Del : SMS
Berlingske Business

Gå til optikeren og bliv testet for diabetes

RetinaLyze
RetinaLyze. Robert Birch og de to systemudviklere. Foto:

Et kamera og en algoritme. Mere skal der ikke til for at screene for diabetes. Startup-virksomheden RetinaLyze har sat en gammel Novo-teknologi i system og er klar til at teste alle Profil Optiks kunder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ser du et menneske dybt, virkelig dybt, i øjnene, er det muligt at afgøre, om vedkommende lider af diabetes. En række øjensygdomme er nemlig direkte relateret til sukkersyge, og screeningen er forholdsvis let af udføre.

Teknologien har eksisteret i mere end et årti, men der skulle en 65-årig forretningsmand og to unge softwareudviklere til at sætte metoden i system og bringe den ud på markedet. Konceptet hedder RetinaLyze, og det skal være med til at adressere det problem, at op mod 200.000 danskere lever med diabetes, der bare ikke er blevet opdaget. Noget Diabetesforeningen kalder »en større samfundsmæssig og økonomisk katastrofe«.

retinalyze

Men RetinaLyze-holdet, der har Robert Birch i initiativtager, mener at de har et koncept, der kan være med til at løse problemet: En screeningsmetode der ved hjælp af et kamera og en webapplikation, kan analysere øjets nethinde for symptomer på diabetes og en række følgesygdomme.

Historien om RetinaLyze starter helt tilbage i 1998. Screeningssystemet er egentlig udviklet med daværende Novo A/S som investor, og teknologien stod klar og blev patenteret i 2002. Dog blev den aldrig kommer­cialliseret og kom heller aldrig forbrugerne til nytte. Tiden var simpelthen ikke moden, mener Robert Birch.

»Det var en anden tid. Kamera­teknologien var meget dyrere, der fandtes ikke smartphones, og man var i det hele taget meget skeptisk over for, at et algoritmesystem skulle kunne lave en lægelig screening,« siger Robert Birch.

Patent via øjenlæge

I stedet blev patentet givet til en praktiserende øjenlæge, som siden da har screenet sine egne patienter. I 2012 talte Robert Birch med øjenlægen og fik fremvist udstyret.

»Jeg sagde til ham: Prøv lige at høre – diabetes er et kæmpe problem på verdensplan, hvis screeningen kan gøres så enkel, synes jeg da, det er noget, vi skal se nærmere på.«

Det krævede en gennemgribende opdatering at gøre den ti år gamle teknologi forretnings­dygtig, og Robert Birch teamede derfor op med to unge softwareudviklere.

»Jeg ringede til Aarhus Universitets IT-chef og sagde: Jeg skal bruge de to mest geniale IT-studerende, du har,« siger Robert Birch.

Ved siden af deres studier gennemgik Morten Møller og Ganesh Ram algoritmerne og redesignede dem som et onlineprogram, så man i dag bare skal have et login til virksomhedens hjemmeside for at kunne bruge systemet.

retinalyze

Herlev Hospital, Steno Diabetes Center og Københavns Universitet har godkendt RetinaLyze som en certificeret screeningsmetode, og i april måned i år indgik de et samarbejde med Profil Optik.

Udstyret er nu udbredt til alle kædens butikker, som tilbyder brillekunderne at blive screenet for diabetes, når de får foretaget en synstest. Viser billedanalysen tegn på små blødninger eller udvidelser på blod­karrene, kan det tyde på, at man har diabetisk retinopati, som er en følgesygdom af sukkersyge.

International efterspørgsel

RetinaLyze har været på markedet i halvandet år og er ved at udbrede teknologien til udlandet. I øjeblikket bliver RetinaLyzes udstyr testet på hospitaler i Mexico og Kina, og lignende testopsætninger er planlagt i Saudi Arabien og Kenya.

Særligt i tredjeverdenslande er diabetes et problem i eksplosiv vækst. Den generation, der vokser op nu, er født under u-lands­forhold, og deres kroppe er derfor ikke gearet til at leve et moderne storbyliv med fastfood og fri adgang til læskedrikke.

Robert Birch håber derfor på, at RetinaLyze både kan gøre en samfundsmæssig forskel på globalt plan og udvikle sig til en gunstig forretning inden for de næste fem år.

Eli

Lokale franchisetagere

RetinaLyze har på samme måde lokale franchisetagere i Frankrig, Østrig, Schweiz og Vietnam. De finansierer sig selv det første halve år, mens de undersøger deres respektive marked og får derefter del i provenuet.

I dag løber virksomheden rundt, men bærer også præg af at være nyopstartet. Der er ikke rigtigt noget substantielt at vise på regnskabssiden endnu, men den garvede forretningsmand er fortrøstningsfuld, og for ham kan opstarten ikke sammenlignes med noget, han tidligere har været en del af.

»Det har været en forrygende rejse, men også de to mest vanvittige år i mit liv. Jeg tror, at kombinationen af mig som erfaren iværksætter og de to unge udviklere har været afgørende. Hver gang, jeg kommer til dem med noget nyt, finder de den teknologiske løsning. Alt kan i virkeligheden lade sig gøre,« siger Robert Birch.

Novo

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere