Del : SMS
Berlingske Business

Dansk virksomhed drømmer om at indtage luftherredømmet

02BUSnorwegian.jpg
Scandinavian Avionics håber på at lande flere aftaler hos større flyselskaber efter at have indgået en handelsaftale med Norwegian, som vil fungere som udstillingsvindue i resten af Norden. Foto: Steffen Ortmann

En handelsaftale med Norwegian får nu danske Scandinavian Avionics til at drømme store drømme.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der var engang, hvor piloten slyngede arbejdstasken med alverdens kort og manualer over ryggen og gik om bord på sin flyvende arbejdsplads. Flyet lettede, og så flød mapperne og papirerne rundt i cockpittet.

Efterfølgende er der kommet flere tekniske løsninger, der fylder mindre, ind i styrerummet, og i takt med touchskærmens indtog har flybranchen i stigende grad taget teknologien til sig for at reducere flyets egentlige vægt. Det sparer simpelthen selskaberne for brugen af brændstof, og derfor åbner der sig et helt nyt marked, fortæller den danske virksomhed Scandinavian Avionics i Billund.

Virksomheden landede forleden en aftale med flyselskabet Norwegian om at levere en tablet-løsning som lufthavnskort, manualer og tjeklister til deres Boeing 737-fly. Og dem har selskabet godt 100 svævende af i luftrummet. Ifølge direktøren hos Scandinavian Avionics, Michael R. Truelsen, kan løsningen fremtidssikre flyteknikken, fordi flyselskabet nu kun tvinges til at udskifte skærmen i stedet for hele den tekniske indmad. Det er som bilens GPS, der nu indtager flyveren. Michael R. Truelsen kan på nuværende tidspunkt ikke vurdere, om de bliver nødt til at udvide eller ansætte flere til den godt 125 store medarbejderstab. Men direktøren betegner aftalen som et udstillingsvindue og en god reference i Norden, der skal bane vejen til flere aftaler hos større flyselskaber.

»Langt de fleste af de europæiske flyselskaber bruger flytypen Boeing 737, som vores udstyr er specialdesignet til, derfor kan vi gå direkte ind i andre flyselskaber,« siger han og betegner det som en kæmpe mulighed for Billund-virksomheden, der kun har beskæftiget sig med at levere tekniske løsninger til flybranchen i godt et år. Ifølge Michael R. Truelsen er antallet af underleverandører til flybranchen meget lille. Inden for deres felt findes der blandt andet kun omkring 15-20 virksomheder, der har specialiseret sig i dataløsninger til fly.

»Så med den rigtige løsning kan man komme rigtig langt,« siger direktøren, der nu drømmer om at indtage alle de andre store flyselskaber med de elektroniske lufthavnskort.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere