Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Danske oscarnominerede dokumentarister udfordrer de etablerede medier

De to stiftere, Cecilia Valsted og Lars Brask, vil udfordre de etablerede medier
Indieframe Foto:

Vi skal høre historierne fra dem, det går ud over, og vi skal give en stemme til dem, der er, hvor det sker. Folket. Det mener to danske dokumentarister, der har startet en ny app, der skal udfordre - men også hjælpe - de etablerede medier.

»Vi hører, hvad Putin siger, men det er ikke interessant. Det er folket, der ved, hvordan samfundet har det, for de lever i det«.

Sådan siger Cecilia Valsted, der sammen med Lars Brask har stiftet mediet og appen, Indieframe. De to har tidligere arbejdet sammen om den oscarnominerede dokumentarfilm, Burma VJ, og nu vil de gøre det nemmere for freelance-journalister og folket at få historier frem, som ellers ikke vil blive fortalt.

Indieframe er en app, hvor man som bruger og medie gratis kan oprette en brugerprofil. Journalisterne - eller folket - uploader videoer eller billeder, som medierne kan købe for alt mellem 5 til 500 dollar. Indtil videre har appen haft succes i Rumænien, fortæller stifterne, hvor korruption, magthavere og medier imellem, gjorde, at folket ikke blev hørt. Hospitalsystemet var sygt, men blev ikke nævnt i medierne - før brugerne begyndte at uploade billeder og film af sygehusenes tilstand.

Mette Lykke

»I virkeligheden er vores ide, at vi vil have en større diversitet i den måde, nyhederne bliver formidlet på. Vi vil have flere forskellige kilder til at byde ind, og vi vil have, at folk i lokalområder selv skal kunne levere og vise, hvad der sker,« siger Lars Brask.

Indieframe tager 20 procent i kommision. De resterende 80 procent går direkte til de 27.000 brugere fordelt over 60 lande. De har fået investeringer for 4 millioner kroner fra blandt andet Syddansk Innovation. Netop nu arbejder de på at få nye aftaler på plads, så der til december sprøjtes mellem 10 og 50 millioner kroner yderligere i virksomheden. De tjener ikke penge endnu, men fortæller, at et overskud er realistisk i midten af 2018.

PR Holmris Group

Til spørgsmålet om, hvorvidt Indieframe er en nødvendighed i Danmark, der ikke har samme korruptionsproblemer som i eksempelvis Rumænien, svarer de:

»Næ, det er rigtigt, og gudskelov for det. Men vi har en stigende grad af politikere, der taler i spinsprog, hvor de repeterer de samme svar igen og igen, og det skaber en distance mellem magthaverne og folket. Nu kan borgere få lov at fortælle deres egne historier om diskussioner i samfundet. Jo flere af de fortællinger, folket selv kommer frem med, jo mere interessant bliver diskussionen, og så kan vi undgå, at det ikke bliver en flokdyrsdiskussion for meget få mennesker i eliten. Vi vil have det brede menneske frem, og vi vil gøre det nemmere for dem at stå frem,« siger Cecilia Valsted og Lars Brask tilføjer:

Mette Lykke


»I konflikten med ungdomshuset, havde brugerne af huset en lille smule svært med at kommunikere gennem de etablerede medier. De havde måske ikke lyst til det, men der kan Indieframe give dem en mulighed for uredigeret, at publicere det indhold, de har. Så kan medierne bagefter bruge videoerne og finde ud af, hvordan de vil formidle det. Det er rå nyheder, brugerne leverer til videre formidling. Der skal stadig laves journalistik på det,« siger han.

Er det ikke det, man allerede har mulighed for på Facebook?

»Jo, men man kan ikke søge på samme måde på Facebook. Medierne har ikke en chance for at få algoritmerne til at passe sammen på en specifik sag. Da vi startede i Rumænien var hospitalerne i en forfærdelig stand, og det blev ikke berørt, da landet er fuldt af korruption. Her begyndte folk at uploade til Indieframe, men hvis de havde uploadet på Facebook, ville medierne ikke på samme måde have en chance for at finde billederne. På Facebook kan du ikke på samme måde få et billede af, hvordan tilstanden er. På Indieframe er specifikke sager centraliseret i appen,« siger hun og Lars Brask tilføjer:

ankersen


»Og en væsentlig pointe her er, at på Facebook har du ikke på forhånd clearet rettigheder mellem brugere og medier, men hos os ligger det klart. Den, der har leveret et billede, kan sælge det til dig, og du ved som medie, at du må bruge billedet. På Facebook skal du først kontakte personen, og det kan være problematisk, hvis vedkommende eksempelvis ikke svarer tilbage.«


Da Uber rykkede til Danmark råbte flere fagforeninger og bevægelser op. Det var underminerende for taxibranchen. Kan danske freelancejournalister frygte det samme?

27BUS20170221-135539-2-1100.jpg


»Vi har haft overvejelser om det, men det er ikke det, vi ønsker. Vi håber i stedet, at de vil bruge indieframe. En freelancer, der står i eksempelvis Syrien, kan nu i stedet for kun at sælge sin historie til DR og Politiken nu også meget nemmere sælge til BBC og CNN. Det her er en shop, der gør det nemmere for freelancere at sælge til flere medier og gør det nemmere for medier at finde historier. Vi har allerede fået gode tilbagemeldinger fra danske journalister, som fortæller, at de sælger mere indhold,« siger Cecilia Valsted.

De to stifter fortæller desuden, at de forholder sig til, at medierne skal være kildekritiske overfor brugerne.

»Fake news er alles udfordring i dag. Men jo flere mennesker, der lægger ting op, jo sikrere er vi på, at nyhederne passer. Og her kan man som medie spørge flere brugere i det område, hvor man har fået sin historie fra og på den måde få sagen verificeret,« siger Lars Brask.

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen