Del : SMS
Berlingske Business

Dansk virksomhed med eksotisk succes

15BUS123hjemmeside.jpg
Morten Elk, CEO i 123hjemmeside, satsede i juli måned på det eksotiske marked i Brasilien. Fra sit kontor i indre København kan han følge succesen og den eksplosive stigning af kunder. Foto: Nikolai Linares

Den danske virksomhed 123hjemmeside har stor brasiliansk succes med deres hjemmesideløsninger. Kun en gang før har de prøvet, at antallet af kunder vokser så hurtigt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lige nu sidder en musiker i Brasilien og opbygger en 123hjemmeside. Der sidder også en fødevaregrossist og en arkitekt. De er en del af den gruppe mennesker, der på halvanden måned har købt abonnement på en 123hjemmeside.

Den 1. juli valgte virksomheden 123hjemmeside at rykke ind på det brasilianske marked. De tilbyder værktøjer til at kreere hjemmesider, og det var Brasilien tilsyneladende klar til at tage imod. I hvert fald har virksomheden lige nu 550 faste kunder og flere tikker ind hver dag.

»Brasilien er overraskende fantastisk. 14 procent af vores kundetilstrømning kommer derfra. De leverer lige nu flere nye kunder end USA, så det er overvældende godt,« siger Morten Elk, CEO i 123hjemmeside.

I forhold til USA, hvor konkurrencen på markedet for hjemmesideløsninger er stor, så rammer 123hjemmeside et tidspunkt i Brasiliens udvikling, hvor der er et behov, som ikke bliver opfyldt. Færre konkurrenter og flere muligheder for succes.

Brasiliansk trend

123hjemmeside er ikke den eneste virksomhed, der har held i Brasilien. Sidste år steg den danske eksport til Brasilien med 27,2 pct. En tendens der ser ud til at fortsætte i 2013. Og det er der nogle helt klare grunde til.

»Der er blevet en større bevidsthed i Danmark om, at der også er noget at komme efter i Brasilien. Det er et stort land, hvor der er mange muligheder. Befolkningen er blevet væsentligt mere velstillet i løbet af de sidste ti år. Så der er en hel anden volumen og større købemuligheder,« forklarer Steen Fryba Christensen, lektor ved Institut for Kultur og Globale Studier ved Aalborg Universitet, og uddyber, at det derfor ikke kommer som en stor overraskelse, at danske virksomheder har eksportsucces under de brasilianske himmelstrøg, hvor udlandet endnu ikke har sat sig helt fast på markedet. Netop væksten i landet var baggrunden for, at 123hjemmeside så potentiale i det brasilianske marked.

»Der er 200 mio. mennesker i Brasilien, så der er rigtig mange, vi kan markedsføre os til. Og Brasilien er et vækstmarked, så vi ved, at mange går fra fattigdom til middelklasse,« forklarer Morten Elk og uddyber, at mange af de brasilianere, der rykker op i middelklassen, driver små erhverv. Og det er en vigtig målgruppe for virksomheden.

Allerede nu viser tallene også, at hjemmesideløsningerne er populære blandt de mindre virksomheder i det latinamerikanske land. I andre af de lande som 123hjemmeside er til stede i, udgør de små virksomheder 30-40 procent. For Brasiliens vedkommende ligger det tal på over 50 procent.

Nyt vand til badekarret

På kontoret i Toldbodgade i indre København har Morten Elk trukket et verdenskort frem belagt med rødlige nuancer. Fingeren føres over de 23 lande, som virksomheden aktivt er gået ind i siden stiftelsen i 2003. Ni nye lande er fra maj i år blevet tilføjet til virksomhedens verdenskort. Der var brug for en ny bølge af kunder.

»Det er ligesom et badekar. Du står og hælder vand i, og så er der for øvrigt også et hul i det, fordi der er et frafald, og du kan ligesom nå et givent pres på vandslangen i Danmark. Og hvis du godt vil have badekarret til at blive fyldt, så er du nødt til at hælde på fra resten af verden,« fortæller Morten Elk.

Og det kræver ikke meget af virksomheden at rykke ud i nye lande – hverken tidsmæssigt eller økonomisk. De har, ifølge Morten Elk, verden som en stor legeplads, hvor de ikke er afhængige af rigtige analyser og modeller.

»Det er en forholdsvis billig manøvre at prøve forskellige lande af. Vi skal ikke hyre særligt personale til det. Vi skal ikke have lokale faciliteter eller sejle ting af sted. Vi klarer alt over nettet. Det gør, at vi har en meget mere eksperimentel tilgang til markedet,« forklarer han.

Økonomisk gevinst

At Brasilien skulle vise sig at fylde en hel del vand i badekarret, havde Morten Elk ikke umiddelbart forventet. For ham kunne det ligeså godt havde været Malaysia, Rusland eller et af de andre ni lande, de er gået ind i, der viste sig at stikke af som den helt store stjerne.

Men som antallet af kunder vokser på hans skærm hver morgen ved computeren på 3. sal, går det op for ham, hvordan det brasilianske marked er ved at sætte sig godt fast på virksomhedens omsætning.

»Brasilien kommer til at have en væsentlig betydning. Vi kommer til at omsætte for omkring 45 mio. kr. i år, så hvis Brasilien allerede havde den naturlige størrelse, med de 14 pct., ville de lægge en omsætning på seks til syv mio. kr.

Det gør de så ikke endnu. Men i takt med at omsætningen så måske kommer op på 70 eller 100 mio. kr., så vil Brasilien udgøre 14 mio. kr. af det,« forklarer han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Trump har sat en lille kæp i det globale klimahjul ved at genåbne tidens mest kontroversielle olieledninger. Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvorfor det alligevel er det økonomiske ra...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen