Del : SMS
Berlingske Business

Danske spilproducenter stiger et level

Danske spilproducenter stiger et level - 1
Det er gyldne dage for de danske spilproducenter, og branchen ser ud til at kunne tage en god bid af verdensmarkedet i fremtiden. Foto:

De danske spilproducenter udvikler computerspil og applikationer som aldrig før, og pengene tikker ind. På to år har branchen vendt et underskud på 77 millioner kroner til et millionoverskud, viser en ny brancheanalyse fra Berlingske Research.

Artiklen fortsætter under annoncen

En dreng famler sig gennem skoven i et forsøg på at finde sin forsvundne søster. Alting omkring ham er mørkt. Det var opskriften på spilsuccesen Limbo, som det danske spilselskab Playdead lancerede i 2010. Sidste år kunne de fremvise et overskud på ti millioner kroner.

For det er gyldne dage hos de danske spilproducenter. En ny brancheanalyse fra Berlingske Research viser, at spilproducenterne kæmpede med et underskud på 72 millioner kroner i 2010, men allerede to år efter kunne branchen præsentere et overskud på 62 millioner kroner. Samtidig er spilselskaberne blevet mere modstandsdygtige over for finanskrisen med en stigende soliditet.

Jan Neiiendam er projektdirektør i Interactive Denmark, der varetager de danske spilproducenters interesse. Han glæder sig over millionoverskuddet og udviklingen i den danske spilbranche.

»Spilbranchen har fået flere ben at stå på. De leverer flere forskellige produkter til flere spilplatforme,« siger han. Samtidig er det blevet lettere for spilproducenterne at sælge sine produkter til spillerne via onlinespil- og applikationsbutikker. En spilsucces kan simpelthen vokse meget hurtigere end tidligere.

BM

Det er desuden blevet nemmere at starte op som spilproducent og etablere virksomhed.

»Omkostningerne for startups er lavere end nogensinde. Nystartede spiludviklere behøver ikke længere millioner af kroner og store hold ved opstart. De har brug for et par hundrede tusinde kroner og en mission om at forandre,« siger Jan Neiiendam.

Underskoven vokser

Men han venter med at juble. På nuværende tidspunkt er det nemlig kun de fem største spilproducenter, der hiver overskuddet hjem. Han jubler først, når Danmark kan begynde at høste frugterne fra underskoven af spilproducenter. Og underskoven vokser.

»De små spilproducenter har indset, at de ikke kan finansiere spiludvikling i samme grad som de store. De kan simpelthen ikke skabe den nødvendige finansieringsbase. Derfor har de været nødt til at tænke innovativt og udtænke nye forretningsmuligheder, der kan indtage mobiltelefonen eller inddrages i undervisningen. Det betyder, at vi snart kan begynde at høste frugterne fra underskoven,« siger Jan Neiiendam.

endomondo

Men store dele af underskovens spiludviklere har ifølge Jan Neiiendam svært ved at bryde igennem og etablere virksomheder. Derfor er det offentlige nødt til at gå forrest og tilføje risikovillig kapital for at vække de private investorer interesse for computerspil. Det kan gøre spilbranchen til et væksteventyr og skabe nye arbejdspladser til Danmark, mener han.

Brancheanalysen viser, at egenkapitalforrentningen stormede i vejret fra 2010 til 2012. Ifølge Jan Neiiendam er de potentielle afkast større end nogensinde. Fra 1997 til 2012 er der globalt investeret næsten ti milliarder dollar i spilbranchen ved venturekapital, og de investeringer har leveret over 44 milliarder dollar tilbage til investorerne.

Administrerende direktør i danske Playdead, Dino Patti, glæder sig også over situationen i den danske spilbranche. Han går dog skridtet videre end Jan Neiiendam og siger, at politikerne i højere grad bør begynde at anerkende spilbranchen som en industri.

»Der er et stort potentiale i spilbranchen og tiltagene fra statens side om at støtte dansk spilproduktion er for uambitiøse,« siger Dino Patti og forsætter:

»Min klare fornemmelse er, at politikerne stadig tror, computerspil kun er for børn«.

Usikkerhed blandt investorer

Den kritik genkender Socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen ikke. Han har tidligere kaldt computerspil for »en af de stærkeste vækstbrancher i hele verden« og fremstillede i 2010 sammen med seks partimedlemmer et forslag i Folketinget om at støtte den danske spilbranche via Finansloven. Forslaget bortfaldt, men i begyndelsen af 2013 så en kreativ vækstplan fra regeringens side dagens lys. Vækstplanen skal over de næste tre år styrke Danmarks kreative erhverv og dermed blandt andet spiludvikling, så der kan skabes vækst og beskæftigelse.

Derfor mener Mogens Jensen ikke, at der mangler engagement fra regeringens side. Men han indrømmer, at den offentlige støtte til spilbranchen burde være højere, så man kan skubbe branchen i gang og gøre den mere attraktiv for investorerne.

Iværksætteren David Helgason, der er direktør for spilteknologiudvikleren Unity

Ifølge Mogens Jensen er der nemlig et større potentiale for at tjene penge på spil end på film. Derfor bør spilbranchen på linje med andre erhverv i Danmark have adgang til de støtteordninger, der er i Erhvervsministeriet.

»Det er et kæmpe vækstmarked, hvor Danmark har et stort potentiale for at kunne tage en del af verdensmarkedet. Men vi risikerer at gå glip af en oplagt mulighed for at få indtjening til Danmark og udvikle kompetencer på området. Det er et vækstmarked, hvor Danmark skal være med,« siger Mogens Jensen og forsætter:

»Det er stadig på så jomfruelig grund, at der er en usikkerhed blandt investorerne om at støtte spiludviklerne. Derfor kommer der ikke så mange investeringer, som man kunne ønske sig.«

Mogens Jensen mener, det er en udfordring, der skal mødes for begge sider. Branchen skal være bedre til at præsentere projekterne for investorerne, og de offentlige støttesystemer og investorer skal sætte sig mere ind i spilbranchen.

Professor Mark Lorenzen fra CBS har tidligere forsket i økonomien inden for dansk computerspil. Han ser det samme vækstpotentiale hos de danske spilproducenter.


Billede_spilproducenter_2013

»Efter al sandsynlighed har branchen et stort kommercielt potentiale, og det gælder også for selv de helt små spiludviklere, der enten kan komme i stald hos store spilforlag eller gå efter smalle nichemarkeder, hvis de har stærke produkter. Men potentialet udløses ikke ved at støtte med produktionsmidler ligesom filmstøtte. Det handler om at hjælpe udviklingsvirksomhederne til selv at finde de rigtige investorer. Her kan det offentlige måske hjælpe med at fjerne barrierer og stimulere netværk og partnerskaber,« siger professoren.


0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere