Del : SMS
Berlingske Business

Erhvervslivet slås om forskningsmilliarder

Regeringen har i løbet af efteråret modtaget hård kritik for fordelingen af de offentlige forskningsmilliarder. Men nu melder flere tunge erhvervsfolk sig i debatten på regeringens side. Uenighederne handler om et forskningsbudget på over 20 mia. kr. årligt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dansk erhvervsliv er dybt splittet i forbindelse med, hvordan vi får mest ud af de mange forskningsmilliarder, som staten og andre offentlige myndigheder hvert år uddeler til universiteter, innovationsordninger og forskningsråd.

Siden regeringen fremlagde sit finanslovsforslag i slutningen af august, har dele af erhvervslivet været fremme med skarp kritik af den høje prioritering af universiteternes frie basismidler på bekostning af flere erhvervsrettede støtteordninger. Men nu står flere erhvervsfolk frem med en støtte til regeringens linje.

»Jeg synes, at regeringen har fundet balancen. Forskningsmidlerne bliver overordnet fordelt fornuftigt. Hvis det seneste årtis overordnede trend med mere strategisk forskning fortsatte, ville det svinge for meget i den retning,« siger forskningsdirektør i Novo Nordisk Mads Krogsgaard Thomsen.

Omtrent samme melding kommer fra Novozymes, Microsoft og erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, der alle mener, at store frie basisbevillinger, som landets universiteter i høj grad selv kan råde over, er grundlaget for øget langsigtet vækst.

På den anden side står Danmarks største erhvervsorganisation, DI, samt en lang række industrivirksomheder og mindre højteknologiske virksomheder. Her har mange stor gavn af den erhvervsrettede, strategiske forskning og de forskellige innovationsordninger, der støtter projekter med et kommercielt sigte.

Kritikerne har de seneste måneder især rystet på hovedet over, at finansloven skærer markant i budgettet for Højteknologifonden, der bl.a. har til formål at bygge bro mellem virksomheder og universiteter. Men kritikken stikker dybere og handler dels om manglende prioritering af de målrettede støtteordninger, dels om hvorvidt universiteternes midler skal styres med hårdere hånd.

Markedsincitament ind i forskning

»Det skal vendes om. Virksomhederne, der oftest er bedst til at se de kommercielle muligheder, bør kunne foreslå konkrete forskningsprodukter, som universiteterne derefter kan byde ind på for at få flere midler. Markedsincitamentet skal ind i vores forskning,« siger direktøren for innovation i DONG Energy, Charles Nielsen.

Utilfredsheden handler bl.a. om, at der med årets finanslov blev skåret i bevillingerne til både Højteknologifonden, Rådet for Teknologi og Innovation samt Det Strategiske Forskningsråd. Det er målrettede puljer, der fokuserer på forskning med et kommercielt sigte.

Til gengæld lykkedes det regeringen at fastholde det historisk høje niveau for universiteternes basismidler på knap 8,4 mia. kr. Siden 2007 er basismidlerne steget med 1,8 mia. kr., og i Dansk Erhverv har man anerkendende ord til regeringens prioritering.

»Når universiteterne samlet får flere frie midler, bliver der også brugt mere på uddannelserne. De strategiske midler er derimod bundet til mere snævre interesser, der ikke smitter af på uddannelserne,« siger forskningspolitisk chef Jannik Schack Linnemann.

Den bagvedliggende forklaring er i høj grad, at Dansk Erhvervs medlemmer ikke får så meget gavn af den strategiske forskning som medlemmerne af f.eks. DI. Dansk Erhverv ønsker først og fremmest bedre kandidater fra universiteterne, og derfor bydes det store fokus på universiteterne hjertelig velkommen.

Samtidig fremhæver både Novo Nordisk, Novozomes og Microsoft, at der ofte udspringer uforudsigelige værdiskabende opdagelser af den frie forskning.

Sådan var det blandt andet, da Novo Nordisk opstod for snart 90 år siden. Her var det den danske grundforsker August Krogh, der forskede blandt andet i lungernes kredsløb, men endte med at få eksklusive rettigheder til fremstilling af insulin i Skandinavien.

»Det var stærk grundforskning, der muliggjorde Novo Nordisk,« siger forskningsdirektør Mads Krogsgaard Thomsen.

Innovationsstrategi

De fleste tilhængere af regeringens linje understreger dog, at de er modstandere af beskæringen af Højteknologifondens budget. Men det er et enkeltstående punkt, der ikke overskygger den generelle tilfredshed med forskningspolitikken, lyder meldingen.

Minister for forskning, innovation og videregående uddannelser Morten Østergaard (R) glæder sig over, at tilhængerne af regeringens forskningspolitik nu melder sig på banen i den offentlige debat.

»Jeg glæder mig over, at mange virksomheder også ser mulighederne i stærk grundforskning og et styrket samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv. Pengene behøver ikke at komme ind over en statslig pulje for at bidrage til vækst,« siger Morten Østergaard.

Han fastslår dog samtidig, at samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv stadig ikke er godt nok.

»Vi har med finansloven givet universiteterne treårige bevillinger, og det øger i sig selv muligheden for at indgå større samarbejds­aftaler med erhvervslivet. Men vi vil gøre langt mere for at styrke samarbejdet, når vi om kort tid lancerer en innovationsstrategi,« siger Morten Østergaard.

Regeringen håber at kunne fremlægge en samlet innovationsstrategi inden jul.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere