Berlingske Business
LIVE
16:14 Michigan-indekset overrasker positivt

De er ikke blevet studenter endnu, men de kan vinde iværksætterkonkurrencer

Det blev nattelivs appen, Cirkl, udviklet af Camilla Hermann, Ida Mortensen, Rosanna Hjort, Kristin Nielsen og Laura Clausen fra Frederiksborg Gymnasium, der vandt European Business Games 2017.
Det blev nattelivs appen, Cirkl, udviklet af Camilla Hermann, Ida Mortensen, Rosanna Hjort, Kristin Nielsen og Laura Clausen fra Frederiksborg Gymnasium, der vandt European Business Games 2017. Foto:

Det var de helt unge iværksættere, der dystede i at blive årets iværksætter hos European Business Games 2017. Og de var fulde af ideer.

De smukke unge mennesker venter intet forsømt forår. Der er ikke så meget glitter, flash-bang og millioninvesteringer i ryggen til den her iværksætterkonkurrence. For det er de helt unge, der er samlet til European Business Games 2017. En iværksætterkonkurrence, hvor danske gymnasieelever dyster mod hinanden.

Ikke desto mindre har de massevis af ideer, som dommerpanelet skal bedømme. Og en af dommerne er Tiger-stifteren Lennard Lajboschitz.

»Det er inspirerende og sjovt og dejligt at være sammen med unge mennesker, der er kejtede og ikke er bundet op i alle mulige dogmer, som vi voksne er. Den der vanetænkning er der ikke. De er simpelthen for unge. De stiller sig frem og siger »her er jeg« uden at være traditionelle. Så det kan ikke undgå at blive originalt.«

02BUSPix-side-7-Tvede-og-Ma.jpg

Det originale findes i ideer som blandt andet gruppen fra Risskov Gymnasium står for. Benjamin Skovbo og Nicolai Bøje begge 18 år vågnede efter en bytur, hvor sidstnævnte havde lånt en sofa ved førstnævnte. Nicolai Bøje ville låne en stikkontakt til sin telefonoplader i køkkenet, men den var optaget. Pludselig fik de ideen om en stikkontakt, de kalder 5Socket, der ved et tryk kan skubbes ud af væggen. Når den er skubbet ud, har man i stedet for én indgang fem. På den måde undgår man fyldende forlængerledninger.

»Først og fremmest er det jo en skoleopgave, så vi blev jo nødt til at finde på et eller andet,« fortæller de to drenge. Men hverken Bøje eller Benjamin er særligt tilfredse med at følge faste skemaer. De vil selv bestemme, hvilket går igen blandt de unge. Aarhus-gruppen fik en tredjeplads.

29BUSPIX-CHRISTOPHER-HEILMA.jpg

Hele konkurrencen er organiseret af Foreningen af lærere i erhvervsøkonomi. Det er for STX-elever i hovedsageligt anden og tredje G, som har erhvervsøkonomi. Det er skemalagt iværksætteri, hvor over 2000 elever har deltaget, og i dag er der kun otte hold tilbage. Mens Foreningen af lærere i erhvervsøkonomi har organiseret dysterne, så har det digitale designbureau, 1508, i dag faciliteret finalen. Og det er der en særlig grund til, fortæller deres administrerende direktør, Thomas Busk.

Onsdag

»Hvis man som virksomhed ikke lader sig inspirere af iværksættere og start-ups i, hvordan man arbejder og forholder sig til, at de rutiner, de unge har, kan være med til at betyde at man som virksomhed rykker sig, så misser man noget markant. Det her er for vores egen nysgerrig. Det er derfor, vi er gået med i det her,« siger han.

På andenpladsen finder vi en personlig fortælling. Kristian Kongsgaard på 20 år går på Dronninglund Gymnasium. For to år siden fik han konstateret diabetes type 1. Han er træt af, at sygdommen fylder så meget i sit liv. Så ham og hans gruppe fandt på at, at man kunne indoperere en chip i armen, som kunne måle patientens blodsukker og sende tallet hen i en app, de kalder Diaware.

27BUS20170221-135539-2-1100.jpg

»Vi måler hele tiden vores blodsukker selv. Med den her app er man kun et klik væk. Jeg tog udgangspunkt i mig selv og tænkte, at mange har de samme problemer og irritationer ved at have diabetes,« fortæller han. Gruppen er klar over, at sådan en app først vil blive godkendt om mange år.

»Hvis appen bliver godkendt, så kan jeg ikke forestille mig andet, end den bliver solgt i massevis. Teknologien er der, men hvis den bliver godkendt er der jo et kæmpe marked,« siger han.

Men hvorfor sidder milliardæren og Tiger-stifter Lennard Lajboschitz som dommer i en iværksætterkonkurrence og bedømmer produkter, som knap er udviklede?

Mandag

»Min opgave er at give dem selvtillid. At fortælle dem, at de er gode. At de tør tænke ud af boksen og ikke er hyllet ind i alle mulige dogmer. Det er vigtigt for mig. Der er også nogle små greb som at fortælle dem, at man i en virksomhed skal sørge for, at tingene skal være anderledes og unikke, og at de unge skal være relevante og differentiere sig fra andre. Men de skal finde deres egen måde. De skal jo ikke lytte til den gamle mand, der siger »nu skal i høre et godt råd.« Tværtimod. Det handler om at give dem den selvtillid, der hedder »I skal finde jeres egen vej.« Dét er det vigtigste råd,« siger han.

Vinderne af konkurrencen skal findes i nattelivet. På grund af frustration over lange køer, skubben og masen i det københavnske natteliv, har fem piger fra Frederiksborg Gymnasium udviklet ideen om appen Cirkl med budskabet »Circle around and drink easy.« Appen giver mulighed for at bestille sin drink gennem appen ligemeget hvor på klubben, man befinder sig. Så man kan blive siddende i sin samtale eller forblive dansende på gulvet. Og vinderne er ikke overraskende glade.

Kubo

»Jeg er virkelig overrasket over at vinde. Vi startede med ideen i oktober, og nu har vi udviklet det hele og vundet. Vi har snakket om at gå videre med det, for nu har vi sabbatår. Nu må vi se, hvad det bliver til. Jeg vil selv gerne i retningen af iværksætteri. Jeg kan godt lide økonomi og se, at en ide bliver til virkelighed. Det er fedt at beskæftige sig med noget anderledes, synes jeg,« siger 18-årige Laura Clausen.

I år var 25. gang iværksætterkonkurrencen blev afholdt. Førstepræmien var et gavekort på 10.000 kroner.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen