Berlingske Business
LIVE
18:01 På gensyn i morgen

Den danske cykelproduktion er punkteret

BM
Hans Fogt, der er administrerende direktør for Larry Vs. Harry, med sin Bullitt, der appellerer til de gadesmarte i store dele af verden. Foto:

Den hjemlige produktion af cykler er faldet drastisk. Faktisk er det tæt på, at cyklen ikke produceres herhjemme på trods af, at danskerne bruger stadig flere penge på cykler.

Cykelhandelen i Danmark går fornuftigt. Vi bruger flere penge på cykler, end vi har gjort i flere år, og når man taler med professionelle i cykelbranchen, er tendensen, at cyklen bliver en stadig mere indgroet del af kundernes identitet. Cyklen er en del af danskerne.

Dette til trods er produktionen af cykler her til lands mere eller mindre lukket ned i de senere år. Tal fra organisationen Danske Cykelhandlere viser, at hvor der blev produceret godt 105.000 cykler i Danmark i 2007, blev der kun produceret godt 2.800 cykler i 2012 af cykelvirksomheder med ti ansatte eller flere.

BM

I perioden 2010-12 brugte danskerne ellers i gennemsnit 135 kroner mere på cykler pr. husstand end i perioden 2007-09.

Det kan synes at være et paradoks, men cykelbranchen kæmper med de samme udfordringer som mange andre brancher. Det er mere lønsomt at producere cyklerne i udlandet, og derfor er produktionen rykket ud af landet, lyder forklaringen.

Kildemoes udflagede produktionen

Et af mærkerne er Kildemoes, der fra 2009 til oktober 2010 producerede 90.000 cykler, inden virksomheden opgav produktionen i Danmark for at flytte den til udlandet.

»Årsagen var, at det simpelthen ikke var lønsomt at køre produktionen i Danmark længere. Der var flere faktorer. Dels stod vi over for at skulle investere i et helt nyt maleranlæg, der kostede et tocifret millionbeløb at installere. Samtidig er omkostningerne ved at producere herhjemme høje,« siger Flemming Chrone Rasmussen, administrerende direktør Børge Kildemoes Cykelfabrik A/S.

Kildemoes er ejet af den svenske koncern Cycleurope, der på kontinentalt plan sælger 1,6 millioner cykler om året. Produktionen af cyklerne, der spænder over en række kendte mærker, foregår på koncernens fabrikker i Italien, Frankrig, Sverige og Asien.

Produktionen af Kildemoes foregår derfor også i disse lande, og ifølge Flemming Chrone Rasmussen betød udsigterne til store millioninvesteringer i produktions­apparatet i Danmark, at ejerne fandt det hensigtsmæssigt at flytte fabrikationen af det klassiske cykelmærke ind under samme tag som resten af koncernens aktiviteter.

Det foregår i Asien

»Alle andre mærker herhjemme produceres også først og fremmest i udlandet. Primært i Asien. Det er jo blevet billigere at producere der end i Europa. Det samme gælder for cykelbranchen som for alle andre brancher,« siger Flemming Chrone Rasmussen og peger på lønomkostninger og miljøkrav, som er mere lempelige end herhjemme.

Det samme gælder til dels også for selskabet bag Winther-cyklerne, der i dag udelukkende har cykler til børn, institutioner og ladcykler i sin produktportefølje.

For seks år siden frasolgte selskabet bag A. Winther A/S rettighederne til sine tohjulede cykler til cykelgrossisten H.F. Christiansen, der som ejer af en række selskaber er den største spiller på den danske cykelbane. Før blev der produceret 30.000 tohjulede Winther-cykler på landsplan, men den produktion er også blevet skubbet til udlandet.

Henrik Lunn Christiansen, ansvarlig for økonomi og eksport i H.F. Christiansen, der distribuerer cykler til forhandlerne, forklarer, at de danske mærker, som selskabet råder over, stort set udelukkende produceres i Taiwan og Thailand. Det gælder altså Winther, men også mærker som Avenue og Principia.

Han peger på samme forklaring som Kildemoes. Lønsomheden er typisk højere ved at producere i Asien.

»Lønforholdene i Asien er dog begyndt at blive dyrere sammenlignet med eksempelvis Østeuropa, der er blevet mere konkurrencedygtig. Grunden til, at vi fastholder produktionen et sted som Taiwan, skyldes derfor i lige så høj grad de gode produktionsforhold, og at kvaliteten i produktionen er i top,« siger Henrik Lunn Christiansen, som fortæller, at der er en generel tendens til, at cykelvirksomheder begynder at trække produktionen tilbage mod Europa. Fortrinsvis Østeuropa og Tyrkiet – en overvejelse H.F. Christiansen selv går med.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen