Del : SMS
Berlingske Business

Dansk LED-succes lægger sig ud med de store selskaber

lars Nørholt
Direktør for Hesalight Lars Nørholt

Danske Hesalight er i konflikt med en række store danske selskaber, som virksomheden bruger som kundereferencer. Selskaberne afviser nemlig at være kunder hos iværksættersuccessen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lampeselskabet Hesalight har været en funklende stjerne på iværksætterhimlen. Ifølge virksomheden, der sælger LED-belysning, har de nøglekunder som Arla, Novo Nordisk, Coop og A.P. Møller i stald, men nu afviser selvsamme selskaber at være iværksætterstjernens nøglekunder.

Det skriver Børsen.

»Vi har meget svært ved at genkende, at vi skulle være nøglekunde hos dem, da vi ikke har kunnet finde en eneste faktura her på hovedkontoret. Og vi bryder os ikke om, at de bruger Arlas logo uden at få lov til det,« siger Theis Brøgger, pressechef hos Arla til Børsen.

De angivelige nøglekunder er blevet brugt til at skaffe investorer til selskabets erhvervsobligationer, for de er skrevet ind i det materiale, Hesalight har udleveret til kommende investorer, skriver Børsen. Men virksomhederne er ikke enige i, at de skulle være såkaldte nøglekunder hos lampevirksomheden.

Hesalights stifter og administrerende direktør, Lars Nørholt, tager kritikken helt roligt.

»Alle de navne, der er nævnt, er kunder, vi har solgt til enten direkte eller indirekte. De har vores løsninger. Og så kan det godt være, at nogle kun har 50 rør, men for os kan det stadig være en nøglekunde,« siger han til Børsen.

På trods af stormvejret ligner Hesalight et sandt iværksættereventyr. Ordrebøger fulde af bestillinger fra hele verden på virksomhedens lysrør, spots og pærer, et overskud på 46 mio. kroner alene i andet halvår af 2014. Og i februar i år meldte virksomheden sig klar til et helt eller delvist salg og allierede sig med finance-rådgiveren Atrium i jagten på potentielle investorer. Virksomheden fra Roskilde er i gang med at skrive historie, men spørgsmålet er, om der er slået skår i selskabets troværdighed.

Hesalight sælger LED-belysning til kontorer, hospitaler og hoteller. Virksomheden har en særlig finansieringsmodel, hvor kunderne kan betale af på LED-løsningerne i samklang med de besparelser på el, der følger med brugen af LED-belysning. En del af succesen forklares netop med denne finansieringsmodel.

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere