Del : SMS
Berlingske Business

Her er Kødbyens kreative kontorlandskab

09BUSsoho1.jpg
Overskrift
Kontorhotellet Soho i Kødbyen på Vesterbro er vokset uafbrudt siden etableringen i 2009. Indretningen er alt andet end kontorkedelig og bidrager med inspiration til de 160 virksomheder, der har til huse i fællesskabet. Foto: Mathias Bojesen
 

I kontorhotellerne Soho og Noho på Vesterbro forsøger man med akvariefisk, trofæhoveder og kunstfærdige mødelokaler at forene og inspirere iværksættere på tværs af brancher.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bøjet neon og et popkunst-inspireret vægmaleri viser vej til receptionen, der prydes af en levende plantemur. Baggrundsbelyste bogstaver byder sammen med receptionisterne velkommen bag træskranken, hvor tiger- og zebrastribede fisk svømmer rundt i et indbygget akvarium.

I kontorhotellet Soho i Kødbyen på Vesterbro er man meget langt fra en farveløs forestilling om et fælleskontor. Her vækkes sanserne i den grad til live af særprægede omgivelser.

De kreative islæt går igen alle steder. Pelsbeklædte læderstole, borde af badekar eller træstubbe, mødelokaler indrettet som jægerhytte eller undergrundstunnel, en tagterrasse beklædt med kunstgræs. Rundt på væggene hænger alskens arter af antilopehoveder, og på medejer Christian Wads eget kontor vidner en Gazelle-vækstpris fra Børsen om, at det ikke bare er for sjov eller syns skyld.

»Vi sætter kreativiteten i højsædet. Ikke sådan forstået, at man skal være en kreativ virksomhed for at komme ind, men vi har kælet for designet for at skabe nogle inspirerende miljøer, der kan lokke folk ud af hulen og samle dem i et fællesskab,« siger Christian Wad og tilføjer:

»Der er en social del i det, men vi tvinger ikke folk til at flette fingre. De kan åbne døren og netværke, hvis de har lyst. Eller lukke den, hvis de har travlt. Men jo mere vi blander virksomheder, jo mere oplever vi en synergi. Der sker noget krydsbestøvning, hvor folk inspirerer og laver forretning med hinanden.«

Kontorfællesskabet SOHO og iværksættercaféen NOHO

Kontinuerlig vækst

Og noget tyder på, at konceptet tiltrækker sig opmærksomhed. I de seneste fire regnskabsår har Soho haft kontinuerlig vækst. Så meget, at de ligesom en del af de iværksættervirksomheder, de huser, har udvidet sig siden begyndelsen i 2009.

Med løbende overtagelse af de fredede lokaler i Kødbyen har Soho bredt sig fra 4.000 til 6.800 kvadratmeter med 400 beboe-re fordelt på 160 virksomheder. Og et par husnumre væk blev gesjæften i begyndelsen af 2014 udvidet med lillebroren Noho, som foruden café og cocktailbar huser yderligere 150 kontorbeboere.

Da Christian Wad sammen med to partnere åbnede Soho, var der ellers ikke meget tiltro til projektet.

Inspirationen var kommet efter et tidligere forsøg på at skabe et ejendomsselskab i 2008. »Et relativt dårligt tidspunkt,« som Christian Wad beskriver det.

En af partnerne dengang gik konkurs, men Christian Wad og makkeren Casper Bak var blevet nogle erfaringer rigere. Og sammen med den nye tredjemand, Claus Mikkelsen, var de stadig overbevist om, at der fandtes et behov for andet end ensformige kontor-aflukker.

Kone og børn blev, med Christian Wads ord, nærmest pantsat i forsøget på at skrabe penge sammen. Banken troede ikke på ideen, så resten måtte de låne privat. Men med den første store kunde fulgte en underskov af tilflyttere, og siden er alle lån afbetalt.

Og selv om stifterne af Soho havde set et marked, er de alligevel overraskede over, hvor hurtigt pladserne blev besat, og hvor hurtigt lignende arbejdsfællesskaber siden er skudt op andre steder i hovedstaden.

»De her fælles iværksætterhuse er helt sikkert kommet for at blive. Og det gør ikke noget for vores forretning, at der bliver flere pladser, for jeg tror, at der kommer mindst lige så mange nye brugere til,« siger Christian Wad.

Han mener, at freelance- og konsulent-baseret arbejde med tiden vil fylde mere, og at der derfor vil være brug for samlingssteder, som Soho og Noho.

09BUSsoho5.jpg

Play og work

»Mine børn kommer ikke til at arbejde det samme sted i 20 år. Men at kunne spise fælles frokost i kantinen eller åbne kontordøren og få lidt menneskelig kontakt, tror jeg, at alle har behov for. Man bliver bims, hvis man kun sidder og stirrer ind i sin arbejdscomputer. Om det så er derhjemme eller i en toværelseslejlighed et eller andet sted,« siger han, mens han fra Soho fører an 140 meter hen over Flæsketorvet og åbner døren til Noho.

Her i cafeen i Nohos stueetage finder man nogle af stedets iværksættere i færd med et uformelt møde eller velfortjent pusterum. Et lyserødt neonskilt staver med svungne bogstaver ordet Play.

Går man op ad trappen, bydes man i stedet velkommen til deres kontorpladser af et blåt flouroscerende Work.

Men de legesyge omgivelser er bevaret. Tovværk, trævægge af paller fra Dansk Retursystem og et decideret hul i murværket, der fungerer som indgangsportal mellem nye og gamle lokaler.

Modsat i Soho er Nohos café ikke kun for beboerne, men åben for alle Kødbyens besøgende. Også når den om natten skifter ham til cocktailbar. På den måde håber folkene bag Soho og Noho at bidrage til det liv, der kendetegner bydelen og på sin vis har sat præg på stederne.

»Vesterbro er jo en finurlig sammenblanding af både kulturelite og det modsatte. Især i Kødbyen tiltrækker den mangfoldighed en kreativ klasse, men der skal være åbent for alle grupper,« siger Christian Wad, som ved siden af sin post i Soho og Noho er en af tre erhvervsdrivende formænd for lejerforeningen i Kødbyen. Han tilføjer:

»Ligesom i resten af Kødbyen er vores tanke at blande folk. De skal synes, her er behageligt at være og have lyst til at tale med sidemanden. Og selv om det kan være vemodigt for os, når en virksomhed flyver fra reden, betyder det også, at vi hele tiden får nyt liv og inspiration ind.«

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere