Del : SMS
Berlingske Business

Fynsk fokus på fornyet vækst

29BUSBorgmester-Odense---An.jpg
Odenses borgmester, Anker Boye, ser lyst på fremtiden for både Fyn og Odense. Foto: Claus Fisker

Fyn har været igennem et årti med erhvervsmæssige omvæltninger. Tal fra revisionshuset EY viser dog, at øen er godt repræsenteret, når det kommer til antallet af virksomhedsmæssige vækstraketter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Engang forbandt mange givetvis Fyn med industri og skibsværfter. Derfor blev der også ringet med alarmklokkerne, da kæmpe­rederiet Lindø.

Den melding i kombination med den makroøkonomiske smalhals, som finanskrisen var årsag til, skabte selvsagt bekymring. Både da lukningen af Lindø blev varslet i 2009, og da skridtet blev taget i 2012. Heldigvis har det vist sig, at den værste frygt ser ud til at være uberettiget.

boye

Fyn har været igennem en erhvervsmæssig transformationsperiode, men det har ikke været ensbetydende med, at erhvervs­livet er blevet knust. Det fastslår flere aktører, og kigger man på de tørre tal fra revisions- og konsulenthuset EY, som det har indsamlet i forbindelse med sin vækstdyst Entrepreneur of the Year, er der umiddelbart heller ikke noget at bekymre sig over. Tværtimod.

For Fyn og de omkringliggende øer præsterer at levere lige under ti procent af det, som EY betegner som vækstvirksomheder. Det er ikke dårligt i en region, der huser lidt under ti procent af Danmarks befolkning. Adspurgt vurderer EYs direktør for vækst­dysten, partner og revisor Søren Smedegaard Hvid, da også, at øen klarer sig udmærket, når man ser på den gennem erhvervsbriller.

»Før kriseårene var den en industritung region, hvor det faktisk gik ret godt. Forudsætningerne har måske ændret sig lidt i dag, men i den nye verden ser Fyn faktisk ud til at vokse fint. Det virker, som om man har prioriteret på nogle felter og gerne vil ud over stepperne,« siger han og tilføjer:

»I forhold til antallet af indbyggere og virksomheder må Fyn siges at være rigtigt pænt repræsenteret.«

Aaa

Geografisk udfordring

Tallene, Søren Smedegaard Hvid henviser til, viser, at Fyn i årets optælling har kunnet levere 82 virksomheder, der lever op til kravene om bl.a. en vedvarende brutto­avancevækst på 15 procent og en medarbejderstab på over 20 personer. Tallet for Fyn udgør en stigning på 14 procent i forhold til året før.

Trods den fynske fremgang er udviklingen dog mindre end set på landsbasis. Danmark har i år kunnet levere 1.041 vækstvirksomheder til Entrepreneur of the Year-konkurrencen. Det er 28 procent flere end året før. Så den fynske fremgang matcher altså ikke landsgennemsnittet.

Spørger man Dansk Erhvervs markeds­direktør Søren Friis Larsen, vokser træerne da endnu heller ikke ind i himlen på øen, der forbinder de to store landsdele Sjælland og Jylland. Dens erhvervshistorie og geografiske placering udgør udfordringer for øen.

»Man kan lidt firkantet sige, at Fyn på nogle måder står midt i vadestedet. Nogle siger – lidt nedladende – at Fyn er det punkt på motorvejen, man er nødt til at køre over for at komme fra Jylland til Sjælland. Det er synd, at den holdning eksisterer. Det er jo en region, der har meget at byde på,« siger han og tilføjer:

»Man har f.eks. en stærk turisme- og oplevelsesøkonomi. Her sker der mange spændende ting. Men det er nok en branche, der har svært ved at komme op i en vækstsuperliga. Branchen er meget arbejdskraftintensiv. Du kan kun sælge et hotelværelse én gang per nat. Der er altså nogle begrænsninger for, hvad den sektor kan trække af vækst.«

29BUSCHINA-EDUCATION-CHILDR.jpg

Robotteknologi på vej

Når det er sagt, peger markedsdirektøren fra Dansk Erhverv også på, at man ikke skal se opgørelsen fra EY som en endelig facitliste. Der kan ligge et lag af særdeles interessante virksomheder lige under revisionshusets snit i nogle af de geografiske områder, som huser forskningsbaseret erhverv.

»De arbejder på nogle meget spændende ting flere steder på Fyn. Det er helt klart en region, man skal holde øje med. For eksempel når det kommer til deres visioner om robotteknologi. Og man skal ikke glemme, at de har Syddansk Universitet. Fyn kunne i realiteten godt klare sig betydeligt bedre, end de her tal indikerer,« siger Søren Friis Larsen.

Den holdning er EY-partner Søren Smedegaard Hvid enig i.

29BUSMorten-Hai-Hansen-og-M.jpg

»Fyn er interessant både inden for udviklingen af robotteknologi og IT. Det er måske ikke noget, man typisk forbinder med Fyn, men jeg oplever, at der sker noget spændende her. Virksomhederne i den branche er dog ikke nødvendigvis en del af dem, som er i vores konkurrence. De kan være for små endnu,« siger han og vender blikket mod det gamle værftsområde nord for Odense:

»Aktørerne gør noget for at udvikle øen. Se eksempelvis på det gamle Lindø-værft. Her ser man mange interessante initiativer. Det havde man nok ikke lige regnet med, da det blev lukket for et par år siden. Her er altså virksomheder med initiativ og en gejst, som imponerer.«

Søren Smedegaard Hvid peger i den forbindelse på, at Fyn og forskningsmiljøet på øen er med til at skubbe en udvikling i gang, som måske først bliver tydeligere et par år ude i fremtiden.

I dag er det fynske deltagerfelt i vækstdysten fyldt med ældre, mere etablerede virksomheder.

Men muligvis er en ny genereration ved at vokse sig stor, og når først den kommer i spil og bliver rollemodel for iværksætterne, kan det komme til at gå stærkt på øen i midten af Danmark.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere