Del : SMS
Berlingske Business

Disrupt dig selv eller dø. Fremtiden tilhører de eksponentielle organisationer!

SPAIN-UBER/
Overskrift
Uber har på 7-8 år har opnået en markedsværdi på utrolige 40 milliarder dollars. Foto:
 

Ny bog går sin sejrsgang verden over og udfordrer den måde, som virksomheder organiserer sig på. For det handler om noget helt afgørende: Lær at overleve i en verden, hvor 40 procent af verdens største virksomheder vil dø.

Artiklen fortsætter under annoncen

Inden for de næste ti år vil 40% af verdens største virksomheder lave en Kodak og afgå ved døden. De vil have tabt kampen om markedsandelene til en flok startups, der med kun ganske få år på bagen vil have skaleret til markedsdominans i et hidtil uhørt tempo. Det viser analyser, som forfatterne bag bestselleren ”Eksponentielle organisationer” har gennemført og indsamlet. Bogen, der pt. går sin sejrsgang verden over og udfordrer den måde som virksomheder organiserer sig på, udkommer på dansk den 10. juni.

Udviklingen er eksponentiel

Eksponentiel udvikling kan måske lettest beskrives via Moores lov, der viser, at computerkraften fordobles ca. hver 18. måned. De gode gamle modems er eksempler på denne udvikling: Fra 128 Kbit til 256, 512, 1024, 2048 Kbit, osv. Men udviklingen gælder ikke kun mikrochips. En af forfatternes hovedpointer er, at den eksponentielle udvikling sker inden for alle teknologier, når de bliver informationsbaserede. Det vil sige robotteknologi, kunstig intelligens, sensorer, 3D print, sågar biologi – det man kalder syntetisk biologi. I  skrivende stund kan man allerede kode DNA på Commodore 64 niveau!

20BUSrain2.jpg

Når teknologien udvikler sig eksponentiel, så kan virksomhederne ikke længere arbejde linæert. Og de nye virksomheders evner til at arbejde efter det eksponentielle paradigme er netop årsagen til, at vi ser eksempler som Airbnb, der blive verdens største udbyder af overnatninger på bare 5 år – uden at eje et eneste hotelværelse vel at mærke – eller Uber, der på 7-8 år har opnået en markedsværdi på utrolige 40 milliarder dollars og er i færd med at disrupte taxabranchen over hele verden. Det går lidt langsommere her i Danmark, men det er nok en stakket frist. De danske virksomheder er også så småt begyndt at komme efter det. Universal Robots og E-conomic er for eksempel lige solgt for et par milliarder.

Eksponentielle organisationers kendetegn

Forfatterne bag ”Eksponentielle organisationer” har identificeret 11 kendetegn ved de eksponentielt voksende virksomheder. Udgivelsen af bogen på dansk sker i forbindelse med en heldagsworkshop hos Ingeniørforeningen med Hovedforfatteren Salim Ismail, der er medstifter af Singularity University, en af verdens førende tænketanke inden for eksponentiel teknologi i Silicon Valley.

innovation

Vigtigst af alt, viser deres analyser, er det at have et Massivt Transformativt Formål, dvs. at have et større formål med sin virksomhed end bare at sælge dippedutter og tjene penge. Onlineskosælger Zappos’ MTF er f.eks. ”Delivering Happiness”. Pointen er, at der er rimelig stor forskel på, om man står op om morgenen for at sælge sko eller gøre andre mennesker lykkelige. Et MTF skaber større arbejdsglæde og det kan ses på bundlinien.

Derudover handler det om at være så lean og agil som muligt i den accellererende verden, som moderne virksomheder lever i. Det gør man ved at leje frem for at eje, skabe community og engagement omkring sit produkt og udvikle unikke algoritmer til at skræddersy kundeoplevelsen. Endelig har man brug for værktøjer til at skabe orden i al den tilsyneladende kaos. Det gør man via interfaces udadtil mod kunderne og dashboards indadtil for at holde styr på data, eksperimentere ud fra lean startup filosofien, bruge sociale teknologier og skabe autonomi i sin organisation, så medarbejderne har magten til selv at træffe beslutninger. Honorerer man bare 3-4 af de nævnte karakteristika, så viser analyserne, at man har forudsætningerne for at blive en eksponentiel organisation – eller en ExO, som de også kaldes.

30BUSLangenaes-bageri-aabne.jpg

De store virksomheder får det svært

Den gode nyhed er, at de fleste startups nærmest er født ExO’er. Det er straks værre, hvis man er en stor eller mellemstor virksomhed. Skal større virksomheder have en chance i fremtiden, så skal de disrupte sig selv ved at lave innovation ”på kanten” af organisationen. Det vil sige, at de skal finde de bedst egnede folk til at udvikle nye produkter eller markeder, uden at kerneorganisationen er involveret. For kerneorganisationens naturlige reaktion vil være at slå initiativet ihjel – ligesom immunforsvaret, der forsøger at slå en virus ned.

Hos Google har de GoogleX til netop den slags. Danske Bank herhjemme har gang i et lignende initiativ og selv DSB har lige meldt ud at de starter et nyt innovationsprojekt, hvor – indtil videre – to medarbejdere skal udvikle nye IT-produkter, uden om de normale arbejdsgange. Andre tilgange er, at virksomheder skaber eller deltager i inkubatorer, hvor de bliver en del at et udviklingsforløb for helt nye virksomheder. Her arbejder de tæt sammen med de nye startups i håbet om at købe eller lave partnerskaber med dem, der udvikler sig positivt. Herhjemme er Startupbootcamp, hvor bl.a. Egmont er sponsor, og thinkubator der har Saxo.com og Call me som partnere, eksempler på dette.

Særligt de mellemstore virksomheder får det svært i fremtiden, da de både mangler de små startups agilitet og de store organisationers ressourcer. Men der er ingen vej uden om, siger forfatterne. Enten disrupter man sig selv eller også vil man dø, for fremtiden tilhører de eksponentielle organisationer.

Denne artikel er oprindelig bragt på IDA Universe.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere