Del : SMS
Berlingske Business

En halv milliard afsat til at opfinde fremtidens velfærdspersonale

RB PLUS Priskrig får hug efter hjemmepleje-konkurs Priskrig få
Med100.000 flere københavnere frem mod 2020 skal Københavns Kommune ifølge egne beregninger bruge 853 millioner kroner ekstra på velfærd blot for at opretholde det nuværende serviceniveau. Løsningen vil de nu opfinde sig til. Foto:

Københavns politikere har afsat 452 millioner kroner til udvikling af ny velfærdsteknologi, så kommunens befolkning også i fremtiden kan blive serviceret – af IT-systemer og intelligente møbler.

Artiklen fortsætter under annoncen

Københavns Kommune vil opfinde sig ud af de økonomiske hovedpiner med at opretholde niveauet for velfærdsydelser. Der er netop afsat knap en halv milliard kroner til udvikling af ny velfærdsteknologi, og der er dermed lagt op til noget af en samarbejdsøvelse mellem kommunen og de private udviklere.

Incura

Det er slut med at ringe efter Københavns Brandvæsen for at få hjælp, når en borger er faldet. Med en oppustelig pude kan hjemme­plejens medarbejdere nemlig selv hjælpe borgeren op. Ud over puden skal der to assistenter til at støtte den faldne, men ifølge fagbladet FOA spares regningen på 2.000 kroner til brandvæsnet, hver gang puden bruges.

Tvingende nødvendigt

Løftepuden er blot et eksempel på, hvordan simple men omkostningstunge øvelser kan optimeres ved hjælp af velfærdsteknologi. Og det er tvingende nødvendigt at gentænke den dyrebare velfærd.

Incura

For med 100.000 flere københavnere frem mod 2020 skal Københavns Kommune ifølge egne beregninger bruge 853 millioner kroner ekstra på velfærd blot for at opretholde det nuværende serviceniveau. Derfor er der i forbindelse med budgetforhandlingerne i september afsat 442 millioner kroner i 2016-2017 til en investeringspulje og ti millioner kroner i 2016 til en innovationspulje. Pengene er øremærket til at udvikle og implementere velfærdsteknologi.

»Vi gør det, fordi det er en nødvendighed for kommunen. Vi er i en tid med knappe ressourcer for velfærden, og selv om vi er en by i vækst, får vi ikke lov til at udvide vores drift. Derfor investerer vi i at beholde velfærden for færre penge,« siger Københavns Kommunes overborgsmester, Frank Jensen.

Løsningen skal kunne tjenes hjem

Det er kommunens forvaltninger, der sammen med relevante virksomheder kan søge midler til at udvikle konkrete projekter inden for alt fra sundhed til trafikstyring.

ISRAEL-SOCIETY/

Dog er det et krav, at investeringerne skal kunne tjene sig selv hjem i løbet af tre til seks år. Pengene er endnu ikke fordelt, men de velfærdsløsninger, som Københavns Kommune vil satse på i fremtiden, er for eksempel madrasser, der selv vender den handicappede i sengen om natten. Elektroniske nøgler der giver hjemmeplejen hurtigere adgang til borgernes hjem. Vasketoiletter til ældre og energistyring af kommunens bygninger.

»Jeg har en forventning om, at det her ikke er den eneste gang, vi kommer til at sætte penge af til en investeringspulje for at bevare vores velfærd. Det her med at effektivisere i kommunen er ved at være et overstået kapitel, så nu er vi nødt til også at tænke i, hvordan vi kan gøre ting smartere på en helt ny måde,« siger Frank Jensen.

Ifølge tal fra Rambøll er det især inden for sundhed og omsorg, at velfærdsteknologien er rentabel. Men økonomien er blot én faktor, forklarer afdelingsleder i Sundhedsforvaltningen, Ian Røpke.

»Teknologierne skal ofte hjælpe borgerne i nogle ret kritiske eller intime situationer. Derfor er det vigtigt, at det er teknologier, der er gennemtestet, og som virker hver gang,« siger Ian Røpke.

RB PLUS Ældre mærker den kommunale sparekniv

Men markedet for velfærdsteknologi er kompliceret og kræver ofte stor tålmodighed og samarbejdsvilje både fra kommune og iværksætter, forklarer projektchef for Væksthus Hovedstaden, Gunhild Sander Garsdal.

»Løsningerne skal både fungere for borgeren, for plejepersonalet og administrationen i hele organisationen. Dem, der lykkes, er derfor dem, der har øje for at tilgodese alle parter og arbejde sig ind i, hvad det er for en hverdag, de forskellige aktører har,« siger Gundhild Sander Garsdal og understreger dog, at vi i Danmark er særligt dygtige netop til at udvikle produkter gennem test.

Drøm om eksport af løsninger

»Vi har en kultur af tillid, hvor vi ikke er bange for at gå i dialog. Plejehjemspersonalet er ikke i samme udstrækning som andre steder nervøse for, hvad chefen tænker, hvis jeg nu taler med dem om min arbejdsgang,« siger Gunhild Sander Garsdal.

Det er da også overborgmesterens håb, at investeringen i velfærdsteknologi ikke blot kommer den københavnske velfærd til gode.

»Problemstillingen med flere borgere og færre penge er en global trend. Alle byer kommer til at skulle tage nye teknologier i brug, og vi har derfor et håb om at kunne eksportere de danske velfærdsteknologier, ligesom vi har gjort på det grønne område,« siger Frank Jensen.

14BUSmedicinhusker.jpg

Den optimisme deler Gundhild Sander Garsdal.

»Den situation, vi befinder os i lige nu, svarer lidt til at stå tilbage i begyndelsen af 1970erne og sige, at Danmark skal være førende på grøn energi. Så går man i gang med at investere i eksempelvis vindmøller, fordi man tror på, at det er et fremtidigt vækstmarked. Det er det samme, vi nu står over for på sundhedsområdet. Vi tror på, at det er et fremtidigt vækstmarked – og vi vil være en del af det,« siger Gunhild Sander Garsdal.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere