Del : SMS
Berlingske Business

Dansk robotteknologi dykker efter vækst

23BUSSMU-2.jpg
Lars Hedegaard Petersen og Mogens Jørgensen (i dykkerdragt) fra virksomheden Ship Maintenance Underwater (SMU) i færd med at teste udstyr på havnen i Horsens. SMU har udviklet en undervandsrobot, der kan vedligeholde og fjerne begroninger på skibe under vandet. Foto: Bo Amstrup

Havvindmøller og boreplatforme bevæger sig ud på dybt vand, og det stiller større krav til opførsel og vedligeholdelse. Nu vil danske nichevirksomheder udvikle robotteknologi, for de ser et enormt vækstpotentiale på havbunden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vinden blæser i den rigtige retning for offshore-branchen. Verden rundt åbner der nye vidtrækkende havvindmølleparker, mens de store olieselskaber hele tiden udvider deres aktivitet på det åbne ocean. Og aktiviteten bevæger sig længere og længere væk fra kysten, ud på dybere vand. Det åbner et helt nyt marked for danske nichevirksomheder i offshore-branchen.

Stadig flere installationer inde for olie- gasproduktionen og vedvarende energiformer placeres nemlig direkte på havbunden eller under havets overflade. Dykkere får svært ved at gå ned på dybere vand. Derfor er der behov for nye teknikker og redskaber, der skal opføre de forskellige installationer og gøre det muligt at overvåge og vedligeholde konstruktionerne.

Derfor har man blandt andet oprettet en dansk netværksgruppe i undervandsteknologien, Danish Subsea Network, der samler opadstigende virksomheder inden for off-shore-branchen. De håber at kunne hægte sig på opsvinget i resten af branchen, fortæller Klaus Jørgen Mølleskov, der er projektkoordinator for netværket.

»Indtil 2015 investerer Norge omkring 800 mia. kr. i udbygning af deres olie- og gasfelter, og vi har allerede danske virksomheder fra netværket med i de norske projekter,« siger Klaus Jørgen Mølleskov.

Derfor rejser han inden længe til Norge for at etablere flere forretningsforbindelser i håb om, at flere danske nichevirksomheder kan komme med i aktiviteten. Men det er ikke kun i Norge, han øjner nye arbejdsopgaver og enorme vækstmuligheder. Han peger især på England som et interessant marked. Her er man i gang med at udvide sine olie- og gasfelter og opføre nye havvindmølleparker.

»Men der, hvor det kan blive rigtig interessant, er ud for Angolas kyst. De hiver en masse olie og gas op fra dybt vand, men de mangler den nødvendige teknologi og ekspertise. De mangler uddannede folk inden for branchen, og kan vi bare blive en lille del af det marked, er det stort for os i netværket.«

23BUSSMU.jpg

Jens Peter Bredholt, der er adm. direktør i Kapacitet i Hellerup, ser samme fremgang i branchen. Hans virksomhed har specialiseret sig i teknologi- og produktudvikling til offshore-branchen. Den nuværende udvikling byder på store muligheder for de danske nichevirksomheder, mener han.

»Man skal kombinere forskellige discipliner inden for udvikling og konstruktion. Det er vi dygtige til i Danmark, og det er et område, hvor vi stadig kan konkurrere på kvalitet,« siger han.

Og det er en branche i buldrende vækst. Det viser en rapport, som Region Syddanmark har udarbejdet sammen med COWI. Branchen omsatte for godt 110 mia. kr. sidste år, mens den eksporterede for 49 mia. kr. Samtidig steg antallet af fuldtidsbeskæftigede i 2010 fra 21.000 til 27.000 i 2012.

Klaus Jørgen Mølleskov fortæller, at Danish Subsea Network samarbejder med studerende ved Aalborg Universitet om at udvikle undervandsteknologi til erhvervslivet. Inden længe håber man at kunne indvie et videnscenter, hvor man samler de danske nichevirksomheder, så de får bedre muligheder for at udvikle deres teknologier og dykke efter et større vækstpotentiale.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere