behandle papir, hvilket er en gammel isoleringsteknik, der er brugt i eksempelvis USA.

Det produkt, der nu får støtte, og som virksomheden de seneste år har arbejdet med at gøre klar til markedet, er en ny type fugemasse baseret på det såkaldte papiruld.

Ifølge direktør Claus Skov er idéen skabt ud fra, at eksisterende fugemasse har en række udfordringer. Blandt andet er isoleringsevnen begrænset, så en del varme slipper ud rundt om vinduer og døre. Ideen ved en fugemasse baseret på papiruld er, at det skal isolere bedre, lyddæmpe mere og være lettere at arbejde med.

»Jeg tror, at der mange, der ikke ved, at der typisk er 100 meter fuger i et helt almindeligt hus. Derfor er det vigtigt, at fugemasse isolerer godt,« siger Claus Skov.

Muligvis med partnere

Virksomheden har i processen fået støtte fra både Væksthus Hovedstaden, Videnkupon-ordningen samt de danske ambassader i henholdsvis Stockholm og Hamburg, der har hjulpet med markedsanalyser i de pågældende lande. Målgruppen er professionelle brugere af fugemasse, og analyserne peger på, at potentialet er af en vis kaliber. Derfor kan opgaven vise sig at vokse sig ud af hænderne på virksomheden med 25 ansatte i Hillerød.

»Spørgsmålet er, hvilket omfang projektet får. Hvis det bliver så stort, som det måske kan se ud til, kan vi nok ikke løfte det selv,« siger Claus Skov og åbner dermed muligheden for at få eksterne partnere til at bringe den patenterede fugemasse ud på markedet.

»Der findes store aktører på det her marked, der måske vil være gode at arbejde samme med. Men vi har små to år tilbage af udviklingsarbejdet, så vi har tid til at finde ud af, hvad vi vil,« siger han.

Realdania Fonden har støttet Papiruld Danmark gennem projektet »Test din bæredygtige løsning«. Det er typisk virksomheder, der er relativt langt i produktudviklingen, men som mangler det sidste skub og modning.

»Det handler om at få afklaret, hvad produktet kan. En lang række test skal i sidste ende være med til at overtale bygherrerne om, at det her produkt er at foretrække frem for traditionelle produkter,« siger Lennie Clausen, der er projektleder i Realdania Fonden.

Realdanias fokus er at støtte projekter inden for byggeriet, der har en grad af bæredygtighed og sikrer grøn vækst. Lennie Clausen forklarer, at der er et særligt behov for at hjælpe byggeriets virksomheder med at modne nye produkter,

»Vi ser ofte, at virksomheder i byggeriet har gode idéer og løsninger. Men de får sjældent overført det til konkrete produkter til markedet. Det kan være svært for mindre virksomheder at finde pengene til at løfte et produkt alene, siger Lennie Clausen.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere