Del : SMS
Berlingske Business

Finanslovsgyser om iværksætter-undervisning

Pix-tlp
Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) forsikrer om, at han vil finde midler i finansloven til, at undervisning i iværksætteri ikke bliver en saga blot. Foto:

Det har vakt opsigt, at Fonden for Entreprenørskab er skrevet ud af regeringens finanslovsforslag. Erhvervs- og vækstministeren forsikrer dog nu om, at han skaffer midlerne til at videreføre fondens iværksætter-undervisning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den forgangne uge har budt på nogle neglebidende dage for Fonden for Entreprenørskab. Fonden har årligt modtaget omtrent 20 millioner støttekroner fra staten, men tirsdagens offentliggørelse af regeringens finanslovforslag viste, at der denne gang var noteret et rundt nul ud for fondens navn i finanslovsforslaget.

Fonden er primus motor i arbejdet med at undervise børn og unge i iværksætteri, og selv om Venstre-regeringen igen og igen har pointeret, at finansloven bliver en stram en af slagsen, så vakte det opsigt og undren, at netop denne postering var fjernet helt.

Nu ser det dog ud til, at regeringen alligevel er parat til at forsøge rejse et endnu ukendt millionbeløb til Fonden for Entreprenørskabs arbejde. Fonden har mistet sin fasttømrede, navngivne post på finansloven, men erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen forventer at kunne hente pengene andetsteds.

»Fonden for Entreprenørskab er ikke blevet glemt i forbindelse med regeringens finanslovsforslag. Midlerne til fonden vil blive prioriteret i forhandlingerne om forskningsreserven, som netop bliver indledt nu,« siger han i en skriftlig kommentar til Berlingske og tilføjer:

»Regeringen er meget optaget af, at vi sikrer gode betingelser for den næste generation af iværksættere og lægger vægt på, at den private interesse for Fonden for Entreprenørskab har været stigende.«

Den melding vækker selvsagt begejstring hos fondens administrerende direktør Christian Vintergaard, selv om han understreger, at han endnu ikke har fået noget håndfast og konkret at vide endnu.

»Vi er selvfølgelig glade for at høre, at regeringen vil prioritere unge mennesker, iværksætteri og fondens arbejde. Vi ser frem til at se, hvad regeringen og partierne bliver enige om med hensyn til niveauet for finansieringen, så vi kan vurdere, i hvilken styrke vi kan fortsætte vores arbejde,« siger han.

iværksætter

I den hektiske uges løb har han oplevet, at han ikke stod alene med sin undren over finanslovsforslaget.

»Det har været en nervepirrende uge for fonden og vores medarbejdere. Men vi har også fået en hel del reaktioner fra uddannelser, der bruger vores materiale, og jeg ved, at de også har henvendt sig til Christiansborg. Også erhvervslivet har reageret, da de syntes, det var en uheldig prioritering,« siger han.

En af dem, der var ved at få kaffen galt i halsen, da det gik op for ham, at Fonden for Entreprenørskab så ud til at miste sin statsstøtte, var formanden for Dansk Iværksætter Forening, Christian Walther Øyrabø. Han er generelt fortaler for, at der bliver ryddet godt og grundigt op i det danske erhvervsstøtte-system, og er normalt ikke bange for at sige, at der er programmer, som helt kan undværes.

Men lige når det kommer til at oplære de kommende generationer i iværksætteriets muligheder, så mener han, at det offentlige system bruger kræfter på noget, der er meget vigtigt, og som der er behov for.

Folkeskole

»Det havde været katastrofalt og meget kortsigtet at spare lige netop der. Det er vigtigt, at fonden er på den her finanslov, selv om det er på en anden post. Vi appellerer i den forbindelse til, at man ikke bruger det som undskyldning til at spare et par millioner. Det kan ikke betale sig,« siger han.

Den holdning er forankret i flere ting. Én er, at undervisning i iværksætteri er noget af det, som Christian Walther Øyrabø igen og igen hører, der er efterspørgsel efter. Og det fra alle aktører - og fra både voksne og unge.

Alle kan så at sige se fidusen og værdien i at gøre børn og unge opmærksomme på mulighederne i selv at skabe virksomhed. Både for de unge selv - og for det omkringliggende samfund, der skal høste fortjenesterne af nye, innovative virksomheder.

»Undervisning i iværksættei er i mine øjne en af de hellige ting, vi ikke skal skære ned på. Det er vigtigt at opdrage børn fra de er små til at se, at der er et reelt alternativ til lønmodtagerlivet, og til at man selv kan forme og gentænke ens arbejdsliv,« siger han og tilføjer:

»Jeg kan huske bogen »Hvad kan du blive?« fra min barndom. Man kunne blive dyrlæge, man kunne blive slagter osv. Men man blev ikke præsenteret for ideen om, at man kunne blive iværksætter, og det er den idé, vi skal have plantet. Det skal ind tidligt, det skal ind med modermælken. Og vi kan se, at det virker.«

Fonden for Entreprenørskab har siden etableringen i 2010 arbejdet på at få gjort børn og unge opmærksomme på, at der er en anden levevej end at være lønmodtager. Det på mange måder og på flere niveauer - fra folkeskole til videregående uddannelse.

Folkeskolereformen betød, at det blev fastslået, at iværksætteri fremover skulle ind i undervisningen. Det er Fonden for Entreprenørskab, der udformer det undervisningsmateriale, der bliver brugt i undervisningen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere