Del : SMS
Berlingske Business

Havets landmænd forudser væksteventyr

BM
Dansk havbrug har ligget i dødvande de sidste 20 år, mens branchen globalt set bare vokser og vokser. Foto:

Dansk havbrug har ligget i dødvande de sidste 20 år, mens branchen globalt set bare vokser og vokser. Den danske miljølovgivning har forhindret producenterne i at udvide eksplosivt, men ude i horisonten er der lempelser og drømme om stordrift på vej.

Artiklen fortsætter under annoncen

I starten af 1980erne producerede danskerne og nordmændene den samme mængde fisk i havbrug, hvor fisk som regnbueørreder og laks opdrættes i enorme anlæg ude på havet. Men så stak nordmændene af, mens udviklingen og Danmark gik i stå.

Frygten for miljømæssige konsekvenser har været en stor faktor i at sænke danske havbrugeres vækstdrømme, men nu er der håb i horisonten. Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri varsler med en ny akvakulturstrategi, der har potentiale til at få gang i den ellers hensygnende branche.

Og der er plads til forbedringer. Det bliver tydeligt, hvis man kaster blikket over Kattegat til Norge. Her satser den norske regering i stor stil på erhvervet og hev i 2011 omkring en million ton fisk op af landets mange havbrug, mens de omsatte for godt 26 milliarder kroner om året. I Danmark var omsætningen dengang blot 382 millioner kroner.

Se billedgalleri: Havets landmænd i aktion

Men det er ikke kun i Norge, erhvervet oplever fede tider, mens omsætningen stiger. Globalt set er havbrug verdens hurtigst voksende erhverv inden for fødevaresektoren, og produktionen har de sidste 20 år haft en vækst på godt otte procent om året. Men i Danmark har det altså stort set stået stille. Hos brancheforeningen Dansk Akvakultur har man længe raset over den danske miljølovgivning, som, man mener, har blokeret for et kæmpe vækstpotentiale ud for de danske kyster.

»Der er et kæmpe uudnyttet potentiale, som ikke er forløst på grund af en forkert forståelse af miljøreguleringen i Danmark og delvis også i EU, hvor man er alt for restriktiv,« siger Formand for Dansk Akvakultur, Karl Iver Dahl-Madsen, og tilføjer:

»I Norge er det en kæmpe industri, og jeg siger ikke, vi kunne være lige så store som Norge, men vi kunne godt følge med.«

Kommer der lempelser i miljølovgivningen, kunne de danske havbrug godt følge med, vurderer lektor Max Nielsen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Sektion for Miljø og Naturressourcer, ved KU. Ifølge ham har der i store træk ikke været nogen vækst i erhvervet i de sidste 20 år netop på grund af en restriktiv miljøpolitik.

»Havbrug er en sektor, hvor der er et kæmpe økonomisk potentiale, hvis man vil. Men der har været en regulering, så erhvervet overhovedet ikke kunne komme i vækst,« siger han og betegner det som et forsigtighedsprincip fra dansk miljølovgivnings side.

»Det er naturligvis helt legitimt at føre en restriktiv miljøpolitik for at opnå et bedre havmiljø. Det, der er problemet, er, at man forhindrer et ellers lovende erhverv med et stort økonomisk potentiale i at udvikle sig, samtidig med at landbaserede erhverv godt kan forurene og udvikle sig,« siger han.

I Dansk Akvakultur har man regnet lidt på mulighederne for erhvervet og mener, at havbrug i løbet af de kommende år vil kunne opbygge en produktion på 120.000 ton ørreder om året, hvis der bliver udpeget 40 lokaliteter i pæn afstand for landets kyster, hvor der er friskstrømmende vand, og hvor der kan placeres nye havbrugsanlæg uden at forstyrre anden aktivitet på havet.

15BUSMusholm.jpg

Det kan ifølge formanden give en årlig omsætning på rundt regnet 3,6 milliarder kroner, 1.200 arbejdspladser direkte i produktionen og 3.600 yderligere arbejdspladser i følgeindustrier som foder, forarbejdning og udstyr.

»Men vi har ikke fået lov til at vokse og udvide produktionen, selv om vi kan klare os uden statsstøtte,« siger Karl Iver Dahl-Madsen.

En rygende skorsten

Men det er ikke lige til at oprette eller udvide et havbrug, fortæller Mikkel Stage, der er fuldmægtig i Center for Fiskeri hos NaturErhvervstyrelsen. Der er stort fokus på reduktionen af kvælstofudledningen til vandmiljøet.

Derfor skal Miljøministeriet give en miljøtilladelse, ligesom når virksomheder ønsker at opføre en fabrik med en rygende skorsten. For større havbrug betyder større udledning af kvælstof i det lokale vandmiljø.

Ifølge ham oplever den danske natur allerede et stort pres med kvælstofudslip fra landbruget inde fra fastlandet, hvor sprøjtemidler via drænrør bliver ledt ud i havet. Derfor er man meget opmærksom på kvælstofudslippet fra de danske havbrugsanlæg, som kan få mængden i havet til at stige uhensigtsmæssigt.

Ny strategi i sigte

Trods den øgede miljøopmærksomhed er NaturErhvervstyrelsen ved at lægge sidste hånd på en ny akvakulturstrategi for dansk havbrug, der udarbejdes af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet.

I første omgang forventer man at sende strategien i offentlig høring i starten af næste måned og have en endelig køreplan klar i marts 2014. Når strategien ligger klar, forventes den i første omgang at åbne for cirka ti nye anlægszoner med mulighed for en øget produktion i de danske havbrug – fra nuværende 11.000 ton fisk om året til 22.000 ton fisk.

Det har længe været et ønske i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri at skabe bedre vilkår for en branche, hvor der ifølge ministeren ligger et vækstpotentiale.

»Jeg er enig i, at Danmark har et stort potentiale for at skabe mere vækst inden for akvakultur, end vi har haft hidtil. Jeg er meget imponeret over de pionerer, der går nye veje inden for fiskeopdræt,« siger fødevareminister Karen Hækkerup (S) og tilføjer:

»Jeg vil gerne understøtte dem, og derfor er vi ved at lave en ambitiøs strategi for at skabe vækst i akvakultur, uden at det ødelægger havmiljøet.«

Det vækker glæde i branchen

»Nu åbner staten forhåbentlig for havbrug ude på åbent vand uden for de kystnære vandplanzoner, hvor man endnu ikke skal regulere kvælstofudledningen. Det betyder, vi får en masse gode havzoner og rigeligt at se til med at opføre nye anlæg de næste par år,« siger Karl Iver Dahl-Madsen, men understreger, at han først tør glæde sig, når han ser de første godkendelser.

Selv om han betegner det som et gennembrud i diskussionen, så mener han, at man sagtens kunne have været mere ambitiøs med målsætningen. Han peger selv på, at branchen kan levere mellem 30.000 og 40.000 ton fisk inden 2020.

»Vi kan sagtens producere mere end det, men det er jo bare tal. For os er det bare vigtigt, vi får den nødvendige plads, så vi får mulighed for at investere,« siger han.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere