Del : SMS
Berlingske Business

Danske cykeldrenge bliver sendt til Israel med et guldæg

19BUSGuldaeg.jpg
Vinderne af iværksætterkonkurrencen Guldægget blev Donkey Republic. Teamet har stor erfaring med iværksætteri, da flere af medlemmerne tidligere har startet virksomheder op. Fra venstre ses Jens Frandsen, Rune Kokholm, Alexander Frederiksen, Camilla Gilbro og Erdem Ovacik. Foto: Sophia Juliane Lydolph

Donkey Republic er som vinder af den danske IT-branches iværksætterkonkurrence blevet udråbt som Guldæg. Om den videre udvikling bliver som grim ælling eller smuk svane afgøres først senere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Solen skinnede, og medvinden var stærk i går eftermiddags, da vinderen af den danske IT-branches iværksætterkonkurrence blev udråbt i Saxo Banks højloftede lokaler. Fire talentfulde iværksætterteam havde dagen igennem præsenteret deres ideer for at bejle til titlen som årets Guldæg.

Guldæg er en international iværksætterkonkurrence for unge talentfulde IT-iværksættere, og konkurrencens danske vinder skulle i går findes blandt de fire kandidater.

Som ved enhver anden prisoverraskelse, blev tiden trukket i langdrag op til juryformand Anette Nørgaards annoncering af vinderne.

»Det vindende team er passioneret, og ideen er allerede velbeskrevet, hvilket er vigtigt, når man skal lykkes som iværksætter,« sagde hun og udnævnte derefter Donkey Republic som vindere.

pix-Unity

Donkey Republic har opfundet en smart cykellås til delecykler, der via bluetooth kan betjenes med en smartphone. Låsen gør det muligt at gøre en almindelig cykel til en delecykel, og ved hjælp af appen kan brugerne hurtigt få et overblik over, hvor cyklerne findes.

Ideen er særligt målrettet pendlere, og teamet håber på at kunne komme til at samarbejde med private ejere og almindelige cykelforhandlere. Låsen har de selv designet og fremstillet, og siden april måned har det været muligt at benytte en såkaldt »donkey«.

Får kamp til stregen

»Prisen er et skulderklap, men vi er meget fokuserede på at blive ved med at udvikle os og skabe et endnu større marked,« siger Erdem Ovacik, som er administrerende direktør og en af de fire stiftere.

Udover Erdem Ovacik er virksomheden stiftet af Jens Kjærby Frandsen, Alexander Frederiksen og Rune Kokholm, og en af juryens begrundelser for valget var, at teamet har en stor teknisk viden. Teamet består af unge iværksættere med uddannelser inden for blandt andet salg og marketing, men også en maskiningeniør.

pix-John Chambers

Vinderne stillede op til foto og fik et skulderklap af fremtrædende erhvervsfolk som Lars Seier Christensen fra Saxo Bank, Morten Wagner fra Freeway og Tommy Ahlers fra Podio, men der er ikke meget tid for teamet til at dvæle ved champagnen.

Allerede til september sendes de nemlig til Tel Aviv sammen med 22 andre nationale vindere for at deltage i et intenst fem dage langt træningsforløb. Her vil de få kamp til stregen i den internationale konkurrence og mulighed for at teste deres løsning på den israelske cykelkultur.

Investorer fra hele verden

Tel Aviv er en af verdens iværksættermetropoler, og vinderen indgår som en del af projektet Start Tel Aviv. Udover konkurrencen vil donkey-drengene have mulighed for at få toptunet deres idé og fremlægge den for investorer fra hele verden.

Bag projektet i Danmark står i øvrigt partnere som det det israelske udenrigsministerium, Saxo Bank, Microsoft og Trendsonline, som glæder sig til at følge Donkey Republics udvikling.

Frem til afrejsen får teamet travlt. I næste uge planlægger de nemlig at launche cykellåsen i Roskilde.

TV: Unge iværksættere vinder talentkonkurrence

 

pix-KonsensIT

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere