Del : SMS
Berlingske Business

Hård kamp om virksomhedssalg på online-børser

24busPix-VækstJohnnie Bloch.jpg
Johnnie Bloch Jensen (tv.) er udpeget til ny chef for Match-online efter Peter Dalkier, som har været med siden portalen blev stiftet i 1999. PR-foto

Amino er på vej med ny virksomhedsbørs, der skal håndtere store virksomhedshandler. Match-online er blevet overtaget af succesrig IT-entrepreneur, der vil opgradere platformen og skabe rum for nye aktiviteter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der bliver nu væsentligt skærpet konkurrence om at formidle virksomhedshandler over nettet.

Alle virksomhedsmæglere har i dag hjemmesider, hvor de præsenterer virksomheder, som er til salg.

Men virksomhederne benytter sig i stigende grad af portaler, hvor de, der sælger virksomheder, matches med købere. Især små og mellemstore virksomheder.

Begge de to dominerende »neutrale« portaler for virksomhedshandler i Danmark, iværksættersitet Aminos virksomhedsbørs og Match-online.dk, forbereder nye initiativer, der skal øge handlen med virksomheder over nettet og gøre markedet mere gennemskueligt.

Match-online.dk er oprettet i 1999 som en forening. Den bruges af mæglere, advokater og revisorer som kontaktbørs for køb og salg af små virksomheder. Portalen har fået ny hovedaktionær og adm. direktør, Johnnie Bloch Jensen, investor og iværksætter, 51 år. Han har store planer om at udvikle platformen.

Carsten steno

Klar til større handler

Amino, der i modsætning til Match-online henvender sig direkte til købere og sælgere, der kan lægge emner ud gratis, har planer om at opgradere sin virksomhedsbørs markant. Også større virksomhedshandler til en værdi af over 30 mio. kroner skal kunne faciliteres på den elektroniske virksomhedsbørs, der oprindelig var for iværksættere. Indtjeningen genereres via forskellige add-on-ydelser.

I de seneste godt 15 år er godt 1.500 virksomheder, primært med under 15 ansatte, blevet handlet via Match-online. De tilknyttede rådgivere betaler et abonnement for at lægge emner op. Andre kan lægge emner ud for en engangsgebyr på 3.100 kr.

Aminos virksomhedsbørs blev etaberet i 2007. I de seneste fire år er der blevet handlet 887 virksomheder via denne børs.

Crowdfunding og peer-to-peer lending

Match-online.dk har et netværk af banker, mæglere, revisorer, advokater og andre aktører, der i dag bistår virksomheder ved generations- og ejerskifte. Målsætningen med det nye Match-online er at gøre det nemmere for de små og mellemstore virksomheder at foretage generationsskifte eller få tilført ny kapital, siger Johnnie Bloch Jensen.

Rent praktisk sker fornyelsen ved, at Match­-online bliver et aktieselskab, hvor Johnnie Bloch Jensen har indskudt kapital sammen med en række øvrige investorer. I opstartsperioden arbejder han »gratis« for portalen. Foreningen Match-online, der har revisorer, advokater og virksomhedsmæglere som medlemmer, bliver mindretalsaktionær i det nye Match-online A/S. Johnnie Bloch Jensen afløser Peter Dalkier, der har været direktør og primus motor i Match-online siden starten.

15BUSMartin-Thorborg.jpg

Johnnie Bloch Jensen vil bl.a. gerne udvikle community-delen og skabe nye services til det netværk og interessefællesskab, der benytter Match-online.dk. Det kan være services som equity crowd funding, peer-to-peer lending eller et investor-link, der kan øge adgangen til kapital for de mindre virksomheder, forklarer Johnnie Bloch Jensen.

Han har med udgangspunkt i en karriere i IT-branchen etableret og solgt egne virksomheder for over 100 mio. kroner, bl.a. Tysk Telekom og Computershare. Disse salg blev startskuddet til hans nuværende virke som investor og medejer af en række virksomheder inden for bl.a. IT og forretningsservice.

Ny stor Amino-platform

Hos Amino, der er etableret af serieiværksætterne Martin Thorborg og Nicolai Frisch, har man også planer om at udvikle iværksætterplatformens virksomhedsbørs.

Niels Ryding Olsson, projektleder hos Amino, oplyser, at Aminos virksomhedsbørs skal udvikles til at kunne håndtere større handler.

»Den hidtidige måde at formidle virksomhedssalg på gennem mægler betragter vi som gammeldags. Mægleren er i vores optik en dinosaur, som får svært ved at overleve i den digitale verden. Her gælder det om at gøre virksomhedssalg gennemskuelige og nå ud til en bred kreds af købere og sælgere. Det er ambitionen med vores nye platform«, siger Niels Ryding Olsson.

pix-Borger.dk

I øjeblikket er Amino ved at gøre selskabets IT-platform robust nok til at kunne rumme de fornyelser, som skal introduceres på Aminos virksomhedsbørs.

Det drejer sig bl.a. om et avanceret værdisætningsmodul og nye services til købere og sælgere.

Mere aktivitet

Det er klart Niels Ryding Olssons indtryk, at der er kommet mere gang i virksomhedshandlerne på det seneste. Aminos virksomhedsbørs har traditionelt især tiltrukket sælgere af webshops og digitale forretningskoncepter, selv om der også er traditionelle virksomheder til salg på sitet plus mange virksomheder inden for restaurationsbranchen og services.

»Det er blevet lidt nemmere for de lidt mere erfarne forretningsfolk at låne penge og overtage en eksisterende webshop og gøre noget ud af den,« siger Niels Ryding Olsson.

Han understreger, at Aminos fornyede virksomhedsbørs fremdeles vil servicere de mindre iværksættere med digitale koncepter, som sætter deres forretninger til salg.

pix-Cecilia Bonefeld-Dahl

Den fornyede Amino-virksomhedsbørs skal dog også have flere faciliteter for køberne. Men grundprincippet: at Aminos børs ikke er for virksomhedsmæglere og rådgivere, fastholdes.

»Har man brug for advokater eller revisorer, formidler vi tilbud på deres ydelser, men vi satser på at gøre salgsprocessen meget mere gennemskuelig, så folk kan gennemføre ejerskifterne selv,« tilføjer Niels Ryding Olsson.

Den vej afstår Johnnie Bloch Jensen fra. »Mennesker handler med mennesker, og særligt når ejerens »pensionsordning« skal realiseres, kræver det stadig hands-on,« mener han.

Han vil i stedet aktivere mæglere, advokater, revisorer og andre rådgivere, så de benytter Match-online.dk noget mere.

pix-Mobildækning

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere