Berlingske Business
LIVE: 

Danske iværksættere kickstartes i Silicon Valley

vækst
De fem stiftere af IT-virksomheden Graduateland er klar til at rykke ud på de globale markeder og har fået skærpet forretningsmodellen efter mødet med Silicon Valleys iværksættere. Billedet er fra etableringen tilbage i 2010, og det er Patrick Lund i den blå skjorte i midten. Foto:

Et dansk projekt sender unge danske virksomheder til USAs iværksættermekka. IT-virksomhed ændrede fokus efter mødet med det amerikanske iværksættermiljø.

Artiklen fortsætter under annoncen

I et gammelt pakhus på Islands Brygge sidder en flok unge iværksættere og bygger en virksomhed op med globale ambitioner.

De fem stiftere fra Graduateland etablerede virksomheden for lidt over to år siden og er i dag gået ind i flere lande med deres portaler, hvor virksomheder kan matches med universitetsstuderende. Ifølge medstifter Patrick Lund har Graduateland nu 50.000 brugere og godt 40.000 stillingsopslag.Dele af opskriften på den vækst er hentet fra en tur til Silicon Valley, som de besøgte sidste år gennem programmet ScaleIT, der med penge fra Udenrigsministeriet har til formål at skærpe og forme startups indtil globale succesvirksomheder. »I en uge var fokus konstant på at udfordre vores egen forretning. Det er sundt. Herhjemme er hovedet fyldt med tanker om drift,« siger Patrick Lund. Sidste sommer var de fem stiftere en del af ScaleITs første hold, der blev sendt til Silicon Valley. Efter utallige møder med amerikanske business angels blev de inspireret til at ændre virksomhedens forretningsmodel i bestræbelserne på at skille sig ud. »Vi ændrede fokus fra at være en netportal til at indgå partnerskaber med universiteter og dermed blive en integreret del af universiteternes intranet,« fortæller Patrick Lund.

Drevet af idealisme

Det har indtil nu haft den effekt, at Graduateland har indgået partnerskab med ti universiteter i Norden og er ved at få en fod inden for på en række universiteter i Tyskland, Holland og USA. Ambitionen for den unge virksomhed fra Islands Brygge er at blive global.

ScaleIT er støttet af Innovation Centre Denmark i Silicon Valley under Udenrigsministeriet, men har private partnere til at drive virksomheden. Søren Therkelsen står i spidsen for projektet og befinder sig fast i San Francisco. Han forklarer, at de er drevet af en idealistisk forestilling om at være med til at opkvalificere det samlede danske tech-miljø inspireret af den amerikanske Silicon Valley-model. »Vi har i ScaleIT et stort fokus på niveauet af den feedback, man som IT-iværksættere kan få i USA. I Danmark går erfaringsrækken blandt folk i IT-miljøet sjældent mere end 15 år tilbage, og der er slet ikke samme erfaring, som man finder her i Californien. Venturebranchen er desuden meget ung i Danmark. Her har du personer, som måske har siddet i bestyrelserne i op mod 100 virksomheder, er enormt specialiserede og har global erfaring. Niveauet og ressourcerne er bare meget højere. Og det er med den baggrund, at vi forsøger at skabe et netværk for de danske virksomheder,« fortæller Søren Therkelsen.

Klare danske IT-barrierer

Det gør ScaleIT ved at udvælge en række danske IT-virksomheder, som har en skalerbar forretningsmodel – det vil sige har mulighed for at vokse eksplosivt. Dermed er konsulenter og eksempelvis webbureauer udelukket. Der er tale om et tretrins-program, der har været i gang i et år.

I foråret tog ScaleIT på turné i Danmark med en række amerikanske investorer og mentorer, hvor de mødte 500 IT-virksomheder. 20 virksomheder blev udvalgt til at komme med til Silicon Valley i et forløb over en uge, hvor de mødte iværksættere og investorer. Sidste trin er et tre månedersforløb, hvor fem udvalgte danske virksomheder netop nu i flere omgange tager til USA og deltager i mere end 70 workshops og arrangementer sideløbende med, at de udbygger deres netværk. »Danmark er en fin iværksætternation med mange iværksættere, men antallet af vækstiværksættere er lavt. Der er nogle helt klare barrierer for særligt IT-virksomheder i Danmark. Cyklussen er ikke til stede, da mængden af risikovillig kapital er lav, og muligheden for at afsætte en virksomhed er begrænset. Der er vi ikke særligt godt kørende,« fortæller Søren Therkelsen og peger dermed på, hvorfor det er vigtigt at knytte bånd til blandt andet Silicon Valley.»Vi stræber ikke efter, at virksomhederne skal flytte ud af Danmark. Ideen er at skabe danske virksomheder med produktudvikling i Danmark, men som bruger USA til at afsætte deres produkt i verden ved at etablere marketing og salg i eksempelvis Silicon Valley, siger han og henviser til danske virksomheder, som Endomondo og Podio. I næste uge skal et nyt hold danske IT-virksomheder til Silicon Valley med ScaleIT.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

I øjeblikket er der ikke tegn på, at inflation i Europa vil bide sig fast i de kommende år, fortæller investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen fra Sampension. Billedet ser lidt anderledes ud i USA,...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen